Kirstens kreative indslag

364. Christen Christensen Nørager, * Nov 1621, † 8 dec 1699 i Gjerlev. 

Han blev gift med Bodil Sørensdatter.

Børn:
182. i Christen Christensen Gjerlev, * i Gjerlev, † 1750 i Øster Kondrup, Kastbjerg sogn. 

Han blev gift med Maren Andersdatter.

ii Karen Christensdatter Nørager, † i Gjerlev. 

Hun blev gift med Anders Pedersen Stouby, † 1719 i Gjerlev.

iii Maren Christensdatter Nørager, * i Gjerlev.

iv Niels Christensen Nørager, * 1661 i Gjerlev, Randers amt, † 1737 i Gjerlev, Randers amt.      

Han blev gift med Kirsten Pedersdatter (Midtby), gift 6 nov 1698 i Borup kirke, * 1674 i Bjergby, Borup sogn, † 1740 i Gjerlev sogn, Randers amt.  
Hun er datter af ane 422 Peder Christensen Midtby

365. Bodil Sørensdatter, * omtrent 1629, † 16 april 1698 i Gjerlev.

366. Anders Jensen, * 1648, † 18 maj 1707 i Vindbylund, Gjerlev sogn.

Han blev gift med XX.

1646 Anders Jensen, Fæstebonde af Vindbylund
1711 Niels Andersen matrikel 1 / Michel Andersen matrikel 2
I 1711 sker det , at gården bliver delt i to. Hidtil har Vindbylund kun været nævnt ved navn, men ved opdeling opstår matrikel nr. 1 og matrikel nr. 2. Det er Anders Jensens to sønner der forsætter som fæstebønder. Der bygges samtidig en ejendom mere ved siden af den gamle. Ejendommene beskrives som liggende tæt sammen, et stykke tilbage fra vejen til Enslev, i nærheden af dammen (en dam der nu er udtørret). Niels begynder hurtigt at sælge fra. Mens Michel tilsvarende køber til.

Børn:

183. i Maren Andersdatter, * i Vindbylund, Gjerlev sogn, † i Øster Kondrup, Kastbjerg sogn.

Hun blev gift med Christen Christensen Gjerlev.

ii Niels Andersen, * i Vindbylund, Gjerlev sogn.

iii Michel Andersen, * i Vindbylund, Gjerlev sogn.

367. XX.

Vindbylund anno 2011

Dette par har også anenummer 378 og 379

370. Michel Jensen. 

Han blev gift med XX.
Han var i 1688 fæster på matr 4 nuv. Kalkungården, dengang under Gjessinggård

Børn:

189. i Maren Michelsdatter. 

Hun blev gift med Peder Christensen.

185. ii Anne Michelsdatter. 

Hun blev gift med Jens Mogensen.

371 XX

Fossil fra Dalbyover

376. Christen Pedersen. 

Han blev gift med XX.

Børn:
188. i Peder Christensen, * ca 1670 i Vinstrup,  Dalbyover sogn

Han blev gift med Maren Michelsdatter.

377. XX.

Dette anepar har også nummer 1428 og 1429 da de har to sønner, der fører slægten videre, nemlig ane 714 Søren Madsen Bugge og ane 196 Laurits Madsen Bugge
Desuden bliver sønnen Anders Madsen Bugge gift med enke efter ane 712 Mogens Christensen:  ane 713 Bodil Hansdatter

392. Mads Sørensen Bugge, * ca 1570 i Rinds herred, Viborg, † 1637 i Borup sogn. 

Han blev gift med (1) X Lauritsdatter, gift ca 1600, * ca 1580, † ca 1611 i Helsted, Borup sogn. 

Han blev gift med (2) Kirsten Lauritzdatter, * ca 1580, † 1636 i Borup sogn.

Børn i første ægteskab:

714 i Søren Madsen Bugge, * ca 1601 i Helsted, Borup sogn, † aug 1680 i Helsted, Borup sogn.
1680 den 24. august begraf jeg i Borup kirkegaard Søren Madsen af Heldsted, anno ætæt 79.

Han blev gift med Anne Knudsdatter

ii Anders Madsen Bugge, * ca 1604 i Helsted, Borup sogn, † apr 1679 i Borup
 sogn. 

Han blev gift med (1) Bodil Hansdatter, * omkr 1610 i Helsted, Borup sogn, † eft 1665 i Borup sogn.
Bodil Hansdatter er ane 713 i sit første ægteskab med Mogens Christensen

Han blev gift med (2) Maren Mogensdatter, gift eft 1665, * ca 1630, † eft 1711 i Borup sogn.

At Anders Madsen Bugge efterfølgende var gift med Maren Mogensdatter bekræftes i forbindelse med sønnen Laurits Andersen Bugges bryllup i 1691.
Her står der at hans tilkomne hustru Karen Christensdatter havde tjent hans moder Maren Mogensdatter
    
Den 2 marts 1664 fremføres en sag på Viborg landsting af præsten Hr Jens Jensen Bloch i Borup mod en række af hans sognebørn og som er foranlediget af et vidne, som Mads Petersen i Kattrup  har fået udstedt den 2. december 1663 på Støvring herredsting af en række sammensvorne slægtninge af Hr Jensens sognebørn, og hvis indhold Hr Jensen føler sig dybt krænket over, og som han på Viborg landsting betegner som stor despekt og gående på hans ærlige navn og rygtes store forringelse.
Han vil have samme tingsvidne dømt død og magtesløs, især på grund af de implicerede vidner, er udelukkende søskede og deres svogre og derfor mangler uvildige personers udsagn

Der udstedte tingvidne (Hans Mogensen i Helsted, hans brødre Mogens og Christen Mogensen, deres mor Bodil Hansdatters 2 mand Anders Madsen Bugge i Borup samt deres brødre Lars, Søren og Morten Madsen fra Helsted, deres svogre Mads Nielsen og Peder Pedersen og Niels Andersen Borup beskylder hr. Jens for, under svenskekrigen at have været i ledtog med fjenden bla. ved at betale for personlig beskyttelse (selve gården), og for at have udsendt en af sine beskyttere (rytteren A. F.) for med magt at tilbinde sig deres kornreserver.

