Kirstens kreative indslag

94.  Michel Pedersen Greve, * 14 okt 1698 i Grevegaard, Vinstrup,Dalbyover, † 13 feb 1774 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover. 

Han blev gift med Mette Christensdatter, gift 1728.

Bevilling til ægteskab:
"Vii Friederich Dend Fierde, af Guds Naade Konge til Dannemarch og Noge, De Venders og Gothers, Hertug udj Slesvig, Holsten, Stormarn og Dytmarsken, Greve udj Oldenborg og Delmenhorst, giøre alle Witterligt, at Wi efter herom Allerunderdaigst giorte Ansøgning og Begiering Allernaadigst haver bevilget og tilladt, saa og hermed bevilge og tillade, at Michel Pedersen og Mette Christensdatter af Winstrup Bye i Dalbye Over Sogn udj Dronningborg Ampt i vort Land Nørre Jylland maa i Egteskab sammenkomme, uanset at de skal være hinanden i tredie Leed beslægtet.
Dog skal de først paa behørige Steder bevisligt giøre, at de hverandre ey nærmere endsom her oven er meldet, i Slegt eller Svogterskab paarører, saa og noget efter  deris Midler og Leylighed samt Biskopens Billig Sijgelse til neste Hospital udgive saafremt de denne vores Allernaadigste Bevilling agter at nyde, forbydendes alle og enhver herimod efter som forskrevet staar, at hindre eller i nogen Maade, forfang at giøre.
Under vor Hyldest og Naade. Givet på vort Slot Kiøbenhafn d. 26. November Anno 1728. Under vor Kongelige Haand og Signet
Friederich R. C Mônnichen. Conform med Originalen som er til Stiftskriveren indleveret. I Ocksen"

Desværre går Dalbyover kirkebog ikke så langt tilbage, så det er muligt at finde ud af hvordan og via hvilke aner, de er beslægtede

Michel Pedersen Greve overtog Grevegård i 1729. Mens han var fæster på gården, brændte det meste af Vinstrup by. Ilden opstod ved, at nogle gløder blæste op i stråtaget, da en pige var inde i nabogården for at låne ild. Det fortælles videre, at pigen blev så fortvivlet over sit uheld, at hun hængte sig. Hun blev begravet ved trendemarkskel, hvor der endnu står 3 stene på hendes grav. Byen blev dig opbygget samme år. Et teglværk blev oprettet øst for byen ved Dalbyovervejen, og alle gårdene samt skolen blev opført af brændte sten og "fuldgode" egestolper.

Grevegård var i sin tid fæste under Sødringholm gods. Efter Michel Pederseb Greves død 1774 afstod enken fæstet til sønnen Niels Michelsen Greve, der 1. november 1799 frikøbte gården, som han samtidig overdrog til sin søn Christen Nielsen Greve, der 1. august 1851 efterfulgtes af sin søn Niels Chr. Christensen Greve.
De grundmurede bygninger er ofført efter brand i 1886 og tækket med tegl og strå. Elektrisk lys og kraft er indlagt fra Randers Værk

J. B. La Cour "Danske gårde"

Børn: 
i Christen Michelsen Greve, * 1729 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover

Han bliver gift med Mette Mogensdatter

På denne måde er søster og bror gift ind i samme familie.
Hun var datter af ane 92 Mogens Jensen og dermed søster til ane 48 Jens Mogensen gift med ane 47 Maren Michelsdatter.
Se mere vedrørende dette par under noter ved ane 92 Mogens Jensen
Stærke familiebånd er dannet her!

ii Niels Michelsen Greve, * 10 april 1733 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover, † 4 marts 1800 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover.

Han blev gift (1) med Anne Christensdatter, gift 28 okt 1774 i Dalbyover kirke.

Han blev gift (2) med Karen Pedersdatter d 5 august 1783 i Dalbyover kirke

Niels Michelsen Greve var gift anden gang med Karen Pedersdatter der efter hans død med stedsønnen Christen Nielsen Greve som bestyrer besad gården til sin død 1806.

Niels Michelsen Greve overtog fæstet af Grevegaard, og han købte gården til selveje 1799. Han købte desuden 18 tdr. land fra en nedlagt gård. To af hans døtre fik hver 7 tdr. land i medgift. Til en søn, der vendte hjem fra Sjælland, blev der opført et hus på 4 tdr land jord, og til en anden søn købte han en gård i Stangerum (matr. nr 6). En datter blev gift og kom til at bo i Dalbyover (matr. nr. 9)

Det fortælles, at godsejer H. von Folsack forsøgte at overliste de Vinstrup bymænd, der ikke var pligtige til at forrette Hoveriarbejde, da de var over 1 times kørsel til herregården, ved at tilbyde dem al den jord, som ligger nord for bakkerne mnellem Vinstrp og Ø. Tørslev for 1 td. havre af hver gård. Det drejede sig om ca. 200 tdr. land, men bønderne sagde Nej! de ville ikke blive hoveripligtige.

Den originale købekontrakt er bevaret i slægtens eje.
"Kiøbe Contract! Mellem Sødringholms Gaard og Godsets nuværende Eyere som Sælger, og Niels Michelsen greve som Fæster, boende i Vinstrup Bye Sødringholm Gods som Kiøber i bemeldte Vinstrup Bye, Dalbyeover Sogn, Randers Amt, der staar for Hartkorn 6 tdr., 5 skp., 3 fjdk., 1 alb., alt faa følgende Conditioner.

1. Kiøberen overlades denne Gaard med tilliggende Eiendomme saaledes som samme dem i Aaret 1789 er til deelt ved da passerte Udskiftning af Fællesskab.

2 Kiøberen og derefter denne Gaards tilkommende Eyere holder stedse vedlige i lovforsvarlig Stand den Andeel af den saakaldte Demstrup Vase, som denne Gaard hidtil har havd, imod derfor igien at nyde Friehed at kiøre paa denne Vase paa samme maade og under samme Vilkaar som hidtil, udend erfor at nyde videre Gotgiørelse, dog at Gryfternes Opkastelse ved Siderne er Kiøberen uvedkommende.

3 Denne Gaard maa aldrig lægges under nogen Hovedgaard eller bruges til dens Complettering, mindre dertil giøre Hoverie.

4 Kiøberem lader inden dette Aars Udgang denne Gaard paa Kiøberems egen Bekostning i alle Maader assurere eller forsikre i Landets almindelige Brandt Casse.

5 Til dette Aars Mortens Dag forfaldne Landgilde erlægger Kiøberen til Sælgeren ligesom og Kiøberem forretter fra nu af og indtil 12de Juni 1800 alt det Hoverie og Arbejde, Randers Reiser med mere, som hand efter hans Fæste Brev er forbunden til at giøre og lige som Skik og Brug hidtil været haver, uden derfor at nyde nogen Godtgiørelse.

6 Kiøberen svarer af denne Gaard med tillagde Hartkorn 6 tdr., 5 skp., 2 fjdk., 1 alb fra dato af og i fremtiden alle kongelige skatter, byrder og øvrige Paabude saavel ordinaire som extraordinaire, som enten allerede befalet er eller befalendes vorder, og erlægger samme fra 1ste Jan. 1800 af paa dertil befalet Stæder og til befalet Tiid, mens indtil den Tiid erlægges disse paa Sødringholms Skrivestue som hidtil.

7 Førmeldte Gaard med alt tillagde Eyendom og Hartkorn som alt fra Dato aafstaaer i alle Deele for Kiøberens egen Regning og Risico, overlades Kiøberen Niels Michelsen Greve for den Summa 950 Rigsdaler, skriver Nie Hundrede og Halvtredsinstyve Rigsdaler, som jeg underskrevne Kiøber Niels Michelsen Greve hermed forbinder mig til at betale til underskrevne Sælger i randers, saaledes nemlig 400 Rixsdl., skriver Fiire Hundrede og Halvtredsindstyve Rixdaler den 12de Juni 1801, dog at Renten aarlig 4 pro Cento deraf svares indtil Summen betalt er.

8. Efter at det sidste af Kiøbe Summen tillige med Renterne ere betalte til Sælger, da meddeles Kiøberen Skiøde af Sælgeren:

9 Kiøberen maa ikke indeholde noget af benmeldte Kiøbe Summa eller Renter under Navn af Contra Prententioner til Sælgeren; thi skulle nogen Dispute mod Formodning indløbe mellem Sælger og Kiøber, dette Kiøb eller dets Conditioner angaaende, saa bliver saadant at afgiøre mellem Sælger og Kiøber som om det i henssende til betalingerne var dette Kiøb uvedkommende.

10 Det fornødne templet Papirer til denne Kiøbe Contract og paafølgende Skiøde, og som efter Kongel. Bevilling af 10de April 1799 maae staa paa 24Sk.s Papier, betales af Sælger og Kiøber, hver deraf lige meget.

11 Den originale Kiøbe Contract forbliver i Sælgerens Bevaring, hvorimod Kiøberen deraf beholder en ligelydende og verificeret Gienpart. Forøvrigt bliver denne Contract ved Sælgeres, Kiøbers og 2de overværende vitterlighedsvidners Underskrift og Forsegling stadfæstet. Vinstrup den 1.ste Novb. 1799. Paa egne og øvrige Med Interessentere af Sødringholm Gaard og Gods deres Vegne.
Fr. Wesenberg L.S:, Niels Michelsen Greve L.S."

iii Christen Michelsen Greve, * 1734 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover, † 27 feb 1813.

Han var ugift og boede hos sin broder og dennes familie hele sit liv

Randers, Gjerlev, Dalbyover, Winstrup Bye Gaardmænd, , 2, FT-1787 
Niels Mickelsen Grewe 55  Gift Hosbonde Bonde og gaard beboere
Karen Pedersdatter 39  Gift Madmoder   
Mickel Nielsen 13  - Børn af 1ste ægteskab   
Christen Nielsen 9  - Børn af 1ste ægteskab 
Mette Nielsdatter 12  - Børn af 1ste ægteskab   
Kirsten Nielsdatter 7  - Børn af 1ste ægteskab  
Christen Mickelsen 50  Ugift Mandens Broder  
 
Randers, Gjerlev, Dalbyover, Vinstrup Bye, , 2den Familie, FT-1801 
Karen Pedersdatter 52  Enke    
Christen Nielsen 23  Ugift    
Mette Nielsdatter 25  Ugift    
Kirsten Nielsdatter 21  Ugift  
Christen Mickelsen 64  Ugift   
Anne Pedersdatter 15  Ugift

Mindetale over Christen Michelsen Greve:
"Thi en kristelig og uforglemmelig Erindring har mange agtbare Venner og Veninder i Dag fulgt og ledsaget den jordiske deel af en Kjær Ven og Broder til Grav og Hviledsted heri Kirkegaardens Giemme den her i Live som har levet et ordentligt, gudeligt og anstændigt Forhold, og af den Alviise og Algode Gud blev velsignet med mange Aar og levedage her i blandt os, hvorved han i visse deele har været Sognets Velgiører i 63tive Aae, nu hos Gud ved Døden, Sl. Kristen Michelsen. Hans kristelige Komme her til Verden, ordentlig Levnet og Vandel i Samme, samt hans sidste Tid og Udgang fra dette jordiske, er dette efter Vedkommendes Begiæring, af den Kundskab, som er givet og haves, saaledes optegnet som følger:

Hans kristelige Komme her til verden var Aaret 1734dive i Martij Maaned i den gaard, hvorfra Han idag er udbaaren og hvor Han af Kristelige ægte Forældre blev Fød.
Hans Fader var den heri live velagte Mand Michel Pedersen og Moderen den Gudelskende Kone Mette Kristens Datter, der begge for mange Aar siden ere udgangne fra dette jordiske Liv.
Da disse Kjære Forældre vare af Gud bleven velsignet med denne for Dem ikke alleene saa kjærlige og yndige Livsarving, takkede de ikke alleee Gud for denne Himmelske Gave men lode ham igien opoffre til Herren ved den hellige Daab, for at blive en Guds og Jesu medarving, tillige med andre Guds Børn at faae deel i det evige Livs Glæder og Herligheder i Himmelen.
Disse kjære Forældre forsømte ikke heller ved Aarenes Tiltagelse at lade Ham vel oplære og opdrage i Religionens Sandheder, hvilke Han var vel Øvet udi, og hvilke Han og stedse fulgte i Hans Heele Liv og Levnet her iblandt os.

