Post traumatisk stress syndrom

Jeg faldt over denne hos en god FB ven

Hej du.

Mit navn er Post Traumatisk stress syndrom. Min venner kalder mig PTSD og det regner jeg også med du kalder mig. For jeg er din ven, din partner og måske livsledsager. Det gør mig intet at du allerede lever i et forhold for jeg har intet i mod trekant, firkant eller x antal kants drama. For jeg er både trofast og loyal så jeg lover at jeg ikke forlader dig. Heller ikke selvom du ønsker at slå op. Jeg kan ikke klare bruddet og at leve alene så vil jeg forsvinde helt.

Jeg ved godt du griner af at jeg siger at jeg er din ven, for venner ødelægger ikke ens liv. Det er noget fjender gør siger du og det er rigtigt at fjender ønsker at ødelægge livet for dig. Men det har aldrig været min hensigt at ødelægge dit liv. For hvem skal jeg så være ven med?

Jeg kom ind i dit liv da dit sind blev overbebyrdet og derfor brød sammen. Der er sket hændelser i dit liv som du bare helst vil glemme. Ting du ønsker og forsøger at fortrænge. Det er her jeg kommer på banen. Jeg vil nemlig ikke have du glemmer det. Jeg får dig til at opleve det igen og igen og igen... Og igen... Og....

Jeg lader dig ikke i fred, selvom du tror det. Du føler måske at du endelig er på ret kurs og at jeg er forsvundet. Men lad dig ikke narre. Jeg er der stadigvæk. En dag vil du fornemme en duft, en lyd eller se noget, der giver mig muligheden for at minde dig om hvad det var du oplevede og jeg er utrættelig og umættelig. Jeg elsker at opleve din angst og frygt. Ja jeg lever faktisk af den, når jeg er til stede. Jeg er nok lidt en drama Queen. Jeg vil have hele din opmærksomhed. Giver du den ikke til mig, så tager jeg den selv.

Nu må du ikke tro at du ikke må have andre venner for jeg kan sagtens dele dig med andre, så længe det bliver på MINE præmisser når jeg er i dit liv.
Mange af dine venner vil nok forlade dig fordi du ikke længere er den samme. De kan ikke forstå at du ikke bare kan lade det ligge og komme over det. De forstår ikke hvor meget jeg kræver af dig.
De ved ikke hvor udmattende det er at være min ven. Og at jeg heller ikke lade dig sove om natten.

De ser dig ikke gå i knæ fordi du ikke længere har energi til at håndtere det. De ser dig ikke sidde på gulvet mens du tager dig til hovedet og råber stop, stop, stop, forsvind ud af mit hoved, ud af min krop og ud af mit liv. De hører ikke det svar jeg giver dig ved at lade dig opleve det hele en gang mere, og en gang mere og..

De ser ikke hvordan jeg suger din frygt til mig og drikker dine tårer. De ser dig kun stå magtesløs og nedbrudt tilbage.

På de bedste dage, griner du og kan alt. På de gode dage smiler du. På de normale dage overlever du. På de dårlige dage kæmper du og på de dårligste dage giver du op næsten.

Man siger man kan lære at leve med mig, men du vil aldrig få et normalt liv mere. Det kan du lige så godt acceptere. Jeg er kommet for at blive.

Din ven forevigt PTSD