Ved lige svoren ed og oprakt finger fandt Søren Madsen Helsted, at det er ham i guds sandhed fuldt vitterligt, at i den anden fejdetid, der oberst Peders folk lå her, noget efter jul, var vi fatige mænd i Helsted såvelsom flere i sognet, med hr, Jens Bloch i Borup efter hans begæring i Sjøruplund med deres heste og vogne samt slæder at hente træ, og da de havde læsset det bedste egetømmer på vogne og slæder, havde en part en anden vogn med og tog sig noget af det, som ikke tjente til noget andet end brænde og bad forne hr Jens at de skulle læsse alle vognene, straks kørte Hr Jens  først hjemad vejen.
Straks Hr Jens var hjemme kommer hans skolemester Albert Hansen, som kørte for ham af skoven på en af Hr Jenses heste med en rytter med sig, som hed Anders Francjer og opholdt en vogn på vejen, som ville køre hjem med noget brændeved, nemlig Peder Møller og slog dem, så de ikke var mægtige at køre vognene hjem.
Samme skolemester rendte til Helsted med rytteren med sig og for ind i stuen og lemslog deres ægtekvinder med mange slag, så at de måtte læsse deres vogne og tage ved i deres gårde og føre det til Hr Jenses gård i Borup. Så spurgte de fattige kvinder samme rytter til, hvorfor han havde handlet så ilde med dem, da svarede samme rytter og sagde, at det var Hr Jenses træ de havde stjålet, og skolemesteren holdt udenfor døren, medens rytteren var inde i stuen og ilde rumsterede med fattige folk i denne besværlige tid.

Derefter nogen tid var samme rytter som lå i kvarter i Borup og Helsted og ilde medfart gav dem tvende gange, måtte de købe hannem fra dem med penge den 3die gang han kom igen, da ville han have korn, brød porter og døre, og løb på lofterne for hvad han kunne finde, da spurgte de hannem, hvi han hug sådan omkring sig og efter dennem, da de jo havde deres egen øvrighed i Randers, da svarede samme rytter, at det var præstens korn i Borup, de skulle give hannem det, eller de skulle få Djævel, og den tid de kejserlige folk lå der, ritmesteren uddelte til sine folk og heste, såvelsom og hentet ved Overgård.

Vidnede Morten Madsen i Helsted, Peder Pederen, Mogens Mogensen og Christen Mogensen hver med svoren ed og oprakt finger efter recessen ligesom formeldte Søren Madsen derom vidnet haver    

196. iii Lauritz Madsen Bugge, * ca 1606 i Helsted, Borup sogn, † marts 1685 i Helsted, Borup sogn. 

Han blev gift med XX.

iv Morten Madsen Bugge * 1611 i Helsted, Borup sogn, † jul 1696 i Helsted, Borup sogn
1696 den 22. juli begravede jeg i Borup kirkegaard Morten Madsen af Helsted anno ætæt 86

Han blev gift med Bodil X

Børn i 2 ægteskab
iv Laurids Madsen Bugge, * ca 1624 i Helsted, Borup sogn, † ca 1693 i Linderumgård, Tårs, Børglum. 

Han blev gift med Karen Worm, gift 1651.

Laurits Madsen Bugge var ejer af  og herre til Linderupgaard og Høgholt, og var beskæftiget som pantefoged.
    
Fra bogen "Slægten Bugge i Danmark og Norge" af P. C. B. Bondesen nævnes på side 18: "Denne blev Herre til Linderumgaard i Ugilt sogn ved Hjørring, samt til Højsal, vistnok det nuværende Hejselt i Torslev sogn ved Sæby. Linderumgaard ejedes før Buggerne af Folmer Urne, født på sin Fædrenegaard Gjølbogaard i Skaane 1604. Død på Linderumgaard 1663. Ved dette Aar maa Lars Bugge vel da være kommet til Linderumgaard.
En af sønnerne Henrik Bugge blev adlet 4 nov. 1699
    
393. X Lauritsdatter, * ca 1580, † ca 1611 i Helsted, Borup sogn.

sønnen Laurits Madsen Bugge Høgholdt på Nygårds sedler

420. Anders Christensen Kousted, * 1615, † 1690 i Tånum, Viborg amt.
 Gårdfæster i Tånum under Anders Nielsen Blegvads gods.
Død 1690 i Tånum, "Anders Christensen Kousted i Tånum, 75 aar gl".

Han blev gift ca 1645 med Maren Knudsdatter.
 
I Dronningborgs lensregnskaber t.o.m.1661 forekommer en Anders Christensen i Tånum flere gange. I årene 1639/1640 betaler Anders Christensen i Tånum indfæstningsafgift på den gård som Lars Sørensen tidigere har haft - 20 daler.
I årene 1645/1646 betaler han 8 daler  for fæste på den gård som Mads Christensen levede och døde på.
 
I 1664 var hartkornet på Anders Christensens gård 11 tønder og 1 skæppe.
 
Børn:
210. i Knud Andersen, † 1728 i Svejstrup, Råsted sogn. 

Han blev gift med Kirsten Pedersdatter Midtby.

ii Christen Andersen Kousted, * 1646, † 1711 i Tånum, Viborg amt.

Han blev gift med Anne Erichsdatter, gift 1678
Gårdfæster i Tånum under Anders Nielsen Blegvads gods. År 1688 havde gården matrikel nr 8 og et hartkorn på 9 tønder.
    
Død 1711 i Tånum, "Christen Andersen Kousted i Tånum som var 65 aar gl". .