Som en lydig Søn forblev Han bestandig efter Forældrenes og Sødskenes Samtycke og Villie hos dem. Stedse har han været og var en flittig og troe Arbejder på Gaarden og dens Tilhørende, indtil Alderdommen afkræftede Ham, og derefter var Han stedse en god Tilsynsmand eller Karl, baade i Mark og Gaard med alt, hvad han kunde oversee og bestyre, inndtil det Behagede Forsynet at nedlægge ham paa Syge-Sængen, hvad meere at melde om vores sl. afdøde medkristens Levnet heriblandt os, da besøgte Han tidt og ofte dette hellige Guds Huus, indtil Alderdommens Skrøbelige Dage forbød Ham samme, hvorfore Han og for dette hans kristelige og ordentlige Levnet var meget agtet og elsket af Sognets Folk og flere Venner, som kjendte ham.

Hvad vores sl. Afdøde medkristens sidste Tid angaar, da blev han nedlagt paa Syge-Sængen sidsafvigte 17de Febr.
Hans Kjære Brodersøn, velagte Mand Kristen Nielsen Greve forsømte ikke hverken ved Dag eller Nat at søge om raad for at skaffe Ham Hjælp i Legems Lidelsernes Smerte! Ikke heller forsømte han at sørge for hans udødelige Sjæls Vel. Han hentede mig hans kjære Sjælesørger for at trøste, styrke og opmuntre vores sl. Afdøde med Guds Ord, og derefter meddelte ham det hellige og Høiværdige Alterens Sakremente, hvilke og blev fuldført og hvorfore han hjertelig takkede Gud for dette Himmelske Maade Maaltid.

Og lige som meldte Hans kjære Brodersøn velagte Kristen Nielsen Greve sørgede for vores sl. afdøde i dette, saaledes sørgede ogsaa hans gode Kone Anne Madsdatter for vores sl. Afdøde i hans heele Sygdoms Tid ved at give Ham den bedste Pleje og kjørligste Omgang, hun kunne udfinde, indtil det behagede Forsynet at Bortkalde ham fra det jordiske, hvilket skeede ved Døødens Budskab sidstafvigte 27de febr. Da han i disse hans kjære Venners Nærværelse og Paasyn hensov i en lder af 79 Aar mindre nogle Dage, som er den sl. Afdødes heele Leve-Aar og Alder heriblandt os.

Salig Siæl,! Nu Hviiler Du!
Sødt hos Himlens Gud! Vor herre!
Vi dit Minde Ærer nu!
Stedse det hos os skal være!
Sognets Folk. De ønsker Dig!
Held og Evig Glæde, Lycke!
Giid! Vor Gud! Velsigne Dig!
Pryder Dig med Himlens Smycke!"

47. iv Maren Michelsdatter

v Else Michelsdatter Greve, * 17 feb 1743 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover.

vi Anne Michelsdatter Greve, * 1748 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover, † 1749 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover.

vii Søren Michelsen Greve, * 18 jan 1750 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover.

95. Mette Christensdatter, * 1706, † 30 dec 1775 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover sogn

I slægtens eje er bevaret en afskrift af en gravtale, som blev holdt over Michel Pedersen Greve.
Gravtalen indledes med betragtninger over menneskets liv på jorden og kommer derefter ind på en nærmere omtale af "vores salig Afdøde, den i Livet ærlig og velbaarne Dannemand Michel Pedersen, hvis Legeme vi i Dag har nedsat i sit Hvilested" og der fortsættes:
 
" Han har al sin Tid anset sit Liv her i Verden som en vandring til Graven i en gudelig Forsigtighed. Sin langvarige Sygdom som et Dragebaand fra Vor Herre og som en velforskyldt Ruelse for sine begagne Synder antog han med en kristelig Taalmodighed. Sin Død længtes han efter med Glæde som den gamle Jacob og sagde: Herre, jeg bie efter Din Salighed.
Vi vil derfor i Korthed vende os til den salig Mands Levneds Løb, og den for hans Indgang til Verden, Fremgang i Verden og endelig hans salig Død og Udgang  af Verden. Hvad hans naturlig Fødsel angaar, da er han født til denne kummerfulde Verden Anno 1698, d. 14 Oktober i samme Gaard i Vinstrup, hvorfra han i Dag er udbaaren. Faderen var den i sin Tid velagtbare Dannemand Peder Christensen og Moderen den gudeelskede Dannekone Maren Michelsdatter, som begge alt for mange Aar siden er bortkaldet af verden.
Da Gud nu saaledes havde velsignet disse kære Forældre med denne deres daværende unge Søn, ansaa de ham som en Gave, der af Gud var dem betroet, saa de straks opofrede ham til Giveren selv, den treenige Gud i den Hellige daab, at han, som undfangen og født i Synden kunde blive igenfødt til et nyt og aandeligt Liv i Kristus Jesus, blive delagtiggjort i al hans Forsoning og renset fra den medfødte Synds Urenhed.
Da de første Kendetegn paa Forstanden begyndte at fremspire, som Naturen havde nedlagt hos ham, kom hans Forældre saadanne Naturens Gaver til Hjælp for ham, da de lod ham forsyne med fornøden Undervisning i de guddommelige Sandheder, at han kunde komme til at kende hans Daab, den Naade Gud ham dèr havde ladet vederfare og de Pligter, han formedelst sin Daabs Pagt var sin Gud skyldig, hvilken Undervisning og flittig Skolegang bemeldte hans kære Forældre dagligen kunde mærke ikke var uden Velsignelsens frugt, saaledes at vores salig Afdøde forfremmedes som i Alder saa i Visdom og Vækst for Gud og Menneskene, og som den salig Mand vidste af Erfaring, hvor meget godt i Kristendommen en sand og oprigtig Guds Kundskab fører med sig og hvor umuligt det er at dyrke den Gud redelig, som man ikke kender, saa har han dog flittigt holdt sine kære Børn til det samme.
Det har og bestandigt glædet ham, at han kunde se den frugt deraf, at Guds Kundskab har været deres vejviser paa Sandhedens og Dydens Vej.

I hans Fødegaard er vores salig afdøde stedse forbleven og har haft den Lykke frem for mange andre, at han bestandig dér i sit Ansigts Sved og under den Højestes Velsignelse har haft til Nødtørf uden bekymmerlig Armod fortjent sit daglige Brød for sig selv og sine og var sine gamle Forældres Hjælp og Støttesten, saaledes som han for Gud og Verden turde bekendt være.

Anno 1729 i hans Alders 31. Aar bandt Vor herre, som er Ægteskabts Stifter, hans Gunst til sin nu efterlevende og dybt sørgende Hustru, den den Tid dydige og gudelskende Pige Mette Christensdatter, med hvem vores salig afdøde bemeldte Aar indgik i Ægteskab og med hinanden for Livet i et meget fornøjeligt og eksemplarisk Ægteskab i 45 Aar.
Og foruden mange andre velsignelser har Gud velsignet deres Ægtestand med 9 Børn, 6 Sønner og 3 Døtre, hvoraf de 3 Sønner alt i deres Barndom er indtagen i den teenige Kirke foroven, til hvem de nu paa Sjælens Vegne er samlet med deres salig Fader.
De øvrige 3 Sønner og 3 Døtre tilbageleve i den  treenige Kirke her paa Jorden og i Dag med deres højt sørgende Moder bivaaner deres salig Faders Jordefærd. Gud var fremdeles deres Leder og Fører, Trøster og Frelser.

Hvad den salig Afdødes øvrige Forhold og Vandel her i Tiden angaar, da var samme saaledes, at hans efterlevende Hustru og Børn noksom tør være samme bekendt, og han ære sig derved i hans Grav; thi han søgte flittigt Guds Hus, og Gud gav ham Kræfter til med Andagt at høre Gud tale til sig i Ordet og igen at tale til ham i Bønner og Lovsange, ligesom han igen tog Guds ord i sit eget Hus om Alterets Sakremente til en Forsikring om sin Naadesstund og de Saliges Samfund med sin kære Frelser. 

I sit eget Hus var han en kærlig Ægtemage mod sin Hustru og en omhyggelig Fader for sine Børn, en nidkær Kristen for Guds Ære. Han var barmhjertig og gavmild mod de fattige, og saa vidt et skrøbeligt Menneske i dette Liv kan være muligt, førte han sin Vandel oprigtig i Uforlignelighed og Tjenstagtighed imod sine Naboer og andre, i Forsigtighed imod sig selv og barmhjertig mod alle.
Og overalt var det ham alle Tider om at gøre at have sin Kristendomspligt for Øje og sin daabs Pagt i frisk Minde, og alle Tider satte han sit Haab til den Gud, som nu næsten for 1 Aar siden, nemlig 2. Søndag i Fasten afvigte Aar, da han samme Dag var betænkt paa at ville have været i Guds Hus, der lod ham advare: Beskik dit Hus, thi du skal dø og ikke leve.
Han maatte samme Dag begive sig til Sengen og under stor Smerte i de underste Lemmer i nogle Maaneder holde ud, dog baade først og til sidste Ende med al Taalmodighed og Hengivenhed under Guds Vilje.
Ved Sommerens Tiltagelse aftog hans Sygdom lidt efterhaanden, dog var Legemets Kræfter saa godt som borte og varede ej længere end til sidst i afvigte Høst, da han bestandig siden den Tid har været sengeliggende, hvilken Sygdom han ansaa som Dødens visse Forbud. og derfor var det hans største Ønske, at han til sidste *Øjeblik af Livet kunde blive bestyrket i det salige Samfund, i hvilket han som en Kristen havde staaet i med sin Gud.
Han lod derfor mig sin kære Sjælesørger begære til sig kort før min Kaldelse sidst, og jeg indfandt mig for at trøste ham med Guds Ord og efter Beredelse og foregaaende Skriftemaal og Afløsning meddelte ham Frelseren, Jesu Kristi Legeme og Blods Testamente til en Forsikring, at han hørte den Herre til i Liv og Død, der med sin Søns Blod havde toet og renset ham af alle sine Synder.

Kort før Jul blev han i lige Maade i min Fraværelse betjent af velærværdige Hr. Timmermann i Gjerlev, og da den salig Mand altid var forsikret, at hans Syndesaar var lægte, ombad han, at hvorlænge han skulde lide paa Legemet i hans største Smerte, var hans inderlige Bøn til Gud, at han maatte til sidste Aandedræt bruge sin Mund og Tunge til at udbrede sin Skabers Ære, der alle tider have vist sig saa naadig imod ham, draget ham til Verdens lyse Barndomshjem i Barndommen, ledsaget ham i Mandommen og ikke forladt ham i hans Alderdom.
Og altid fornøjede han sine Tanker ved et bedre Liv, som han havde i Vente og saa med Fortrøstning hans Endeligt i Møde, hvilket og Gud meddelte ham ved salig Død sidst afvigte Søndag Morgen Kl. 6, da han træt af Dage leverede sin Aand i sin Frelsers Haand, som her havde været samlet med Legemet 75 Aar og 4 Maaneder, som var den salig Mands ganske Aar og Alder"
( Af hensyn til forståelsen er der foetaget en nænsom redigering, ligesom enkelte ord er indsat på passende steder)

Grevegård Vinstrup

Samme anepar som 214 og 215, de nævnes derfor ikke der
98. Mads Lauridsen Bugge, * ca 1652 i Helsted, Borup sogn, † efter 1712 i Helsted, Borup sogn.  

Han blev gift (1) med Mette Jensdatter, gift 9 nov 1686 i Borup sogn.
Mette * ca 1658, † apr 1689 i Helsted, Borup sogn. Død i en alder af 31 år, deraf født ca. 1658. Mon ikke hun døde i barselsengen? Død samme år som hendes barn Jens Madsen Bugge (som blev 9 uger gammel). 
 
Han blev gift (2) med Maren Pedersdatter ca 1690

Mads Lauritsen Bugge, eller Mads Lassen/Laursen som han kaldtes, overtog faderens gård i Helsted som fæster under Dronningborg, og døde efter 1712 (Lakune i kirkebogen).

Rigsarkivet Filmrulle 9581 A. Rullen begynder på side 54 og midt i et skifte, som ikke med sikkerhed kan identificeres.
Der nævnes et gældsbevis og et skiftebrev af ? april 1716, efter sal. Mads Lassen, der boede i Helsted og "efterleverske Maren Pedersdatters forrige mand". Hans børn: Peder, Søren, Christen, Christen d.y. Madsen og Maren og Bodil Madsdatter havde arv til gode. Christen Madsen d.æ. og Bodil Madsdatter havde modtaget deres andel.
Niels Pedersen af Kondrup krævede penge han havde lånt sal. Laurs Mortensen. Christen Rasmussen af Bjergby fordrede penge, tillige med Christen Madsen af Sveistrup og Jens Sørensen af Randers. Gælden var større end værdierne.
En fortolkning fører til, at skiftet er efter Laurs Mortensen, død i Helsted, enken Maren Pedersdatter havde tidligere været gift med Mads Lassen, der sammen med Maren Pedersdatter efterlod sig de 6 børn.