421. Maren Knudsdatter * omkr 1617, † 1703 i Tånum
Død 1703 i Tånum, "Maren Knudsdtr: sl: Anders Christensen Kousteds Encke i Tånum, 86 aar gl:"

Tånum kirke

422. Peder Christensen Midtby, * 1645 i Bjergby, Borup sogn, † 1706 i Bjergby, Borup sogn. 

Han blev gift medMette Jensdatter, gift 1699 i Borup kirke. Brylluppet er ikke fundet i kirkebogen??
Peder Christensen Mitbye var fæster af gården matrikel nr. 7 i Bjergby.

Børn:
211. i Kirsten Pedersdatter Midtby, † 1728 i Svejstrup, Råsted sogn. 

Hun blev gift med Knud Andersen.

ii Kirsten Pedersdatter (Midtby), * 1674 i Bjergby, Borup sogn, † 1740 i Gjerlev sogn, Randers amt. 
Nævnes som Peder Mitbyes yngste datter i Bjergby.  

Hun blev gift med Niels Christensen Nørager, gift 6 nov 1698 i Borup kirke.
Han var søn af ane 364 Christen Christensen Nørager

iii Christen Pedersen Midtby, * 1681 i Bjergby, Borup sogn, † 1742 i Stangerup. 

Han blev gift med Maren Frandsdatter.

Randers Hospital    
Skifteuddrag  1719-1786  C 651 - 360
8 Christen Pedersen i Gjerlev. 11.6.1742, fol.40. E: Maren Frandsdatter. LV: Christen Hansen i Ajstrup. B: Peder 13, Frands 11, Niels 8, Mette 5, Anne 2, Christen, nyfødt, der døde. FM: farbrødre Christen Pedersen i Bjerre, Mads Pedersen Hammer i Gjerlev.
      
iv Mads Pedersen Hammer, * dec 1683 i Bjergby, Borup sogn, † okt 1763 i Gjerlev sogn. 
1763 Okt 79 år, 10 måneder, 3 uger og 2 dage gammel.

Han blev gift med Bodil Andersdatter.
Hun var datter af Anders Pedersen Stouby og Karen Christensdatter Nørager
Og dermed barnebarn af ane 364 Christen Christensen Nørager

v Christen Pedersen Midtby.

423. X
Muligvis : Mette Jensdatter, * 1651 i Bjergby, Borup sogn, † 1741 i Bjergby, Borup sogn. 
Data fra http://www.geni.com/people/Mette-Jensdatter/6000000006431824186,  Børnene og faderen er OK, men moderen usikker, hun er 48 ved ægteskabets indgåelse. Jeg tror Peder Christensen Midtbye har været gift før, og at det er kone 1, der er moderen, hendes navn kender jeg ikke

Borup kirke en forårsdag

712. Mogens Christensen, * ca 1600, † 1640 i Borup sogn. 

Han blev gift med Bodil Hansdatter, gift ca 1630.

Han var bonde i Helsted, Borup sogn
I skiftet afholdt 21. september 1636 efter handelsmand Søren Pedersen Aidt i Randers opføres Mogens Christensen blandt skyldnerene i boet. Hans gæld var 20 slettedaler og 10 skp. byg. (Randers byes løsskifter)

Børn i første ægteskab:

356. i Christen Mogensen, * ca 1638 i Helsted, Borup sogn, † maj 1703 i Svejstrup, Råsted sogn. 

Han blev gift med Johanne Sørensdatter Bugge.

Børn i Bodils Hansdatters ægteskab med Anders Madsen Bugge: (der er broder til svigerdatteren Johanne Sørensdatter Bugges far)

i Anne Andersdatter, * ca 1641 i Borup sogn, † 1716 i Over Hornbæk, Hornbæk sogn. 

Hun blev gift med Christen Jensen Smed.

ii Hans Andersen Bugge, * ca 1642 i Borup sogn, † maj 1700 i Over Hornbæk, Hornbæk sogn. 

Han blev gift med Kirsten Jensdatter.

iii Mogens Andersen Bugge, * 1644 i Borup sogn, † 1728 i Borup sogn. 

Han blev gift med Anne Andersdatter, gift 15 juni 1690 i Borup kirke.

iv Jens Andersen Bugge Qvortrup, * 1650 i Borup sogn, † 1719 i Borup sogn.  Ladefoged i Barmer, Slet herred
        
"Trap Danmark" indikerer at Jens Andersen var medunderskriver på en lejeaftale til hans broder Laurits Andersen i 1691 og muligvis også på skødet til Kvottrupgaard i 1700.
    
Laurits Andersen overlader Kvottrupgaard til hans broder Jens Andersen. Jens Andersen er beskrevet som Forvalter i Barmer, Sebber sogn, Aalborg amt.
    
Den 8. maj 1710: En lejeaftale for Kvottrupgaard fra Jens Andersen til sin broder Laurits Andersen. Det er nævnt i lejeaftalen, at Laurits Andersen forbliver som besidder af gården.
    
Jens Andersen overlader Kvottrupgaard til sin brodersøn (nevø) Søren Lauritsen, søn af Laurits Andersen.

v Christen Andersen Bugge, * ca 1652 i Borup sogn, † eft 1703 i Komdrup, Borup sogn.

 vi Laurits Andersen Bugge Qvortrup, * ca 1671, † 19 sep 1732 i Kvottrupgård, Hem sogn. 
Årstal et kvalificeret gæt, da Laurits Andersen Bugge bliver gift i 1691, og må være født ca. 20 år forinden.

Han blev gift med Karen Christensdatter, gift 21 juni 1691 i Borup.