Børn i første ægteskab:
i Christen (den ældre) Madsen Bugge, * nov 1686 i Helsted, Borup sogn, † maj 1777 i Svejstrup, Råsted sogn.

Han blev gift (1) med Maren Christensdatter, gift ca 1721.
Christen Madsen af Helsted By i Jylland bevilling på ægteskab i forbudne led,
Bevilger og tillader, at Christen Madsen af Helsted by udi Borup sogn og Maren Christensdatter afgange Mogens Christensen af Sveistrup udi Kongsted? [Råsted] sogn, må udi ægteskab sammenkomme, uanset at han og bemte hendes afgange mand, skal have været sødskende børn. Frederiksborg den 17 oktober 1721 

Han blev gift (2) med Maren Nielsdatter
    
Overtog ryttergården i Sveistrup i 1766 sammen med sin søn Peder Christensen Bugge.    
    
1777, begravet d. 3die søndag efter påske i Råsted kirkegård Christen Madsen i Svejstrup, 91 år 5 måneder [=27 april, Bauers Calænder

167, 3. december 1728, Svejstrup, Råsted sogn
Christen Christensen, død
Dorthe Jensdatter, enke
Deres børn:
Christen Christensen, 41 år i København
Maren Christensdatter ~ Christen Madsen i Svejstrup
Kirsten Christensen ~ Niels Windter i gården
    
517, 7. juli 1732, Svejstrup, Råsted sogn
Kirsten Christensdatter, død
Niels Jensen Winther, enke
Deres børn:
Christen Nielsen, 11 år
Maren Nielsdatter, 6 år
Dorthe Nielsdatter, 3 år
Kirsten Nielsdatter, 6 uger
Formynder afdødes søsters mand Christen Madsen i Svejstrup
    
87, 18. juli 1736, Bjergby
Christen Rasmussen, død
Maren Madsdatter, enke
Deres børn:
Rasmus Christensen, 9 år
Mads Christensen, ½ år
Maren Christensdatter, 7 år
Anne Christensdatter, 5 år
afdødes broder Peder Rasmussen i Bjergby
Enkens broder, Christen Madsen i Svejstrup var værge for Mads Christensen
Laurs Thøgersen i Bjergby var gift med afdødes søster
    
575, 25. august 1739, Svejstrup, Råsted sogn
Maren Christensdatter, død
Christen Madsen, enkemand
Børn med Mogens Christensen:
Christen Mogensen, 27 år
Johanne Mogensdatter ~ Poul Pedersen i Helsted
Dorthe Mogensdatter, 20 år
Børn med enkemanden:
Mogens Christensen, 16 år
Mads Christensen, 6 år
Mette Christensdatter, 13 år
       
ii Jens Madsen Bugge, * 1689 i Helsted, Borup sogn, † 1689 i Helsted, Borup sogn.

Børn i 2 ægteskab
 iii Mette Madsdatter, * 1692 i Helsted, Borup sogn, † 1692 i Helsted, Borup sogn.

 iv Bodil Madsdatter, * 1693 i Helsted, Borup sogn.

49. v Maren Madsdatter Bugge, * 1695 i Helsted, Borup sogn, † eft 1738 i Bjergby, Borup sogn. 

Hun blev gift med Christen Rasmussen Winther, gift 11 juni 1724 i Borup kirke.

vi Peder Madsen Bugge, * ca 1700 i Helsted, Borup sogn, † 21 juli 1773 i København.  Hofkielderskriver hos Kong Christian VI. Proviantforvalter. Kammerråd.

Han blev gift med Olive Thomasdatter
Ejede blandt andet gården Strandkvarter nr. 100 i København.
    
Døde angiveligt 73 år gammel, derfor født ca. 1700.

vii Christen (den yngre) Madsen Bugge

Han var gift med Anne Pedersdatter

587, 2. april 1749, Helsted, Borup sogn 
Anne Pedersdatter, død 
Christen Madsen, enkemand 
Deres barn: 
Mads Christensen, 8 år    
    
99. Maren Pedersdatter  * o 1670,  † 1716 i Helsted, Borup sogn
Hun var gift (1) med Laurs Mortensen

Sveistrupgård som sønnen Christen (den ældre) Madsen Bugge havde

104. Knud Jensen, * 1674 i Hald sogn, † feb 1754 i Hald sogn. 
Han blev gift med Maren Knudsdatter.

Børn:
i Maren Knudsdatter, * 1713 i Hald sogn.

ii Ane Knudsdatter, * 1718 i Hald sogn, † 1780 i Hald sogn. 
Hun blev gift med Anders Andersen, gift 25 jul 1738 i Hald sogn.

iii Kirsten Knudsdatter, * 1721 i Hald sogn.

iv Jens Knudsen, * 1724 i Hald sogn.

52. v Niels Knudsen, * okt 1729 i Hald sogn, † 6 feb  1779 i Bjergby, Borup sogn. 
Han blev gift med Anne Christensdatter, gift 15 nov 1753 i Borup kirke.

105. Maren Knudsdatter, * 1691 i Svejstrup, Råsted sogn, † jun 1730 i Hald sogn. 
Skifte hendes far:
58, 4. december 1728, Svejstrup, Råsted sogn
 Knud Andersen, død
 Kirsten Pedersdatter, enke
 Deres børn:
 Anders Knudsen, 26 år i København
 Peder Knudsen, 25 år, fæster ½ af gården
 Maren Knudsdatter ~ Knud Jensen i Hald
 Karen Knudsdatter ~ Peder Nielsen Kaattrup i Bjergby
 Kirsten Knudsdatter ~ Jens Christensen Klit i Svejstrup
 Mette Knudsdatter ~ Niels Michelsen, fæster ½ del af gården
 
1730. den 15.juni blev Knud Jensens hustru af Hald begravet, 39 aar gammel.
 
Skifte: Maren Knudsdatter 
458, 15. marts 1732, Hald
Maren Knudsdatter, død
Knud Jensen, enke
Deres børn:
Jens Knudsen, 7½ år
Niels Knudsen, 3 år
Maren Knudsdatter, 19 år
Anne Knudsdatter, 14 år
Kirsten Knudsdatter, 11 år.

Knud Jensen nævnt hos sønnen Niels Knudsen Nygårds sedler

160. Niels Thøgersen, * 1673, † 1722 i Harridslev. 
Han blev begravet 2 august 1722 i Harridslev 49 år gammel

Han blev gift med XX.

    Børn:

    80. i Jens Nielsen Thørgersen, * 15 okt 1701 i Harridslev, † 12 aug 1755 i Harridslev. 

Han blev gift med Anne Hansdatter, gift 30 juli 1730 i Harridslev.

161. XX.

Kalkmaleri Harridslev kirke

170. Anders Madsen, * 1670 i Gassum. 

Han blev gift med XX.

 Børn:

85. i Maren Andersdatter, * 13 okt 1695 i Gassum, † 29 okt 1779 i Gassum. 

Hun blev gift med Esben Nielsen, gift 7 okt 1731 i Gassum.

171. XX.

Gassum ca 1920

172. Jens Christensen Komdrup, * 1650, † 1718 i Gassum, Nørhald. 
Han blev begravet 19 januar 1718 

Han blev gift med Mette N N.

Jens Christensen Komdrup står i matriklen 1688 sammen med en Peder Christensen opført som fæster af gård nr. 9 i Gassum af hartkorn gammel Matrikul 10 tdr. 3 skp. 1 fjdk. 1 alb. Gården ejedes af Frands Rode

Børn:

86. i Michel Komdrup, * 1678, † 13 dec 1750 i Gassum, Nørhald. 

Han blev gift med Maren Olesdatter.

173. Mette N N, * 1653, † 1720 i Gassum, Nørhald.

Døbefont Gassum kirke

174. Oluf Jensen.

Han blev gift med XX.

Børn:

87. i Maren Olesdatter, * 1694 i Asferg, † 1767 i Gassum, Nørhald herred.

Hun blev gift med Michel Komdrup.

175. XX.

Sådan kan familien have boet, gammelt billede fra omegnen af Gassum

176. Mads Nielsen, * 1645 i Øster Kondrup, Kastbjerg sogn, † 1705 i Hastrup, Spentrup sogn. 

Han blev gift med Sinne Pedersdatter.

Mads Nielsen fik den 23. september 1697 skøde på gården matrikel nr. 4 i Hastrup med hartkorn 10 Td 7 Skp 3 Fjk og ½ Alb. Skødet blev udstedt af Nicolaj Lorentzøn, forpagter på Ramesgaard. (B24-662 side 429B). Mads Nielsen og hans familie kom fra Øster Kondrup i Kastbjerg sogn, hvor han havde fæste på en gård med hartkorn 3 Td 5 Skp 1 Fjk og 2 1/4 Alb. 

Børn:
88. i Mads Madsen, * 1675 i Øster Kondrup, Kastbjerg sogn, † 1756 i Hastrup, Spentrup sogn. 

Han blev gift med Mette Sørensdatter, gift 18 juni 1730 i Borup sogn.

ii Maren Madsdatter, * 1682 i Øster Kondrup, Kastbjerg sogn, † 1745 i Sønder Onsild. 

Hun blev gift med Peder Mogensen, * 1675 i Kousted, † 1750 i Sønder Onsild, Kastbjerg sogn.

iii Peder Madsen Kondrup, † 1 marts 1724 i Århus.

Han blev gift med Karen Pedersdatter.

Fra degnehistorie.dk:
Peder Madsen Korndrup d. 1724    
Karen Pedersdatter blev senere gift med hestekøber i Århus Jens Gregersen Holst.
    
Peder Madsen Korndrup og Karen Pedersdatter havde følgende børn sammen: Lene Cathrine født ca. 1719. Martha Maria født ca. 1721. Marie Bannermand født ca. 1722 gift med klejnsmed i Århus Søren Nielsen Borum. Peder født ca. 1724 død 1734.
    
 Peder Madsen Korndrup nævnes som dansk skoleholder 1722.
Peder Madsen Korndrup er en af de skoleholdere der er involveret i sagen om natmandens børns skolegang     
 
iv Kirsten Madsdatter, * omkr 1694 i Øster Kondrup. Kastbjerg, † 1746 i Hastrup, Spentrup sogn. 

Hun blev gift med Jens Madsen, gift 1728 i Spentrup, * 1700 i Hastrup, Spentrup sogn, † 1750 i Hastrup, Spentrup sogn.

177. Sinne Pedersdatter, * Ca 1647, † 1725 i Hastrup, Spentrup sogn.

Fra Kastbjerg kirke

178. Søren Christensen, * 1678 i Svejstrup, Råsted sogn, † 22 juni 1743 i Kondrup, Borup sogn. 
Han blev begravet 30 juni 1743 i Borup sogn

Han blev trolovet d 17 februar og gift 1 juli 1704 i Borup med Anne Andersdatter.

Søren Christensen overtog efter sin svigerfar dennes gård i Kondrup, der hørte under det Dronningborske Rytterdistikt, han var desuden lægdsmand

Børn:

89. i Mette Sørensdatter, * 1708 i Kondrup, Borup sogn, † 1768 i Hastrup, Spentrup sogn. 

Hun blev gift med Mads Madsen, gift 18 juni 1730 i Borup sogn.

ii Anders Sørensen, * ca 1710 i Kondrup, Borup sogn, † 1763 i Kondrup, Borup sogn. 

Han blev gift med (1) Maren Pedersdatter, gift 17 juni 1744 i Borup sogn, * 1720 i Bjergby, Borup sogn, † 1756 i Kondrup, Borup sogn. 

Han blev gift med (2) Karen Pedersdatter, gift 15 feb 1757 i Kærby, * 1719 i Kærby, Gjerlev sogn, † 1761 i Kondrup, Borup sogn. 

Han blev gift med (3) Inger Jensdatter, gift 22 marts 1762 i Hald sogn, * 1735 i Hald sogn.

iii Chisten Sørensen, * ca 1713 i Kondrup, Borup sogn, † eft 1743.

iv Rasmus Sørensen, * ca 1717 i Kondrup, Borup sogn, † eft 1743.

v Maren Sørensdatter, * ca 1719 i Kondrup, Borup sogn, † 1774 i Hastrup, Spentrup sogn. 

Hun blev gift med Søren Nielsen Bonde, gift 6 feb 1743 i Borup.

vi Johanne Sørensdatter, * 1723 i Kondrup, Borup sogn, † eft 1743.

vii Maren Sørensdatter, * 1728 i Kondrup, Borup sogn.

179. Anne Andersdatter, * 8 dec 1684 i Kondrup, Borup sogn, † 1739 i Kondrup, Borup sogn.
Hun blev døbt d. 14 december 1684 i Borup båren af Maren Poulsdatter fra Kondrup, faddere Christen Andersen, Niels Loumand, Peder Harboe, Maren Hansdatter og Gjertrud Rasmusdatter, alle Kondrup
Hun blev begravet 6. juli 1739 i Borup

Efter Anne Andersdatters død blev der afholdt følgende skifte:
”På Kongel. Maj.ts og Rætters veigne hafver ieg underskrefne Marcus Ulsøe, bestalter, Krigs Raad og Regimentskrifver over det Dronningborgesche Districts Ryttergods, i Dag d. 23de Octobr. 1739 udi Lovlig forfald ladet møde som Fuldmægtig Peder Rasmussen Bang, udi bem.te Districts Birckedommers hr. Raadmand Nicolaus Aabel af Randers hans overværelse til foretagende Skifte og deelings holdelse efter afgangne Anne Andersdatter, som biede og døde udj Komdrup bye, Borup Sogn, mellen Efterleveren Søren Christensen i bem.te Komdrup og deris sammenavlede Børn: Anders Sørensen i 28de aar, hiemme hos Faderen ved stæden, Christen Sørensen = 25 Aar gammel, tiende udj Christiansand i Norge, Rasmus Sørensen, 23 Aar gammel, hiemme hos faderen, Mette Sørensdatter, gift med Mads Madsen, boende udi Hadstrup, Spentrup Sogn, Maren Sørensdatter i 20de Aar, Johanne Sørensdatter, 17 Aar, Maren Sørensdatter i 12.de Aar, alle 3 hiemme hos Faderen.

Ved Skiftet var tilstæde Efterleveren, bem.te Søren Christensen paa egne Veigne og som Værge for hans umyndige Børn og Madtz Madsen i Hadstrup paa hands Hustrue Mette Sørensdatters Veigne; hvor da efter foregaaende Registrering ved 2de tiltagne Mænd, Niels Sørensen Griis af Helsted og Christen Espensen i berørte Komdrup er bleven foretaged og vudrderet som følger:

Udi Daglig Stuen:                                                                         
Et lidet gl. aflangt fur bord med lukt foed og Skab Udj = 1m Mk, 4 Sk., 2 gl fur Bencker = 6 Sk., 2 lange fur hylder = 4 Sk., 4 dito stacket = 2 Sk., Et fur Skab, bruun mahled med 3 Rum udi = 12 Sk., Et Hænge Skab med Laaes og Nøggel, brun maled = 12 Sk., Et mindre Dito = 8 Sk., Én gl. Stoel med gl. sort Skind overtræcket = 6 Sk., 2 smaae dito 0 6 Sk., 2 Dito med Halm Bund = 4 Sk., Én Skammel = 3 Sk., Én Eege Huckeblok = 2 Sk., Én fur half tønde = 2 Sk., 2 Spindroker = 1 Mk., 2 diro ringere = 8 Sak., 2 Solde = 3 Sk., Et par uldkarer = 1 Mk., Et par ringere dito = 4 Sk., Én Jern Liuse Klos = 2 Sk., Én Dansk Bibel = 1 Mk. 8 Sk., Et lidet Kobber Becken = 6 Sk., Én Bielægger Kackelovn med Jern foed = 4 Rdlr., 4 Mk., 10 stk. Stavkar a`2 Sk. = 1 Mk. 4 Sk., tilsammen = 6 Rdlr. 3 Mk. 10 Sk.

Én stoer Eege Kiiste med Laas og Nøggel uden beslag 1 Rdlr. 2 Mk. O Sk derudi fantes dend Sal. Kones Gangklæder:
Én sort Klæde Kiol = 4 Mk., én brun dito hiemgiort = 3 Mk., Et sort Vadmels Skiørt = 1 Mk. 4 Sk., Et blaae dito = 1 Mk., Én sort Vadmels trøie = 12 Sk., Én brun dito af Silcketoy = 3 Mk., Én blaae vadmels dito = 12 Sk., Én gl. reise Hue = 2 Mk., Én gl. Silcke dito = 4 Sk., Én gl. silcke diti dito = 4 Sk., Et par blaagarns Sercker 0 1 Mk. 4 Sk., Et par gl. >Skoe = 4 Sk., Et par Strømper = 8 Sk., er: 3 Rdlr. O Mk, 4 Sk.

Udi Én hull Seng:
 Én blaastribet Lærreds overdyne = 3 mk., Én hvid Vadmels Underdyne = 2 Mk., Én gl. graae dito = 1 Mk. 8 Sk., 2de hvide Valdmels Hoveddyner = 1 Mk., Én blaaestribet Pude med blaargarns Vaaer = 8 Sk., Et par blaargarns Lagner = 1 Mk. 4 Sk., er: 1 Rdlr, 3 Mk, 4 Sk

Videre udi Daglig Stuen:            
En brun Steen Kruus med Tin Laag = 6 Sk., Et lidet forbrendt Kaaber fyrfad = 4 Sk., Én Jern Lampe = 2 Sk., Et gl. lidet Eege Skriin med Laaes og Nøggel = 2 Mk., 3 træe Skoler = 6 Sk., Et blick Rive Jern = 2 Sk., Én liden æske = 2 Sk., er: 0 Rdlr, 3 Mk, 6 Sk

Udi øll Kammeret:             
Et gammel Eege Slag Bord = 8 Sk., Én Eege Flødbøtte = 4 Sk., Et Pibe Stob = 3 Sk., Én fur Fierding = 3 Sk., Én Eege Ballie = 4 Sk., Én Eege øll Tønde = 1 Mk., Én diro half Tønde = 1 Mk. 4 Sk., Én dito Tragt = 2 Sk., Et lidet Bøge Otting = 2 Sk., 11 træe Tallerkner = 6 Sk., Én øll Læggen = 4 Sk., 2 uld Saxer a`6 Sk. = 12 Sk., Et gl. Messing fyhr Becken = 8 Sk., Én Halm Løb = 2 Sk., Én gl. Blick Løgte = 2 Sk., Én Køcke Kniv = 2 Sk., Én liden Messing Kieddel = 12 Sk.,
tilsammen: 1 Rdlr, o Mk, 14 Sk

Udi Store Stuen:             
Et langt fur Bord med aaben Foed = 1 Mk., 5 stk. bøge Stoele a`4 Sk = 1 Mk. 4 Sk., Én gl. Eege Kiiste med Laaes = 12 Sk., Én gl. ubrugelig Kiiste med Laaes = 12 Sk., Et gl. bøge bage trug = 4 Sk., Et gl. Eege Kar = 8 Sk., Et lidet gl. fiir kanted Bord med aaben Foed = 6 Sk., 13 Liine uheglet Hør a`1½ Mk., er 19½ Mk. a` 2 Sk., = 2 Mk. 7 Sk., 2 blaae Pude hynder = 1 Mk., Én Ride Saddel med Bidsel = 1 Mk. 4 Sk., Én gl. Haspe = 2 Sk., Én Eege Skammel = 2 Sk., Én fur stolpe Seng med lukt Himmel, gl = 1 Mk., 3 stk. grøn raspes omheng med én Kappe = 12 Sk., Én gl. hvid olmerdugs Overdyne med blaae og grønne Striber = 12 Sk., Én blaaestribet bolster Underdyne = 3 Mk., 2 blaaestribet bolster Hovedpuder med Hørgarns Lagner = 5 Mk., Et fur Sengested med 4 Eege stolper uden Himmel = 4 Mk., Én hvil olmerdugs Overdyne med røde ogg rønne striber = 2 Mk. 8 Sk., Én hvid bolster Underdyne = 3 Mk., Én blaaestribet bolster Hoveddyne med blaargarns Vaaer =  1 Mk. 8 Sk., Én mindre olmerdugs dito med røde striber = 1 Mk., Et par blaargarns Lagner = 3 Mk., Et trøgt >Lærrets Bordklæde = 8 Sk., 5 gl. tinn Fader, vægtig = 12 Pund a`12 Sk. Er = 1 Rdlr. 3 Mk., 5 tallerkner og 1 liden Smør Bricke, vog = 4 Pund a`12 Sk. Er 3 Mk.

Udj Piggernes Seng i Forstuen:           
En blaaestribet bolster Underdyne = 1 Mk., Én graae Vadmels Underdyne = 8 Sk., En blaaestribet Pude med overtræk = 8 Sk., Én blaaestribet Pude med overtræk = 12 Sk., Én hvid lærrets dito = 6 Sk., Én lang bolster Hovedpude = 1 Mk., Et par blaargarns Lagner = 1 Mk 4 Sk., Én Garn Vindel = 4 Sk.

Udi Brøggerset:            
En Kaabber Kieddel i Grue paa 3 f. = 5 Rdlr. 2 Mk., Et stort Eege tønder paa 2 tønder = 4 Mk., Et dito ældre = 3 Mk., Et fut Drøfte trug = 1 Sk., En Eege Strippe = 2 Sk., Én dito = 2 Sk., Et hackebret = 1 Sk., Én Ildtang = 4 Sk., Én Puster = 2 Sk., Én jern Rist = 2 Sk., Én Fork = 2 Sk., Én træfoed, forbrendt = 2 Sk., Én rund jern Oande = 4 Sk., Én Haand qvern med behør = 1 Mk., Én Flat = 2 Sk., Én Eege ballie = 6 Sk., Én dito Fierding = 4 Sk., 2 gl. Standtønder = 8 Sk., Én Sviinetrug = 2 Sk.

Udi Et Kammer i Brøggerset:               
2 gl. Oxehoveder = 1 Mk., Én liden Kaabber Kieddel = 3 Mk., Én Kierne = 12 Sk., Én gl. Kaabber Tragt = 4 Sk., 2 gl. Eege fierdinger = 6 Sk., Én gl. Hæggel = 2 Sk., Én gl. jerngryde = 2 Sk., 8 stk. Hampe Sæcker a`20 Sk., er 1 Rdlr, 4 Mk, tilsammen

Paa Loftet:             
Én gl. Eege Kiiste med Laaes = 2 Mk., 3 Stav Tønder a`4 Sk., Én gl. fur bing = 12 Sk., 2 Fur Hylder = 4 Sk., 3 Høeleer med Skafter a`24 Sk. = 4 Mk. 8 Sk., fem River = 8 Sk., Én Hulskovl = 2 Sk., Én Sæckløb = 2 Sk.

Udi Herberget:  
Én hvid Vadmels Overdyne = 12 Sk., Én graae Vadmels Underdyne = 1 Mk., 2 graae dito Hovedpuder = 1 Mk., Et par Blaargarns Lagner = 1 Mk. 8 Sk.

Udi Gaarden:             
Én beslagen Vogn med Fiele hauger og videre behør = 8 Rdlr., Én dito uden beslag med fielehauger, for og bag reb, Læs med stang sampt videre behør = 5 Rdlr. 2 Mk., Én dito ringere med all sin behør = 4 Rdlr. , Én dito = 4 Rdlr., 2 plouge med behørig Jern = 2 Rdlr. 4 Mk., 3 harver = 4 Mk. 8 Sk., Én Øxe = 1 Mk., Én dito 12 Sk., 2 Naver = 1 Mk. 6 Sk., Én Baand Kniv = 4 Sk., 2 Spiggerborrer = 4 Sk., Én hammer og Tang = 10 Sk., 2 Hug jern = 8 Sk., 2 Sauger = 1 Mk., 2 Tørve Spader = 1 Mk. 8 Sk., 2 Jord Spader = 1 Mk. 8 Sk., 2 Jern skovl Greebe = 6 Sk., 2 dito uden skoe = 4 Sk., 2 Skufler = 4 Sk., 2 Høe foerker = 1 Mk., Én Hackelse Kiiste med kniv = 12 Sk., Én ringere dito = 6 Sk., Én Slibesteen = 4 Sk.

Qvæg og Beester:
Én sort Koe, 6 Aar = 2 Rdlr., én dito, 7 Aar = 1 Rdlr. 4 Mk., Én dito = 11 Aar = 1 Rdlr. 2 Mk., Én dito, 4 Aar = 2 Rdlr., Én blackhielmet dito, 6 Aar = 1 Rdlr. 2 Mk., Én sort Qvie, 3 Aar = 1 Rdlr, én dito, 3 Aar = 1 Rdlr., 2 sorthielmed Stude a`4 Aar = 4 Rdlr., Én sort dito, 4 Aar = 1 Rdlr. 4 Mk., Én blackhielmed, 2 Aar = 1 Rdlr., Én sort hielmed Stud, 2 Aaar = 1 Rdlr., Én sort Qvie, 2 Aar = 4 Mk., Én blacket Tyr, 2 Aar = 4 Mk., tvende Aarings Kalve a`2 Mk. er 4 Mk., én sort Hoppe, 15 Aar = 3 Rdlr. 2 Mk., Én dito 15 Aar = 3 Rdlr., Én dito 11 Aar = 4 Rdlr., Én dito, 9 Aar = 5 Rdlr., Én sort stiernet dito, 6 Aar = 4 Rdlr., Én sort dito 8 Aar = 6 Rdlr., Én sort Hæst, 4 Aar = 6 Rdlr., Én dito Hingst, 4 Aar 0 6 Rdlr., én brunstiernet Mærplag, 3 Aar = 2 Rdlr., Én sortstiernet dito, 2 Aar = 2 Rdlr., Én sort Hæst Plag, 2 Aar = 2 Rdlr. 2 Mk., Et sort Føll = 1 Rdlr.