Bemærkning:  Formodentlig er Qvottrup eller Qvortrup som efternavn kommet af f. eks. Christian Lauritsen af/fra Kvottrupgaard, som med tiden blot er blevet til Qvortrup, med betydningen: Christian Lauritsen fra Qvortrup(gaard).
Laurits Andersen's efternavn er BUGGE i Borup sogns Ægteskabsregister i 1691 og i Hem sogns register over afdøde er hans efternavn QVOTTRUP.
 I offentlige registre er Laurits som regel registreret som Laurs eller Laurits Andersen.
 Ændringen af efternavnet Bugge til Qvortrup vælges til at foregå vedr. hans søn Christian Lauritsen af Kærby, hvor ændringen synes at være blevet permanent.
 Tildelingen af enten Qvortrup eller Bugge som Laurits' børns efternavn synes vilkårlig, undtagen i tilfælde af Niels, Søren og Christian. Den synes at Laurits' børn har været i tvivl om de skulle benytte Qvortrup eller Bugge som efternavn.
    
Han fik fæstebrev på Kvottrupgård den 12. februar 1691 og købte senere gården ved skøde dateret 28. november 1700, læst på Viborg Landsting 3. december 1700. Gården sælges igen 1710 til hans bror Jens Andersen Bugge (Qvortrup), ladefoged i Barmer, som straks udsteder fæstebrev til Laurits Andersen Bugge (Qvortrup), der bliver boende. Gården sælges i 1719 til Søren Lauritsen Bugge (Qvortrup) der tjener i Lundgård på Fyn. Han udsteder fæstebrev til Peder Lauritsen i 1724. Gården sælges i 1730 til Byskriver Mads Christensen Bugge (Qvortrup) i Mariager.
    
En aftale om leje af Kvottrupgaard d. 12. februar 1691 fra Hr. Hyphof, M.A. på ejerens vegne til Laurits Andersen som er født i Borup og tilhører slægten Bugge.  
28. november 1700, et skøde fra Christian Danielsen von Stolzig til forpagter Laurits Andersen for Kvottrupgaard.
    '
28. marts 1710 overdrager Laurits Andersen Kvottrupgaard til sin broder, Jens Andersen i Barmer, Sebber sogn, Aalborg amt. Jens er tituleret Forvalter.
    
8 maj 1710 oprettes en lejeaftale af Jens Andersen til hans broder Laurits Andersen for Kvottrupgaard. I aftalen erklæres det, at Laurits Andersen forbliver som besidder af gården
    
 vii Maren Andersdatter, * ca 1656 i Borup sogn, † eft 1704 i Hald sogn. 

Hun blev gift med (1) Mikkel Nielsen, gift 14 juli 1678 i Borup sogn, * ca 1645 i Hald sogn, † 1689 i Hald sogn. 

Hun blev gift med (2) Søren Lassen, gift 6 juli 1690 i Hald sogn, * ca 1662, † 1704 i Hald sogn. 

Hun blev gift med (3) Niels Jensen, gift 1704 i Hald sogn, * ca 1660, † eft 1705 i Hald sogn.

viii Anne Andersdatter, * ca 1658 i Borup sogn, † eft 1685 i Borup sogn. 

Hun blev gift med (1) Søren Sørensen Lykke, gift ca 1680, * ca 1623, † 9 juli 1681 i Borup sogn. 

Hun blev gift med (2) Jens Pedersen Brask, gift 13 juli 1682 i Borup sogn, * ca 1650 i Kousted sogn, † eft 1693 i Borup sogn.

713. Bodil Hansdatter, * omkr 1610 i Helsted, Borup sogn, † eft 1665 i Borup sogn. 

Hun blev gift med (1) Mogens Christensen, gift ca 1630, * ca 1600, † 1640 i Borup sogn.

Hun blev gift med (2) Anders Madsen Bugge, * ca 1604 i Helsted, Borup sogn, † apr 1679 i Borup sogn.
Han var bror til ane 714 Søren Madsen Bugge - svigerdatteren Johanne Sørendatter Bugges far

Kvottrupgård på Nygårds sedler

714. Søren Madsen Bugge, * ca 1601 i Helsted, Borup sogn, † aug 1680 i Helsted, Borup sogn. 
1680 den 24. august begraf jeg i Borup kirkegaard Søren Madsen af Heldsted, anno ætæt 79.
Han blev gift med Anne Knudsdatter.

    Børn:

i Niels Sørensen Bugge * 1633 i Helsted, Borup sogn, † 1683 i Bjørnkjær, Niersted, Ålborg Amt
Han blev gift ca 1653 med Else Nielsdatter Winther
Han var forpagter på Bjørnkjær i Biersted sogn

ii Kirsten Sørensdatter Bugge *  1638 i Helsted, Borup sogn  † eft 1670 i Bjergby, Borup sogn
Hun blev gift omkr 1660 med Niels Michelsen

iii Maren Sørensdatter Bugge  * 1640 i Helsted, Borup sogn,  † efter 1670 i Bjergby, Borup sogn
Hun blev gift ca 1660 med Niels Jensen

iv Morten Sørensen Bugge  * 1642  i Helsted, Borup sogn,  † eft 1670 i Helsted, Borup sogn

v Mads Sørensen Bugge  * 1644 i Helsted, Borup sogn,  † eft 1695 i Helsted Borup sogn.
Han blev gift 1 juli 1687 i Borup med Anne Christensdatter 

vi Jens Sørensen Bugge  * 1645 i Helsted, Borup sogn  † eft 1680 i Over Holbæk, Albæk sogn

vii Laurits Sørensen Bugge  * 1648 i Helsted, Borup sogn  † efter 1688 i Råsted sogn

357. viii Johanne Sørensdatter Bugge, * ca 1650 i Helsted, Borup, † 1703 i Råsted sogn.
 
Hun blev gift med Christen Mogensen.

715. Anne Knudsdatter, * ca 1606, † maj 1686 i Helsted, Borup sogn. 
1686 den 21. maj begravede jeg i Borup kirkegaard sl. Søren Madsens enke i Helsted Anne Knudsdatter, anno ætæt 80.

Sønnen Niels Sørensen Bugges gravsten i Biersted kirke, er i våbenhuset

Samme anepar som 756 og 757
740. Peder Michelsen. 
Han blev gift med XX.

Børn:
378. i Michel Christensen.   
Han blev gift med XX.

741. XX.

Samme anepar som 1712, 1713, 2856, 2857

784. Søren Lauritzen Bugge, * ca 1525 i Vejrum, Sønderlyng, † eft 1580 i Rinds, Viborg.  

Han blev gift med Maren Madsdatter, ca 1565 i Vejrum, Sønderlyng.
Nævnes 1580 som boende i "Wendtz udi Rindz Herrit" men der findes i vore dage ikke nogen lokalitet i Rinds herred??   
 Kilde: Slekterne Bugge fra Randers af Kjeld Bugge
 Kilde: Slægterne Bugge på Svejstrupgård af C. J. Pape
    
Børn:

392. i Mads Sørensen Bugge, * ca 1570 i Rinds herred, Viborg, † 1637 i Borup sogn. 

Han blev gift med (1) X Lauritsdatter, gift ca 1600, * ca 1580, † ca 1611 i Helsted, Borup sogn. 

Han blev gift med (2) Kirsten Lauritzdatter, * ca 1580, † 1636 i Borup sogn.
 
ii Søren Sørensen Bugge, * ca 1565 i Rinds, Viborg, † 1636 i Helsted, Borup sogn. 
Han blev gift med XX.
Han var først skibskaptajn og sigen rigens profesos (højtstående befalingsmand i landsknlægthærene, som navnlig skulle sørge for diciplinens opretholdelse, for straffens eksekution mm.)

785. Maren Madsdatter, * ca 1545 i Vejrum, Sønderlyng,, † eft 1580.

Gammel kort over Viborg amt

840. Christen Andersen. 
Nævnt 1592 og 1648 i jordebøger for Dronningborg.

Børn:

420. i Anders Christensen Kousted, * 1615, † 1690 i Tånum, Viborg amt. 

Han blev gift med Maren Knudsdatter.

841 XX

Dronningborg slot

844. Christen Pedersen Midtby, * 1608, † 1692 i Bjergby, Borup sogn. 

Han blev gift med Johanne Madsdatter.

    Børn:

422. i Peder Christensen Midtby, * 1645 i Bjergby, Borup sogn, † 1706 i Bjergby, Borup sogn. 

Han blev gift med XX

845. Johanne Madsdatter, * 1620, † 1698 i Bjergby, Borup sogn.

Sådan kan familien have boet, billede fundet på nettet

846. Jens Jensen Skjødt, * i Kondrup, Borup sogn, † 1671 i Bjergby, Borup sogn 
Han blev gift med Maren Sørensdatter.

    Børn:

 423. i Mette Jensdatter, * 1651 i Bjergby, Borup sogn, † 1741 i Bjergby, Borup sogn. 

Hun blev gift med Peder Christensen Midtby, gift 1699 i Borup kirke.

847. Maren Sørensdatter.

Borup kirkebog

1426. Hans Sørensen, * ca 1575, † 1629 i Helsted, Borup sogn. 
Han blev gift med XX
Det oplyses at Mogens Christensen i Fårup i regnskabsperioden 1629/30 overtager gården (matrikel nr. 5) i Helsted som Hans Sørensen fradøde.
Hans Sørensen i Helsted nævnes første gang i regnskabsåret 1611/12.Mogens Christensen er med stor sandsynlighed hans svigersøn

Børn:

713. i Bodil Hansdatter, * omkr 1610 i Helsted, Borup sogn, † eft 1665 i Borup sogn. 

Hun blev gift med (1) Mogens Christensen, gift ca 1630.
Hun blev gift med (2) Anders Madsen Bugge

1427. XX.

Runesten fra Borup kirke

Samme anepar som 3424, 3425, 5712 og 5713

1568. Lauritz Lauritzen Bugge, * ca 1475 i True, Svenstrup, Onsild, † eft 1560.  Fødested formodet. Men hans far nævnes som Lauritz Buge i True og da han nævnes som medafsiger af en dom i Randers, må det formodes at være True i Svenstrup i Randers amt
Han blev gift med XX.
 
Lauritz Bugge var bonde i Randers området i 1530 i Svenstrup Sogn, Onsild Herred, Randers Amt, Danmark og konen skulle også være født i dette sogn.  

Børn:

784. i Søren Lauritzen Bugge, * ca 1525 i Vejrum, Sønderlyng, † eft 1580 i Rinds, Viborg. 

Han blev gift med Maren Madsdatter, gift ca 1565 i Vejrum, Sønderlyng.

1569. XX

Svenstrup kirke

Samme anepar som 6848 og 6849, 11124 , 11125

3136. Lauritz (Las) Johnsen Bugge, * ca 1425 i Hald sogn, † eft 1484 i True, Svenstrup, Onsild. 
Han blev gift med XX.
Laurids Bugge i True (Onsild H.), "mistede 1460 sin Arv i en Strid med de Flemming'er, fordi hans Moder ei var af Adel"; han har da og selv maattet opgive sin Adel, thi saavel i en Dom, han 1469 med flere har afsagt i Randers, som i et Thingsvidne 1479 af Mariager Birkething betegnes han udtrykkelig som Bonde, og 1484 har han beseglet et Vidne af Hald Herredsthing med et Bomærke. "Fra ham stamme mange Bugge'r i Rinds Herred og Bønder ved Randers", og blandt disse er vel den Knud Bugge i True, der nævnes 1535. 3 år senere stævner Jens Moustrup Knud Bugge i True, Søren friis i Gassum og Jep frost i Jennum for "nogle øxen som thy haffde loffued for, oc øxen er kommen wd md wrett szom han selffuer ytther mere beretthe skall, ad mødhe wdi Randhers har min herres nade tiill bage kommer"

Børn:
1568. i Lauritz Lauritzen Bugge, * ca 1445 i True, Svenstrup, Onsild, † eft 1560.  Han blev gift med XX.

ii Jens Lauritzen Bugge, * ca 1470 i True, Svenstrup, Onsild, † eft 1500.