Faaer, Sviin og Giæs:
24 stk. Faaer a`2½ Mk. = 10 Rdlr., Én Soe, 1 Aar = 3 Mk., 8 Griise a`1 Mk. er 1 Rdlr. 2 Mk., 7 Diæs a`12 Sk., er 5 Mk. 4 Sk.

Kornet i Laden:
Rug befantes omtrent = 19 traver i 4 Gulv, a` trave ansadt for 6 Skp., giør 14 td. 2 skp. A` td. 7 Mk. er 16 Rdlr. 3 Mk. 12 Sk., Biug befantes udi 8 Gulv at være 30 traver ansadt for 6 Skp., giør 22½ td. A`td. 4 Mk., er 15 Rdlr. Haure befantes udi 8 Gulv at være 30 traver ansadt for omtrent 30 traver, som ej kan anslaaes i Penge formedelst det til Beesternes fodring, og til stundende Foraars Sæd Korn alleene vorder emplojeret, og ei der til fyldest kand tilstræcke.
Rugen og Biuget kand ei heller Boen til indtægt vorde bereignet i henseende der af blifver at udreede alle Kongel. Skatter og udgifter, Folke Løn, sampt til Huusholdningens forødne for det gandske Aar igiennem indtil Sæden igien falder.

Efter alt i Boen forefindende af dødt og levende som foranført var bleven Vurderet, angaf Efterleveren, efter hannem meddeelt Skiøde af forige Farver Jørgen Pettersen udj Randers, dat. D. 22de Julj 1714, at hafve tilkiøbt sig = 10 halfve Agger paa Randers Marck, dog der af igien for nogen tiid i hands Hustrues levende Live bortsaalt, er =4re halfve Agger af No. 183, 184, 185 og 186 til hands Søn, Christen Sørensen i Norge, og altsaa ickun i behold er = 6 halfve Agger, alle beliggende i Randers Byes øster Vang, som bestaaer af følgende No., og Vurderet som følger: No 9 : Én half Agger = 24 Rdlr. No 60: Én dito = 16 Rdlr. No 122: Én dito = 18 Rdlr. No 123: Een dito = 18 Rdlr., No 179: Een dito = 16 Rdlr., No 180: Een dito = 16 Rdlr.

Tilstaaende Gield:
Enkemanden Søren Christensen tilkiendegaf hos efterskrefne at hafve tilgode, Neml.:
1. Michel Cortsen i Randers efter giordte afreigning d. 15de Nov. 1835, imod hands gifne Revers dito dato reede Penge = 44 Rdlr.
2. Søren Tømmermand i Randers for bekomne Vahre i Aaret 1719 at restere Reede Penge = 15 Rdlr. 5 Mk. 10 Sk
3. Søren Voldum Kalcklager udi Randers for bekomne Vare i Aaret 1726= 2 Rdlr. 2 Mk. 0 Sk.
4. Jacob Pedersen og hands Søn Anders Jacobsen i Asferg paa Ryttergodset, skyldig reede laante Penge = 6 Rdlr. 4 Mk. 0 Sk
5. Unge Niels Nielsen vestrup i Gassum i ligemaade skyldig reede laante Penge = 5 Rdlr. 2 Mk. 0 Sk
Skifte Rætten tilspurdt, om de hafde videre at angifve denne Sterboe tilgode og deling end hvis allereede foran staaer anført og Vudderet. Hvor til de svarede Nej.
Summa Boens gandske Formue: 325 Rdlr. 1 Mk. 5 Sk.

Videre kunde ei med Skiftet denne gang fortfares, eftersom Enckemanden Søren Christensen berættede af hafve tilstrevet hands Søn Christen Sørensen i Norge, og gifvet hannem Dødsfaldet tilkiende, nen formedelst Veiens vanskelighed og længde kand icke vides, hvor hastig det kand indløbe, og der fore maatte begiere Opsættelse paa nogen tiid som Skifte Rætten icke kunde nægte, men efter begier beviligede, dog med tilhold at Efterleveren forderligst besørger efterrætning fra bemeldte sin Søn i Norge, og naar sligt er indløben, da uopholdelig at gifve Skifte forvalteren det til Kiende, paa det Skiftet derefter igien kand vorde berammet til videre foretagelse og endelig Slutning der med.

Stervboen i Komdrup ut Supra: Efter at Efterleveren, indmeldte Søren Christensen, i anledning af sidste Skiftesamlings Slutning hafde tilkiendegifvet, at hand dend forventede efterrætning fra sin Søn Christen Sørensen i Christianssand udj Noge hafde bekommet, infant sig atter Skifte Rætten her i Sterbboen i Dag d. 8de Martii 1740 for at bringe dette Skifte til endelig Slutning og rigtighed; Hvor da af oft bem.te Søren Christensen blef fremviist det fra bem.te hands Søn erholdet Brev, dat. 2den Decbr. 1739, som i Skifte Rætten blev læst og modtaget til indførelse, lydende som følger:

Hiertelskende kiære Fader Søren Christensen i Komdrup!
Af jr. Raadmand Jens Sørensens Brev fornemmer ieg dend bedrøvekige tiidende: det har behaget dend allerhøieste Gud ved et søt og saligt Endeligt at henkalde min kiære Mider sidstleden = 29de Julj fra denne grædedal til sin Himmelske fryd og glæde. Ligeledes at kiære Fader har mig det tilskreven, med Eders Brev der om endnu icke erholdet. Jeg har med store Længsel vented at faae Brev fra Eder, men til dato har det været forgieves, saa ieg kand ei nu skrifve, hvor mange slags bekymmerlige tanker ieg siden dend tid har svevet udi og endnu, indtil ieg seer et eeniste bref fra kiære Fader, at hand med samptlige Sødskende lever vel, saa fornøies mit  Sind igien, og intet kiærere end dette at erfare, ti ieg maa dog være et Eders børn, og tage deel i dend Sorg paa kommer, haaber ieg icke skulle være glemt, siden ieg i saa mange Aar har været fra Eder og endnu er saa langt borte. Jeg hafde vel ønsked, om det hafde været Guds behagelige villie, og var nær at kunde talt med kiære Moder, førend hun døde, men seer at saadan min atraae ville icke lyckes, thi forleden Vinter var ieg saa hæftig Siug over ½ Aar, at fast ingen forhaabning var om Livet, hvilcket vedholdt mig længe over Paaske førend ieg blef tilpas igien og kostede mig stoere Penge; tackede ieg Gud at kunde blive ved min Ciondition, og forrette noget til min Principalindes tieniste, for udviiste høflighed i min Svaghed, saa ieg torde icke bede om forlov at reise hiem til Eder, endskønt ieg der paa forsøgte, blef mig aldeles nægtet. Nu har ieg denne Sommer gaaed i tvivl, om ieg skulle opsige min Condition og fare til kiære Fader at forblive Vinter, men har dog overveied at saadant intet nøttede, hverckeneder eller mig, thi kiære Fader har nock hiemme lige vel, endnu intet resolveret hvad ieg skal giøre til Paaske, om Gud sparer mig Livet, enten at opsige min Condition alene at fare til Eder, eller og forblive i dend, hvilcket ieg behøver kiære Faders raadføring udj.
Jeg tænker, at kiære Fader io skifter med os Børn og da sønlig vil have bedet, at ieg som paa et fremmet og langtfraliggende stæd vederfarer én Søns ræt, hvilcket ieg icke tvivler om min kiære Fader altid befindende oprigtige godhed ligesaa fult, som ieg var tilstæde. Hvad som dette nu anbelanger, der mig kunde tilfalde, kommer mig meget vel tilgode, allerhelst ieg nu har i saa mange Aar lidet og udstaaed, icke alt got, men meere ondt, og veed at skiønne paa hvad Penge tiener til og hvor kostbare de var at fortiene, saa at kiære Fader kand være forsickred ieg icke skal forsætte dem til nogen slags liderlighed eller unytte, siden ieg Gud være lovet er kommen saa vidt til Aar og Alder.
Jeg kan Icke meere skrive, men indstiller det alt sammen til dend allerhøieste Guds Despensation, under hvis trygge neskiermelse ieg vil hafve kiælre Fader med samptlige Sødskende og paarørende gode Venner befaled, og stedze lever:
Hiertelskende kiære Faders lydigste Søn til døden. Christianssand d. 2den Dec. 1739 C. Sørensen Buge.

Endog fremviiste fornevnte Søren Christensen én afkalds qvittering paa behørig Stemplet Papiir af dato 21de octobr. 1739 fra hands Sviger Søn Mads Madsen i Hadstrup for hands Hustrues Mette Sørensdaatters Mødrende Arv, hvilcket hand begierede læst, paaskreven og Skifte forrætningen  tilført af følgende indhold:

Kiendes ieg underskrefne Mads Madsen af Hadstrup paa min og min Hustrues veigne,af min kiære Sviger fader Søren Christensen udj Komdrup af hafve annammed og oppebaaren min Hustrue hindes Fædre og Mødrende Arv, saa at ieg ingen Prætentioner der paa i nogen maade hafver, men fuldkommerlig at være afbetalt. Hvor fore bemeldte min kiære Svigerfader her ved betackes med fuldkommen Qvittering; Og maae hand dette mit Afkald til Tinge lade læse og protocollere, naar hamme, behager, uden nogentil mig foregaaende Kald og Varsel. Komdrup d. 21de oct. Anno 1739. Mads Madsen (L. S)

Dernæst fremkom for skifte Rætten Christen Espensen af Komdrup og Jens Sørensen Griis af Helsted, som forklarede, at de begge sidst afvigte Løverdag d. 5te Martj her til Skifte Rætten i Dag hafde indkaldet Sterbboens Debitorer udi Randers, Neml.: Michel Cortsen, Søren Olesen Timmermand og Søren Voldum Kalckslager og talte med de 2de først self, og med dend 3die hands Hustue; men ingen af dennem infant sig.

Efterleveren Søren Christensen blef end ydermeere af Skifte Rætten tilspurgt, om videre var at angifve Boen tilgode og deeling end hvis allerede ved seeniste Skifte samling bereignet er hvor maa hand erklærede, at intet i nogen maade hannem vitterlig er at anføre Boen til fordeel, end hvis allereede her forhen skeedt er, og i alt beløber sig til = 325 Rdlr. 2 Mk. 5 Sk.

Derimod blifver da Boen til afgang at anføre:
Bortskyldig Gield:
1. Invetarium som bør at forblifve ved én Gaard efter kongel. Allernaadigste Forordning = 10de aug.t 1695, bestaaer af 6 døgtige Beester, 2 Stude, 3 Kiør og 6 Gaaer. Sampt Vogn, Ploug og harve med Redskab.
Og naar da efter Landpriis til dygtighed ansættes:
Et Ploug Beest for = 10 Rdlr., Én Koe = 5 Rdlr., Et Faaer = 3 Mk., Én vogn med all behør = 6 Rdlr. 4 Mk., Ploug og Harve ligesaa = 3 Rdlr. 2 Mk., nedrager det paa Én Rytter Portion eller = 8 Tdr. Hartkorn = 104 Rdlr., og proportionaliter mod dette stæds Hartkorn 7 Tdr. 6 Skp. 1 Fjdk. Kand beløbe = 100 Rdlr. 5 Mk. 5 Sk.

2. Brøstfældigheden paa Stæden:
1: Stue Huuset 16 Fag mangler aldeeles intet.
2 : Lade og Fæe Huus 18 fag mangler 16 traver Tag og én Stolpe, anseet til 4 Rdlr. 2 Mk.
3. Laden = 22 fag norden i gaarden mangler alleene 2 traver tag.
4 : Det østere Huus, Stald og Fæehuus 16 fag = 12 traver tag = 7 Rdlr. 5 Mk. 0 Sk
5: Kongel. Skatter, Sæde Korn til anstundende VaaerSæd sampt Folcke Løn og videre udredes af det i Laden forefindende Korn, som til dend ende her forhen under Boens formue ubereignet findes anført, og der fore intet her i saa maade at udføre: = 108 Rdlr. 4 Mk. 5 Sk.
6. Vederlag forlangede Efterleveren imod hands Sal. Hustrues Begravelses bekostning, som efter billighed godtgiøres med 10 Rdlr.
7. Skiftets bekaastning: Et ark stempled Papiir til Skiftebreevets reenskrivning : 1 Rdlr.