3137. XX

Gammel kort over Svenstrup

Samme anepar som 13696, 13697, 22848 og 22849


6272. Jon Bugge, * ca 1390 i Hald sogn, † eft 1440. 
Han blev gift med XX.
Han var væbner og var 1411 en af Kong Eriks Forlovere ved Forliget i Kolding.

Børn:
3136. i Lauritz (Las) Johnsen Bugge, * ca 1425, † eft 1484 i True, Svenstrup, Onsild. 
Han blev gift med XX.

6273. XX.

Hald på kortet

Samme anepar som 27392, 27393, 45696 og 45697

12544. Jep Knudsen Bugge, * omtrent 1361 i Hald sogn, † omtrent 1435. 

Han blev gift med XX.

Jep Knudsen Bugge pådrog sig Dronning Margrethe I af Danmark's vrede på grund af en heftig uoverensstemmelse over noget ejendom tilhørende slægten Bugge.
Andre siger han mistede al sin ejendom og besiddelser og blev "sat på gaden" af Dronningen.
Jep Knudsen Bugge blev, trods alt, igen en rig mand ved at gifte sig ind i en velhavende, ikke-adelig familie.

Børn:
6272. i Jon Bugge, * ca 1390 i Hald sogn, † eft 1440. 

Han blev gift med XX.

ii Mikkel Bugge, * ca 1383, † eft 1400.

12545. XX

Prædikestolen Hald kirke

Samme anepar som 54784, 54785, 91392 og 91393

25088. Knud Bugge, * ca 1331 i Ringkøbing amt, † eft 1362 i Hald Hovedgård, Dollerup. 

Han blev gift med XX.

Rigsråd, herre til Hald
Knud Bugge til Hald sluttede 1359 forlig med kongen om sin fars drab, beseglede 1360 som rigsråd forliget med kong Magnus og håndfæstningen i Kalundborg. Nævnes 1362 blandt kongens forlovere for hertuginde Ingeborgs medgift.
 
Børn:

12544 i Jep Knudsen Bugge, * omtrent 1361 i Hald sogn, † omtrent 1435. 
Han blev gift medXX.

ii Christopher Bugge.

25089. XX.

Gammel tegning af Hald Hovedgård

Samme anepar som 109568, 109569, 182784 og 182785

50176. Niels Bugge, * Omtrent 1295, † 30 dec 1358 i Middelfart.  

Han blev gift med (1) Lisbeth Palnesdatter Juul, * omtrent 1300, † omtrent 1335.
Han blev gift med (2) Ingeborg Vendelbo, * Omtrent 1315. 

Niels Bugge blev en af de rigeste og mest magtfulde adelsmand i Danmark og blev sommetider kaldt "Kong Bugge". 
Han ejede landområder og gårde i 16 Herreder i Jylland, især omkring Salling, Viborg, Vendsyssel og Mors.
"Bugge var energisk og med stor kærlighed for jordiske besidelser, han var gavmild i hans venskab med adlen i Jylland, han var en leder i bland dem i deres stridigheder med kongen, og må i hans samtidiges sind have været en monumental skikkelse.
 
Niels Bugge levede i en turbulent tid i Danmark. Kong Erik Menved døde i 1319 uden at efterlade sig en arving til den danske Trone. "Landets finanser var på nippet til at kollapse, landet selv var også ved at gå i opløsning, og den "indre fred" var ødelagt."
Kong Erik's bror, Christoffer II blev konge, men på grund af manglende tillid, sluttede adlen sig bag Grev Gert (Gerhard) af Holstein (Den kullede Greve), som fik sin nevø Hertug Valdemar valgt som konge. Men det var Greven som regerede. Danmark var faktisk uden konge i 8 år. 
Pedersen oplyser at Niels Bugge var født "omkring 1290 i Hald". Kurt Nagel siger han var født "omkring 1300 i Hegnet, Tondering, Viborg", og at han giftede sig med sin anden kone, Ingeborg Vendelbo i 1329 i Skern, Viborg. 
I 1332 var Niels Bugge blandt dem som støttede Grev Gert og hans nevø Hertug Valdemar. 
Den 8. juli 1333 var Niels Bugge vidne ved retten i Viborg og var opført som "Godsejer". På dette tidspunkt var han endnu ikke blevet Ridder og blev ikke nævnt som sådan indtil 1348.
Da den Holstenske Grev Gert's regime blev mere knugende og barsk var en oprør fra danskernes side blevet mere og mere sandsynlig.
I 1340 marcherede Grev Gert op i Jylland med en stor hær, med det formål at knuse "problemet" ved dens kilde.
Den 1. april 1340 dræbte Niels Bugge's nevø, Niels Ebbesen, Grev Gert i hans hovedkvarter i Randers. Da nyheden om Grev Gerts død spredes, brød et åben oprør ud og Grevens sønner og hær flygtede ud af landet.
 
Kong Christoffer II's søn Valdemar Atterdag blev konge i 1340 og søgte opbakning fra adlen, men Niels Bugge forblev loyal til Hertug Valdemar indtil han (Hertug Valdemar) opgav sit krav til Tronen, til fordel for Valdemar Atterdag. Herefter var Niels Bugge loyal til kongen.
Niels Bugge deltog og involverede sig i landets affære:
August 1343: Niels Bugge var en af 24 adelsmænd som var i Helsingborg for at forhandle uoverensstemmelserne mellem Danmark og Sverige.