Én pro cento af de deelende Midler = 2 Rdlr., Skiftenbrevets beskrifning efter Loven = 4 rdlr. Vurderingsmændene forlanger intet
Summa bortskyldig gield = 125 Rdlr. 4 Mk. 5 Sk.
Naar nu mod Boens Formue førhen anførte = 325 Rdlr. 1 Mk. 5 Sk.
Balanceres dend bortskyldige Gield = 125 Rdlr. 4 Mk.  5 Sk.
Blifver igien til deeling 199 Rdlr. 3 Mk. 0 Sk.

Hvor af tilkommer: Efterleveren dend halve prt = 99 Rdlr. 4 Mk. 8 Sk.
Børnene dend anden halve part, Neml.:
Anders Sørensen 22 Rdlr. 1 Mk,
Christen Sørensen 22 Rdlr. 1 Mk,
Rasmus Sørensen 22 Rdlkr. 1 Mk.,
Maren Sørensdatter 11 Rdlr. 0 Mk. 8 Sk.,
Johanne Sørensdatter 11 Rdlr. 0 Mk. 8 Sk.,
Maren Sørensdatter dend yngre 11 Rdlr. 0 Mk. 8 Sk.,
Mette Sørensdatter, som er gift med Mads Madsen i Hadstrup, er for hindes part fornøiet efter forhen indførte Afkald
 
Efterleveren indbem.te Søren Christensen erklærede der efter, at ville forbedre af hands egen tilfaldene Laad, de = 3de hands Døttres Arve Parter, saalees at eenhver af dennem kunde bekomme Én half agger i Randers Marck af dennem Sterbboen er tilhørende, og da af hannem tillagt, Neml.:
Maren Sørensdaatter dend ældste, dend ½ agger No. 60 i Randers østre Vang her forhen vurderet for = 16 Rdlr.
Johanne Sørensdatter ligesaa ½ agger sammestæds No. 122 = 18 Rdlr
Maren Sørensdatter dend yngre iligemaade 1 agger No. 123 = 18 Rdlr.
Og der foruden eenhver af dennem, naar de ved ægteskab vorder forsinnet, én Seng med tilhørende Klæder af værdi = 20 Rdlr.
Den yngste af Sønnerne, Neml. Rasmus Sørensen, som er forrykt i Hovedet og fra sine Sandser, tillægger Faderen ligeledes i steden for hands nu tilfaldene Arvepart = 22 Rdlr. 1 Mk., til nogenledes hielp til hans forplegning og ophold i fremtiiden = 2de halve Agger i Randers østre Vang, Neml. 179 og 180, begge her forhen vurderet for = 33 rdlr.
Hvilcket alt saaledes der ved kand hafve til forblivende, naar Efterleveren, efter hands paastand, self oppebærer og nyder Leien af Aggerne hands Døttre tillagt, indtil de ved Ægteskab vorder forsinned.
Hvad angaaer de 2de myndige Sønner Anders og Christens Arv, da forsickrede Faderen dennem samme med reede Penge strax at betale mod vedbørlig Afald, hvor med dend tilstædeværende var fornøiet. Og Faderen af Skifte Rætten paalagt strax at søge rigtighed med dend fraværende, og midlertiid blifver dend Agger No. 9 i Randers østre Vang, som her forhen er vurderet for = 24 rdlr.
Til Forsickring for samme fraværende Christen Sørensen indtil hands Afkald er bleven indhentet.

Hvor med da denne forrætning er slutted og til endebragt.
Actum Sterbboen ut Supre.

Paa rættens Veigne:
N. Stabell, M. Ulsøe, Søren Christensen.”

Triumfvæggen i Råsted Kirke. Råsted Kirke er især kendt for sine sjældne, senromanske kalkmalerier, som beskriver Jesu liv og levned.

180. Christen Andersen, * i Kondrup, Borup sogn, † i Kondrup, Borup sogn. 

Han blev gift med Anne Pedersdatter.

Børn:

90. i Jens Christensen, * ca 1701, † 1761 i Hastrup, Spentrup sogn. 

Han blev gift med Karen Christensdatter, gift 29 juli 1736 i Kastbjerg sogn.

181. Anne Pedersdatter, * ca 1665, † 1749 i Kondrup, Borup sogn.

Runesten fra Borup. Vikingetid. Indskriften lyder: "Ase rejste denne sten efter Thurgot sin fader, Boves søn, den bedste thegn".

182. Christen Christensen Gjerlev, * i Gjerlev, † 1750 i Øster Kondrup, Kastbjerg sogn.

Han blev gift med Maren Andersdatter.

Christen Christensen Gjerlev også kaldet Christen Christensen Michelsen får den 8. oktober 1697 skøde på en gård i Øster Kondrup i Kastbjerg sogn. Samlet hartkorn på 11 Td og 1 1/4 Alb. Sælgeren er hans broder Christen Christensen Nørager som er bosiddende i Hastrup i Spentrup sogn. (B24-662 side 429A).

Børn:

91. i Karen Christensdatter, * 1711 i Ø. Kondrup, Kastbjerg sogn, † 1748 i Hastrup Spentrup sogn.

Hun blev gift med Jens Christensen, gift 29 juli 1736 i Kastbjerg sogn.

183. Maren Andersdatter, * i Vindbylund, Gjerlev sogn, † i Øster Kondrup, Kastbjerg sogn.

Gjerlev kirke

184. Jens Mogensen, * 1655, † 1745 i Hvidsten, Gassum sogn. 

Han blev  trolovet d. 26 juni 1698 og gift i Gassum med Anne Michelsdatter 13 nov 1698 .
Han blev begravet 2 maj 1745 i Gassum

Jens Mogensen var fæstegårdsmand i Hvidsten på matr 4, nuværende Kalkungården som da hørte under Gjessinggård

Jens Mogensens første fæstebrev er ikke bevaret, for først i 1719 begynder man på Gjessinggaard at føre fæsteprotokol. Da benytter man tilsyneladende lejligheden til at lave nye fæstebreve for fæsterne. For Jens Mogensens vedkommende kommer det til at betyde, at han kun får halvdelen af gården i fæste, medens den anden halve del bliver fæstet til hans kun 19 årige og endnu ugifte søn Mogens Jensen. I 1723 overtager sønnen Michel så faderens fæste. Jens får imidlertid mange år på gården som aftægtsmand, for først i 1745 dør han 90 år gammel. Han overlever således sønnen Mogens, der dør i 1743.

Børn:

92. i Mogens Jensen, * 1700 i Hvidsten, Gassum sogn, † 1743 i Hvidsten, Gassum sogn. 

Han blev gift med Maren Jensdatter, gift 6 okt 1726 i Gassum.

ii Søren Jensen *  1702 i Hvidsten, Gassum sogn

iii Michel Jensen * 1705 i Hvidsten, Gassum sogn, † 1754 i Hvidsten, Gassum sogn
Han dør ugift

Michel Jensen delte halvgården med sin broder Mogens
Han var fæster af den ene halvdel af af matr 4 a i Hvidsten, i dag Kalkungården, da under Gjessinggård i 1719- 23. Gården hed da nr. 6

Fæstebrev:
Jeg Gothardt til Giessinggaard kongl. maits bestalter cancellieraad giør hermed vitterligt, at jeg have stæd og fæst som jeg og hermed stæder og fæster nærværende Mickel Jensen af Hvedsteen, dend halve part af dend gaard ibdm. som hands fader for ham oplat haver forme-delst alderdomb og svaghed, samme halfe part bestaar af  hartkorn 3td 2skp 3fdk 1¼alb, og skal hand deraf give aarlig landgilde: Rug 1td 2skp, biug 1td 4skp, havre 2td 4skp, smør 1 pund, ½ svin, ½ gaas 1 høne, giesteriepenge 12sk, og arbeidspenge 4rd som tilhaabe skal erlegges og betales inden hver aars Martini dag.
Saa maa hand samme gaards halve part beboe saa lenge hand holder dend ved god hefd og biugning og dend forbedrer og svarer deraf alle konglige contri-butioner paabudne eller her efter paabydende, forandførte landgilde og arbeidspenge, enhver i rette tide.
Saa og at være sit herskab hørig og lydig og ellers i alle maader have hand sig efter hans kongl maits allernaadigste udgangne lov og forordninger at rette og forholde, saafremt hand ey vil have dette sit fæste forbrut.
Indfæstningen her af er betalt ved den forskrefne herpaa udstede festebref.
 Giessinggaard d. 1 may 1723.
   Braem
      (L.S.)

Eenslydende fæstebref med dette, er mig af mit velbr. herskab vorder meddelt, hvilket jeg hermed lover og tilforpligter mig i alle optenkelige maader at efterleve, og i alle ord og me-ninger at efterkomme, hvilket jeg med egen haand hermed testerer.
Giessinggaard ut supra
 Mickel Jensen.
Kilde:  Giessinggaard godsarkiv:  Fæsteprotokol 1719-1800.  G 258 - 1 s.138 .

Hvad der så sker med fæstet er lidt uklart; men det mest sandsynlige er, at broderen Mogens Jensens enke Maren overtager det hele sikkert med hjælp af sønnen Søren. Noget nyt fæstebrev bliver der ikke lavet

185. Anne Michelsdatter

Hun er søster til ane 189 Maren Michelsdatter
Dette bevist via noten ved deres børnebørns bryllup, se ane 94 og 95

Gammel gård i Hvidsten

186.  Jens Madsen, * 1674, † 1740 i Hvidsten, Gassum sogn.
Han blev begravet 6 juni 1740 i Gassum 

Han blev trolovet d. 21 maj 1702 og gift med Bendith Jensdatter, den 5 nov 1702 i Gassum.
Han var fæstegårdsmand i Hvidsten

 Børn:

 93.  i Maren Jensdatter, * 1704 i Hvidsten, Gassum sogn, † 1765 i Hvidsten, Gassum sogn. 

Hun blev gift med Mogens Jensen, gift 6 okt 1726 i Gassum.

ii Peder Jensen *  i Hvidsten, Gassum sogn

 187.  Bendith Jensdatter, * 1666 i Gassum, † 1745 i Hvidsten, Gassum sogn.
Hun blev begravet i Gassum 7 februar 1745 79 år gammel

Dette anepar er oplyst i den gamle slægtsbog, men der hersker nogen tvivl om, oplysningen er rigtig. Andre slægtsforskere har denne løsning:

Jens Pedersen, født omk 1655, død 1729 i Hvidsten, reference Nævnes før 1729. Kan forveksles med Jens Pedersen der dør i Hvidsten 66 år gammel i 1730.
Kan også være Jens Peder der dør i 1751, 84 år gammel, thi han lever tilsyneladende da konen dør i 1731. Han blev gift med Mette Andersdatter, 1690 i Gassum.  Mette Andersdatter, født omk 1673, død 1731 i Hvidsten.

Dyrskue Gassum

188. Peder Christensen Greve  * ca 1670 i Vinstrup, Dalbyover sogn

Han blev gift med Maren Michelsdatter.

Børn:
94. i Michel Pedersen Greve, * 14 okt 1698 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover, † 13 feb 1774 i Grevegaard, Vinstrup, Dalbyover. 

Han blev gift med Mette Christensdatter, gift 1729.

ii X Pedersdatter

Hun blev gift i Dalbyover 1730 med Niels Poulsen af Vinstrup

189. Maren Michelsdatter

Peder Christensen omtales i gravtalen over sønnen Michel Pedersen Greve og nævnes desuden bl.a. 1726, da han var fadder for svogeren Christen Michelsens søn samt 1730, da en datter blev trolovet til Niels Poulsen af Vistrup.

Niels Kristian Nielsen Greve fortæller, at Peder Christensen overtog gården 1695. Dette er sikkert rigtigt, men fæstebrev er ikke bevaret. Han angives at være søn af Chr. Pedersen, som overtog Grevegård i 1649. Om ham siges det, at han havde hoveriarbejde på Overgård. Han er dog ikke anført som ane i denne tavle, da han ikke findes nævnt i matriklen 1688, hvor han skulle have været, da sønnen jo først overtog gården i 1695.

Chr. Pedersens far skal være den Peder Michelsen, som overtog gården 1602, og hans far igen Michel Nielsen, der 1578 fik fæstebrev på gården mod at svare Peder Ladekarls efterleverske (fasteren) et retfærdigt og sømmeligt vederlag.

Michel Nielsens farfar opgives at være den herredsfoged Michel Nielsen i Gjerlev herred, der 1534 oplod sin gård i Vinstrup for datterens mand Peder Ladekarl.

Hans far igen skal være den Niels Michelsen, der 1504 indværgede Vinstrup jord i Kastbjerg mark, og hans far den Michel (Bonde), der torsdag efter midfaste søndag 1472 fik skøde fra Else Kjeldsdatter i Stangerum på den jord, som hun ejede i Kastbjerg mark.

Det skal bemærkes, at navnet på skødeudstederen bør være Elsze Kelds, altså Kelds kone og ikke som anført, Keldsdatter, ligesom skødest dato er ukorrekt. Det angives at være torsdag efter midfaste søndag 1472, hvilket er d. 8 marts, men i det originale skøde skrives "Mandag nestfore St. ægiddii dag". Denne dag er 1. september, og skødet er dateret 24 august. '

Michel (Bonde) nævnes allerede 1569, da han den 3. juli optrådte på Gjerlev Herredsting som en af de 8 dannemænd.

Citat fra: Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christensen Høeg født 1810
Dansk Slægtsforskning Fredericia (1970)

Dalbyover kirke

Samme anepar som 428 og 429

196. Lauritz Madsen Bugge, * ca 1606 i Helsted, Borup sogn, † marts 1685 i Helsted, Borup sogn. 
Begravet 25 marts 1685

Han blev gift med XX.

Børn:
98. i Mads Lauridsen Bugge, * ca 1652 i Helsted, Borup sogn, † efter 1712 i Helsted, Borup sogn. 

Han blev gift (1) med Mette Jensdatter, gift 9 nov 1686 i Borup sogn.

Han blev gift (2) med Maren Pedersdatter

ii Jens Lauritsen, * ca 1640 i Helsted, Borup sogn.

iii Anne Lauritzdatter Bugge, * 1643 i Helsted, Borup sogn, † dec 1729 i Kobbeltved, Mydgdal, Venneberg, Hjørring. 

Hun blev gift med Knud Christensen Schydt.

iv Søren Lauritsen Bugge, * ca 1649 i Helsted, Borup sogn, † sep 1709 i Oslo, Norge. 

Han blev gift med Mette Sørensdatter, gift 2 april 1690 i Oslo, Norge.

v Kirsten Lauritsdatter * ca 1654 i Helsted, Borup sogn, † efter 16 nov 1682 i Terp, Kousted sogn.

Hun blev gift med Erik Rasmussen 16 nov 1682 i Borup

197. XX.

Laurits Madsen Bugge på Nygårds sedler

210. Knud Andersen, † 1728 i Svejstrup, Råsted sogn. 

Han blev gift (1) den 12 okt 1679 i Hornbæk kirke med Maren Nielsdatter

Han blev gift (2) den 2 okt 1689 i Borup med Kirsten Pedersdatter Midtby.
1689, Dom 3. post trin blev Knud Andersen af Sveistrup trolovet med Peder Mitibyes datter Kirsten af Bjerby. 
 1689, Dom 17 post trin blev Knud Andersen i Sveistrup copuleret med Kirsten Pedersdatter Midtby af Bjerby 
  
1688 fadder til Christen Andersen Kousted (ca 1646-1711)s og Anne Erichsdatter (ca 1652-1734)s barn .
Gårdfæster i Svejstrup under Dronningborg rytterdistrikt.
 
 Levede på matrikel nr 3 i Svejstrup
 
Knud Andersen døde i Svejstrup i 1728. Efter ham findes der et skiftebrev i Dronningborg Rytterdistrikts skifteprotokol 1726-1735 (GRyt7-4) side 158.
 
 158, 4. december 1728, Svejstrup, Råsted sogn
 Knud Andersen, død
 Kirsten Pedersdatter, enke
 Deres børn:
 Anders Knudsen, 26 år i København
 Peder Knudsen, 25 år, fæster ½ af gården
 Maren Knudsdatter ~ Knud Jensen i Hald
 Karen Knudsdatter ~ Peder Nielsen Kaattrup i Bjergby
 Kirsten Knudsdatter ~ Jens Christensen Klit i Svejstrup
 Mette Knudsdatter ~ Niels Michelsen, fæster ½ del af gården
 
Niels Michelsen fik fæstebrev på gården i Svejstrup den 14. maj 1723 og han døde den 8-2 1761. Der findes et skiftebrev efter ham i Dronningborg Rytterdistrikts skifteprotokol 1758-1763 (GRyt7-7) side 318. 

Børn:
105. i Maren Knudsdatter, * 1691 i Svejstrup, Råsted sogn, † jun 1730 i Hald sogn. 

Hun blev gift med Knud Jensen.

ii Mette Knudsdatter. 

Hun blev gift med Niels Michelsen, gift 1728 i Råsted kirke.

Niels Michelsen fik fæstebrev på gården i Svejstrup den 14. maj 1723 og han døde den 8-2 1761. Der findes et skiftebrev efter ham i Dronningborg Rytterdistrikts skifteprotokol 1758-1763 (GRyt7-7) side 318

1749, 17. søndag efter trefoldigheden var Niels Michelsen og hustru til alters i Raasted kirke (opsl.14)
    
1749, 20. søndag efter trefoldigheden var Niels Michelsens 2 døtre og søn Michel til alters i Rassted kirke ( opsl.16)
    
1750, Langfredag var Niels Michelsen og hustru, 2 døtre og søn Michel i Raasted kirke (opsl 23.)
    
iii Anders Knudsen, * 1702 i Svejstrup, Råsted sogn.

iv Peder Knudsen, * 1703 i Svejstrup, Råsted sogn.

v Karen Knudsdatter. 

Hun blev gift med Peder Nielsen Kaattrup i Bjergby.

vi Kirsten Knudsdatter. 

Hun blev gift med Jens Christensen Klit.

211. Kirsten Pedersdatter Midtby, † 1728 i Svejstrup, Råsted sogn.

Fra Råsted kirke

356. Christen Mogensen, * ca 1638 i Helsted, Borup sogn, † maj 1703 i Svejstrup, Råsted sogn. 

Han blev gift med Johanne Sørensdatter Bugge.

Igen er der tætte familiebånd. Hans stedfar Anders Madsen Bugge er hans hustrus farbror
Han var ryttergårdsmand

Børn:
i Niels Christensen Blegvad, * Feb 1688, † April 1753 i Blegvadgård, Råsted sogn.  Fæster af Blegvadgård ca. 1710 - 1753

Han blev gift med (1) Maren Christensdatter, † 8 aug 1730 i Blegvadgård, Råsted sogn.

Han blev gift med (2) Karen Pedersdatter, * 1711, † 11 nov 1774 i Svejstrup
    
771, 28. maj 1753, Blegvad, Raasted sogn
Niels Christensen, død
Karen Pedersdatter, enke
Børn af 1. ægteskab med Maren Christensdatter:
Morten Nielsen, 38 år
Johanne Nielsdatter ~ i København
Kirsten Nielsdatter ~ Søren Nielsen i Rigtrup, død
   
Børn i ægteskab med enken:
Christen Nielsen, 20 år
Peder Nielsen, 11 år
Maren Nielsdatter, ~ Mogens Marcussen i Kousted
Dorthe Nielsdatter, 17 år
Maren Nielsdatter, 15 år
Kirsten Nielsdatter, 5 år

Niels Christensen Blegvad havde i sit første ægteskab en søn Morten 38 år, 1 datter Johanne gift i København, 1 datter Kirsten har været gift med  afdøde Søren Nielsen Rugtrup i Randers.
Af 1. ægteskab var der en datter Maren gift med hr. Peder Mogens Marqvard i Kousted, Christen 20 år, Peder 18 år, Dorthea 17 år, Maren1 15 år og Kirsten 5 år gammel. for hvem blev antaget til lavværge en brodersøn af afdøde sognefoged Anders Sørensen Kousted.
    
Af værdier i boet kan nævnes: 1 jernbilæggerkakkelovn, 1 fyrretræsbord med skuffer og krydsfod, 1 kistebænk, 1 stueur, 3 spindestole, 1 stenkrus med tinlåg, 1 fyrreskab med 2 lågr og 12 skuffer, lås og nøgle, 2 spinderokke og 3 do. stole, 2 dragkiste med lås og nøgle, Den sal. mands gangklæder, 2 blå vadmelskjole, 1 gl. do. 1 hvid vadmelsvest, 2 do. blå livsstykke, 1 par gl. hvide bukser, 2 par do. skindbukser, 1 par lærreds do, 1 par hørgarnshalsklude, 1 hat med sølvspænde, 2 gl. hvide huer, 1 par sko med messingspænder, 1 blå vadmelskappe, 1 gl. rød do.

I bryggerset vare en gl. kobberkedeæ tol 6 rdl. og en håndkværn. På loftet var der 12 tdr. rug, 1 td. og 4 skp. malt. I gårdens jorder var der udsået 8 tdr. rug og 16 tdr. byg og 16 do.- havre og af besætning var der 5 hopper, de to med føl, 2 sorte heste, og 1 brun do. 8 køer, 3 kvier, 3 ungstude, 1 tyr, 30 får med 20 lam, 1 vædder, 1 so, 7 polte, 1 so med 4 grise, 8 gl. gæs og en gasse, 30 gæslinger.
Boets hele værdi var på 205 rdl. 2 mark 12 skill.
Af gældsposter var der: Rytterdistriktets påkrav om besætning på gårdens hartkorn på 11 tdr. og 1 fjdk. beløb sig til 143 rdl. 2 mark og 7 skp. Brøstfælden på gårdens 14 fag stuehus, 18 fag fæhus, 24 fag ladehus samt 19 fag stald og porthus løb op til 70 rdl. og 1 mark.
Sønnen Morten af 1.ste ægteskab skal have iflge skifte af 1. september 1730 efter sin mor 14 rdl.
De samlede gældsposter beløb sig til ialt 233 rdl. og 2 mark og 15 skill. altså var boet insolvent.

178. ii Søren Christensen, * 1678 i Svejstrup, Råsted sign, † 22 juni 1743 i Kondrup, Borup sogn. 

Han blev gift med Anne Andersdatter, gift 1 juli 1704 i Borup.

iii Mogens Christensen, * 1680 i Råsted sogn, † 30 marts 1720 i Svejstrup, Råsted sogn.  Randers 

Han blev gift med Maren Christensdatter.

Skiftet af 29 april  1720 - 30te dagen - deraf død 30 marts
29. april 1720, Sveistrup, Råsted sogn    
Mogens Christensen, død
Maren Christensdatter, enke    
Deres børn:    
Christen Mogensen, 7 år
Jens Mogensen, 4 år
Johanne Mogensdatter, 12 år
Dorthe Mogensdatter,
Enkens fader Christen Christensen i Sveistrup
Afdødes brødre Søren Christensen i Kondrup, Niels Christensen i Blegvad, Niels Nielsen i Vestrup i Staldgaarden ved Randers var gift med afdødes søster. Christen Smed i Bjergby var søskendebarn til enken.
En søster til afdøde hed Kirsten Christensdatter ~ Peder Pedersen i Randrup, han død. Skiftebrev af 5. juni 1703 efter Christen Mogensen og Johanne Sørensdatter i Sveistrup.
I skiftet foretaget af ridefoged Dines Pedersen på Mariager kloster, nævnes det,a t boet ejede en trediepart af Ringlevad Møllested, som Christen Mogensen og hustru havde fået skøde på d. 21 oktober 1693 af Søren Jensen i Randers
    
iv Anna Christensdatter, * ca 1879 i Svejstrup, Råsted sogn, † 1752 i Gassum sogn. 

Hun blev gift med Niels Nielsen Vestrup, gift ca 1698.    

v Kirsten Christensdatter, * 1683 i Råsted sogn, † 1771 i Randrup, Gassum sogn. 
Hun blev gift med Peder Pedersen.

357. Johanne Sørensdatter Bugge, * ca 1650 i Helsted, Borup, † 1703 i Råsted sogn. 

Sønnen Niels Christensen Blegvad til altiers. Nygårds sedler

Oplysninger om dette ægtepar får vi gennem et skifte, afholdt den 29 april 1720 efter en af sønnerne Mogens Christensen, der efter forældrenes død overtog fæstet på gården, samt forældrenes skøde på en mølle, kaldet for Ringelvad Mølle, der lå på skellet mellem Kousted og Råsted sogne, og forældrene angives at have fået skøde på samme mølle den 21. oktober 1693 af en Søren Jensen Randers. 
Mogens Christensens 6 søskende mener sig forurettet og udsat for arvesvig, da skiftet holdtes efter forældrene, og forsøger så sent som i året 1713 ved rettens hjælp at få deres retsmæssige arv udbetalt af broderen, men standser af en eller anden grund processen med frafaldelse af kravene, men da så broderen dør, møder de op i boet og fornyer deres arvekrav, og de går på krav om ejendomsret til den omtalte mølle.