November 1343: En af garanterne ved mødet i Varberg vedr. aftalen om Skåne.
 
Niels Bugge er blandt de mænd som Kong Valdemar sender for at forhandle fred med den svensk-norske Kong Magnus Smek.
13. marts 1345 tilegner Niels Bugge sig pant i Hald Slot, som bliver hans tilholdssted, fra Peder Ludvigsen Eberstein og hans søster Maragreth.
I 1346 får Niels Bugge skødet til Hald Slot.
 
I 1347 ledsager Niels Bugge Kong Valdemar til Jerusalem, og efter al sandsynlighed får Niels Bugge her ridderslaget på Kristi grav.
Niels Bugge bliver medlem af Kong Valdemars inderkreds og ledsager kongen i et militært felttog mod Mecklenburg og Brandenburg i Tyskland.
I 1350 var Niels Bugge tilstede i Spremberg og Bautzen, da Kong Valdemar forhandler en aftale mellem Ludvik af Bayern og Carl IV.
I 1351 bliver kongens hårde skatter og arrogance uudholdelig. Niels Bugge og andre adelsmænd bryder med Kong Valdemar og slutter op omkring Greverne af Holstein, da en ny krig huserede i Jylland. Adlen søgte en forsoning med kongen, men uden held.
 
I 1352 mødtes Niels Bugge og de andre adelsmænd igen med Kong Valdemar i Vordingborg for at prøve at opnå et kompromis, men var igen uden held. Fordi Niels Bugge var leder af oprøret i Jylland, belejrede Kong Valdemar hans slot i Hald, men kunne ikke besejre Bugge.
26. juli 1353 lykkedes det at opnå en midlertidig aftale med kongen ved Vindinge Å på Fyn.

I 1354 lykkedes det Bugge og de andre adelsmænd at opnå en fuldstændig forsoning med Kong Valdemar.

I 1355 var Niels Bugge igen medlem af kongens inderkreds og blev medlem af Rigsrådet og et aktivt medlem af det kongelige hof i Jylland.

1357 - Kongen fortsatte med sit knugende regimente og igen opstod der et nyt oprør, ledet af Niels Bugge.

22. december 1358 var Niels Bugge ibland deltagerne i et "Adelsmænd-konference" med Kong Valdemar i endnu et forsøgt på at bilægge deres stridigheder og opnå et kompromis. Kongen var åbenbart ikke interesseret og mødet afsluttedes uden succes.

På vej hjem fra mødet bliver Niels Bugge og hans rejsefæller Uffe Stigesen og Peder Andersen, dræbt i Middelfart. Selvom det ikke er bevist og kraftig benægtet af Kong Valdemar, menes det at han stå bag mordene.

Kong Valdemar straffede indbyggerne i Middelfart for denne ugerning ved at opkræve en ekstra årlig skat på 49 shilling, også kendt som "Buggepenge". Denne skat blev først ophævet i 1874.

Følgende digt er skrevet i anledning af mordet på Niels Bugge:

"Til Middelfart Mænd sendte Kongen Bud,
Hr. Bugge skulde de træde imod.
Hr. Bugge rider ad Middelfarts Gade,
Der mødte de Borgere klædte i Plade;
De mødte ham baade til Hest og Fod,
Og Alle vare de ham imod.
De Middelfart Mænd, Krist give dem Træde;
De vog uden Skel den velbyrdige Mand!"
 

Børn i 1 ægteskab

iii Niels Bugge, * Omtrent 1316. Ugift

iv Jep Bugge, * omtrent 1318. Herre til Hald. Ugift, sad i rigets råd 1379

v Mikkel Bugge, * Omtrent 1320.
Høvedsmand på Hald og Skive slot, nævnes 1375. Detter år 2 februar var der i Lyby kirke i Salling en stor forsamling af adelige og fornemme folk fra egnen, bla. Mikkel Bugge. Stedet var ham bekendt, det var her hans farfar var blevet dræbt. Også biskop Jacob fra Viborg var tilstede, de mange landeplager, som dette år hærgede Danmark, car anledningen til mødet. Man var inde på,a t adelen selv var skyld i disse plager. Den havde jo så ofte krænket kirkens rettigheder. Mødet endte med, at man underskrev og beseglede et brev, hvorved man forpligtede sig til "at holde kirkens personer ved deris ret". 

vi Bent Bugge, * omtrent 1322, † omtrent 1391.
Ridder, høvedsmand på Holbæk, deltog 1370 - 71 i forhandlingerne med Hansestæderne i Stralsund.

vii Kirsten Bugge, * omtrent 1325.
Hun blev gift med Ridder Niels Vendelbo.
Hun arvede Nørre Vosborg i Ulvborg sogn og herred efter sin far, som siges at have flyttet gården og opbygget den på fastere grund. Sagnet fortæller, at der var spået Niels Bugge, at at borgen igen skulle flyttes. Da den var færdig, ville han prøve bygmesteren, om han havde bygget denf orsvarlig.  Bygmesteren blev på sin vej hjem indhentet af en borgsvend, der råbte "Tårnet hælder".  Bygmesteren var sikker i sin sag, så han vendte sig ikke om.  Han svarede derimod " Ikke hælder tårnet, thi trofast er det bygget, men der skal komme en mand fra nordvest, svøbt i en blå kappe, og han skal vel få det til at hælde". Denne spådom opfyldtes et par hundrede år senere, da Vesterhavet tvang den daværende ejer Predbjørn Gyldenstjerne til at flytte gården. "

viii Ellen Nielsdatter, * omtrent 1330, † omtrent 1406.
Hun blev gift med ridder og høvedsmand Christiern Pedersen Vendelboe, ejer af Truidsholm og høvedsmand på Skanderborg. Han var også marsk og hørte til det kongelige partis fasteste støtter i Nørrejylland
Hun ejede Støvringgård og Lundsholm, det sidste solgte hun 1401 tíl dronning Margrethe sammen med noget strøgods. Året efter frakendte hun sig rettighed til Rolstrup, og kort før sin død bortskødede hun til dronningen sin ejendom i Randers, den såkaldte kronens gård, der lå ved Sct. oluf kirke.