De opgiver at være: 1 broder Søren Christensen i Komdrup, 1 do. Niels Christensen i Blegvadgården, og 1 søster Kirsten gift med Niels Westrup i Staldgården ved Randers, 1 do. Kirsten Christensdatter enke efter Peder Pedersen i Randrup. De 2 brødre og svogeren Niels Westrup bliver iøvrigt antaget som formyndere for Mogens 4 børn.
Det oplyses, at slægtsgården er på 11 tønder hartkorn, I matriklen for 1680 står Svejstrupgård opført med Christen Mogensen som beboer og hartkornsangivelsen er: 10 tdr. 2 skp. og tilhører Mariager kloster.

Den 11. marts 1684 blev på Støvring Herredsting på skiftet efter Lars Christensen, hjulmand i Råsted, blev det oplyst at Peder Sørensen var mødt som vurderingsmand på Christen Mogensens vegne af Svejstrup, som lå syg hjemme på gården.
En lang retssag mod Christen Mogensen af Svejstrup bliver ført i foråret 1687 af daværende foged på Dronningborg, Mathias Tappel, der finder at Christen Mogensen har været ulydig og trodsig overfor herskabets kongelige Majestæts forvalter af Dronningborg Krongods.

Den 11. maj 1687 var nævnte foged på herredstinget og stævner Christen Mogensen for landgilde og arbejdspenge fra 1. maj 1686 til nytår 1687, nemlig 1 fjerding Honning, 3 rdl. og 4 mark penge, 1 lam eller 2 mark, 1 gås eller 1 mark i penge, 2 høns eller 1 mark i penge, 1 svin eller i rdl. samt 6 rdl. i arbejdspenge.

25. maj samme år bliver Christen Mogensen igen stævnet for samme restance. han var selv ikke mødt, men i hans sted mødte hans halvbror Mogens Andersen (Bugge), Borup, og deponerede penge i retten for samme restance, samt 9 slettedaler og 9 skilling. som der står, og som fogeden Mattias Tappel ej ville annamme, fordi der mangler 6 rdl. 1 mark og 13 skilling.

Halvbroderen Mogens Andersen står frem i retten og beretter, at Christen Mogensen havde været ude i rejse for amtmanden og var derover blevet noget svag (syg), hvorfor sagen mod ham blev udsat 4 uger.

Den 15. juni 1687 går det løs igen på Støvring Herredsting, foged Mattias Tappel har to udsendinge Jens Christensen i Tjæreby og Michael Andersen Berg i Hellested, der fremæsker og stævner Christen Mogensen i Svejstrup, ja har været på hans bopæl, for hans ulydighed imod sin overordnede på Dronningborg i henhold til sit fæstebrev, ifølge hvilken på ulovlig vis uden forud indhentet tilladelse, har bortlejet tørveskæret i sin mose, hvorfor fogeden nu kræver Christen Mogensen dømt for denne forseelse.
Endvidere kræver han, at Christen Mogensen møder op i retten og fremviser sit fæstebrev. To af fogedens udsendinge Knud Andersen Svejstrup og Bertel Christensen i Hellested havde endda været hos Christen Mogensen og bedt ham fremvise nævnte fæstebrev, men fået til svar, at det ville han ikke denne gang, men at han selv ville gå til sin principal på Dronningborg og fremvise fæstebrevet.
 
Foged Mattias Tappel kræver atter i retten,at Christen Mogensen i Svejstrup vil bekvemme sig til at møde op i retten og der lade ham, herredsfogeden og andre gode mænd se og læse fæstebrevet.

For ydermere at fremtvinge sin vilje var fogeden mødt op med en attest udstedt af sognepræst Christen Schønning i Fyn (Herredsted), kongelige majestæts herredsskriver Peder Sørensen Østrup, hvori de bevidner Christen Mogensens ulydighed. Ydermere har samme foged fået to mænd, Christen Lassen Svejstrup og Knud Andersen samme sted til at stå frem for retten og vidne, at det er dem i guds sandhed fuldt vitterligt, at for en 3 års tid siden, da havde Chriten Mogensen i Svejstrup ligesåvel som de bortlejet tørvejord til fremmede folk uden husbonds minde eller vidende.

Så den 22., juni samme år mødte Christen Mogensen op i retten og fremlagde sit fæstebrev skrevet på et svært ark papir med tvende stempler og betegnet nr. 6 i skilling og no. 10 en halv i rdl. Og lyder samme fæstebrev ord for ord som følger:

1672 den 6. september, Stæde og fæste Christen Mogensen, som er født i Helsted, den gård i Svejstrup som Christen Pedersen for armod frakom, hviket bemeldte gård med sin rette tilliggelse som nu tilligger och off Arrilds tid tilligget haver, Christen Mogensen skal have nyde og bruge och beholde hans livstid, sålænge hand sig efter recessen tilbørlig efterholder, så och så sted och fæst hos forne gård, som den tilforn fulgt hafer udi samme frihed, med agt og arbejde at være forskånet och den vedligeholder, som hans formand, den nyder och haft hafver, forsvarlig udi alle måder, som det fæste ska stande ord magt, och skal fra førstkommende maidag svare alle kongelige skatter och landgilder uden afkortning, och eftersom gården er noget brøstfældig och frafalden efter syns vidners indhold, skal han det tilbørlig forbedre og opbygge som det sig bør.
Til vitterlighed og under min hånd, Dronningborg ut Supra underskrift m.m.

Dernæst tilspurgte bemeldte Mattias Tappel, forne Christen Mogensen udi hvad mening hand sagde for retten. At de 8 mænd skulle drages til minde, at han leverede sit fæstebrev i retten, hvortil han svarede, at han gjorde det for, at han ville have det igen, derpå blev forne Christen Mogensen endnu tilspurgt om hand klagede på sin husbond. At han nogen tid havde forurettet hannem, eller ladet hannem ved sine folk eller tjenere forurette i nogen måder, hvortil han svarede, Nej, han hafde intet at klage ofver denem i nogen måde. Herefter blev sagen udsat i 6 uger.

Den 13. Juni samme år er ridefoged Mattias Tappel atter på herredstinget, og har da en stævning til den Johan Steinbach nu på Kjellerupgård, der 1672 udfærdigede fæstebrevet til Christen Mogensen, indbefattet Raastedbro og deraf følgende friheder. Endvidere han han haft folk hos Christen Mogensen, og stævnet ham her til tinget, men disse talte blot med hans hustru angående Raastedbro.

En af fogedens folk Christen Michelsen på Dronningborg står frem og vidner, at det er ham vitterligt, at den gård i Raasted som Morten Jensen nu påbebor, har hans formænd der på gården, fra før Kejserkrigen og nogle år derefter, vedligeholdt Raasted Bro, hvorover den rette alfarvej fra Aalborg til Randers gaar. Men fogedens forfølgelse af Christen Mogensen i Svejstrup fortsætter og den går ud på, at han vil have underkendt Christen Mogensens fæstebrevs gyldighed, og hans frihed for agt og arbejde.

Den 3. august 1687 stævner han igen Christen Mogensen for restance og landgilde, arbejde og arbejdspenge. Men Christen Mogensen har sin sagfører Mads Sørensen fra Randers med på herredstinget, og han medbringer egenhændig skrivelse fra Christen Mogensen sålydende:

Eftersom jeg søges med proces af min velagte og velbårne herre og husbond hr. Petter von Sprechelsens ridefoged velforne Mathias Tappel på mit fæstebrevs forbrydelse. I henseende derfor gives at jeg skulle ladet mig finde ulydig med min landsgildes clarering, och til hvilken jeg mig erlyder. At jeg har erbudt mig at ville gøre clarering derfor på slottet til ridefoged Mathias Tappel, som han och vel ikke nægter, at han ikke derimod ville tage, formedels arbejdspengene, han ville jeg skulle betale, så mit fæstebrev holder jeg mig fri for.
Eftersom jeg på lige condition, som min formand efter gammel skik og sædvane holder Raadsted Bro vedlige, och desforuden har til offerflod omsider deponeret betalingen udi retten til Støvring herredsting, hvad han ikke ville modtage, til og med kan også bevises med rigtig videmorit copie af min herres egen qvittering, at jeg fra Philipi Jacob 1685 - 1686 har chareriet min landgilde och afgift af gården, da hans velbårenhed datto anno 1672 har begært arbejdspenge, men givet mig penge igen, hvilket och i så måder bifalder, confirmerer mit fæstebrev, hvorfor jeg formoder, at dommeren vil anse, at når sagen ret eftertænkes, at jeg hverken har ladet mig finde ulydig eller handlet med gårdens ejendom til upligt, hvorfor han mig for den hårde irettesættelse vil frikende, og lover mig desforuden i den forhåbning, at når som helst min gunstige herre og husbond ihukommer, hvad sved og møje og omkostninger, jeg første gang overtog min gård, ganske øde, som siden ved ulykkelig hændelse efter guds vilje, blev opbrændt, og jeg næsten måtte opbygge alt på ny, håndgustig, lader sig befalde.
At eftertænke sagens beskaffenhed, han da mig fattige mand, hands ringe og ydmyge tjener, ikke nogen videre proces må påføre. Dette jeg tjenestevillig begærer læst og påskrevet, ihvis afsagt dom, vorde indført og mig tilstillet. Svejstrup den 2 august 1687 underskevet ved Christen Mogensen egen hånd.

Christen Mogensens sagfører Mads Sørensen Randers, fremlagde derefter en vadimeret kopi af inhold fra Philipi Jacobi 1685, og til årsdagen 11. juni 1686. Befindes at Christen Mogensen i Svejstrup har ydet ham smør og kornlandgilde in natura og deslige haver hand i dag rigtig gjort for ombemeldte småboderier, som bedrog sig til 6 rdl. 4 mark og 12 skill. og sammen med en rød og blakbroget stud betalt, og hvis stude sig mere bedrager endsom forne småborderier (Høns, gæs og ænder) haver jeg hannem straks med rede penge betalt.
Dronningborg den 26. Maj 1686. Peter von Sprechelsen.

Til imødegåelse af Christen Mogensens indlæg og skrivelse har ridefoged Mathias Tappel et tingvidne af 13. juli s.a. på Støvring herredsting, indeholdende at 2 mænd vidner for, at det er Morten Jensens gård i Råsted, der har haft friheder i forbindelse med Råsted Bros vedliggeholdese, her refereres til Kong Frederik III skøde til Anna sal Lucas Sprechelsen af 9. sept. 1661 på Dronningborg Gård og Gods. Samme dag afsiges dommen, der falder til Christen Mogensens fordel og går på at han ifølge fæstebrevets indhold er overladt at skulle vedligeholde Råsted Bro imod de nævnte friheder, og han til dækning af sin restance har leveret 2 stude og endda fået penge igen som overskydende, hvorfor herredsfogeden mener at kunne frikende ham for den nidske ridefogeds tiltale.

fra "Slægten Christen Sørensen født 1825" af Dansk slægtsforskningsinstitut APS 1980.

Sønnen Niels Christensen Blegvad i Nygårds sedler

358. Anders Rasmussen, * 1644 i Kondrup, Borup sogn. 

Han blev gift (1) med Mette Lang

Han blev gift (2) 3 dec 1690 i Borup med Maren Mogensdatter
Han var fæster af den gård i Kondrup, Borup sogn, som svigersønnen Søren Christensen senere overtog

Børn:

i Anne Andersdatter, * 1669 i Kondrup sogn, † sep 1738 i Borup sogn. 

Hun blev gift med Mogens Andersen Bugge, gift 15 juni 1690 i Borup kirke.
Han er søn af ane 713 Bodil Hansdatter og hendes ægtemand nr 2 Anders Madsen Bugge
Han er dermed også stedbroder til ane 356 Christen Mogensen

Chrísten Andersen Lang * 1677 i Kondrup, Borup sogn, † 28 dec 1746 i Asferg

Han blev gift 1703 i Asferg med Karen Jensdatter

179. i Anne Andersdatter, * 8 dec 1684 i Kondrup, Borup sogn, † 1739 i Kondrup, Borup sogn.

Hun blev gift med Søren Christensen, gift 1 juli 1704 i Borup.

359. Mette Lang, * ca 1645, † 24 jul  1685 i Kondrup, Borup sogn.
Hun døde af sprinkler, (et gammelt navn for plettyfus - en alvorlig, smitsom febersygdom med hududslet), hun blev begravet d. 24 juli 1685 i Borup

Datteren Anne Andersdatters begravelse i Nygårds sedler

Læs mere