Børn i 2 ægteskab:

25088 i Knud Bugge, * ca 1331 i Ringkøbing amt, † eft 1362 i Hald Hovedgård, Dollerup. 
Han blev gift med XX.

ii Lisbeth Bugge, * omtrent 1332 i Ringkøbing amt. 
Hun blev gift med den holstenske eller lauenborgske ridder Gotskalk Skarpenberg, gift omtrent 1350.
Han var en af de 12 jyske herremænd, der i Wismar 25. januar 1368 forbandt sig med Danmarks fjender for at styrte deres konge,s elv om dette skulle købes med fædrelandets opløsning, go han nævnes som en af de mest frygtede røverriddere, der i hin urolige tid påg ammel vikingevis tumlede på søen.
Sønnen Henneke Skarpenberg slægtede faderen på. For mordbrand måtte han strække hals, og hans gods Bassehauge hjemfaldt til Kronen. En datter af Henneke Skarpenberg (Inger) blev gift med Herman Flemming. Således er der slægtsforbindelse mellem Bugger og Flemminger, det gai arvestrid tilsidste blev Buggerne dømt fra det fædrende gods og derved forarmet.
Hun omtales 1387 som enke. 1389 fraskrev hun sig al rettighed til Rolstrup, og 1391 skrev hun testamente.

50177. Ingeborg Vendelbo, * Omtrent 1315.

Buggernes adelsskjold

Samme anepar som 109568, 109569, 182784 og 182785

100352. Bugge Nielsen, * omtrent 1270, † omtrent 1332 i Lyby kirke.
Af Hegnet (Harre H.), var 1332 paa holstensk Side nærværende ved Forliget med Grev Gert i Kiel, skal Tære bleven dræbt ved Lyby Kirke af Erik Brune (Banner) til Elkjær
Han blev gift med X Nielsdatter Gyldenstjerne.

Pedersen oplyser at Bugge Nielsen Bugge er født omkring 1270 i Hald, Randers amt og gift omkring 1300 i Hald til Nielsine Nielsdatter Gyldenstierne.
Kurt Nagel siger, at Bugge Nielsen Bugge var født omkring 1270 i Hegnet, Tondering, Viborg, og blev gift i 1298 i Hegnet.
Berg & Morgan refererer til Bugge Nielsen Bugge som Ridder og Herre til Hegnet i Harre Herred ved Salling (NV del af Viborg amt). Han var tilhænger af Grev Gert (Gerhard III) af Holstein og han var en af deltagerne, på Holstenernes side, ved fredaftalen i Kiel d. 10. januar 1332 mellem Grev Gert og Kong Christoffer II af Danmark.
Hans hustru siges at være datteren af Niels Gyldenstierne af Aagaard.

Bugge Nielsen Bugge er formodentlig dræbt i duel ved Lyby kirke af Eric Brune (Banner) af Elkær omkring 1332.

Børn:
i Bege Buggesdatter * omtrent 1290
Hun blev gift omtrent 1313 med Ebbe Strangesen Bild
De to blev forældre til Niels Ebbensen

50176 i Niels Bugge, * Omtrent 1295, † 30 dec 1358 i Middelfart. 

Han blev gift med (1) Lisbeth Palnesdatter Juul, * omtrent 1300, † omtrent 1335

Han blev gift med (2) Ingeborg Vendelbo, * Omtrent 1315.

iii Erik Bugge * omtrent 1300 † efter 1352
Deltager på holstensk side, sammen med broderen Niels Bugge, i den fejde i 1352 mellem Kong Valdemar og Greverne af Holsten, og nævnes ikke herefter.

100353. X Nielsdatter Gyldenstjerne, * omtrent 1275.

Gyldenstierne (Gyldenstjerne):
Dansk adelsslægt kendt fra det 13. århundrede, blev en af landets rigeste og mægtigste slægter. Gyldenstjernerne ejede store godser, bla. a. Restrup, Vosborg og Tim i Jylland og Svanholm og Lyngbygaard i Skåne; den fik ofte embeder i kirken og hos kongen. Tre forskellige Gyldenstjerner medvirkede ved kong Christian II's tilfangetagelse. Slægten uddøde i 1729, men en sidelinie, Gyllanstierna, lever stadig i Sverige.

Lyby kirke

"Slægtsbog for efterkommere efter Peder Christensen Høeg født 1810" af Dansk Slægtsforskning Fredericia i 1970

Slægtsbog for efterkommere efter Anders Christensen Høeg født 1802, gårdejer i Linde. Dansk Slægtsforskning Fredericia i 1970

Christen Nielsen Greve f. 1853, gårdejer i Grevegård i Vinstrup, Dalbyover sogn, og h. Kirsten Marie Jensen (Greve), deres forf. og efterk. 1962.

Slekterne Bugge fra Randers af Kjeld Bugge

Matr. nr. 4, Hvidsten i 350 år, bl.a. Mogens Christensen, kaldet Mogens Greve, født 1767, død 1842, skrevet af Jes T. Kjersgaard i 2002.

Slægterne Bugge på Svejstrupgård af C. J. Pape 

"Slægten Bugge i Danmark og Norge" af P.C. Bondesen

http://www.geni.com/

http://www.hvidstennet.dk/matr_4.html

http://www.ole-munk.dk/

http://www.qvotrup.dk/

http://gavik.net/

http://www.toveogflemming.dk/

http://www.k-h-andresen.dk/slaegt/slaegt_start.html

En tak for hjælp og data til
Inga Hørdum
Ellen - Marie Søndberg