Kirstens kreative indslag

326. Holger Gabrielsen, * 1590 i Egebjerggård, Hansted sogn, Egebjerg, † 1661 i Hylke sogn. 

Han blev gift med Kirsten Nielsdatter.

Han var først præst i Stouby, senere i Hylke.
Han nævnes den 5. december 1633, da han sammen med svigerfaren Niels Findsen i Gammelby, blev stævnet for at have indespærret Franz Mortensens kone Mette Olesdatter af Vejle.
 
 Børn:
163. i Margrethe Holgersdatter, * 1615 i Hylke sogn, † 1690 i Horsens. 

Hun blev gift med (1) Mads Jørgensen Sommer.

Hun blev gift med (2) Henrik Jørgensen Sommer,       

ii Lene Holgersdatter † 18 marts 1740 i Løsning sogn

Hun blev gift () med Rasmus Pedersen Tøxen.
Han var præst i Løsning - Korning fra 1674 - 1693. En mindetavle findes endnu i Løsning kirke, der kaldte man ham Tøxen

Hun blev gift (2) med eftermanden Hans Olesen Nysted
Der var ingen børn i ægteskaberne

Lene Holgersdatter i Løsning præstegård. 12.9.1714, fol.84B. E: Hans Olufsen, præst i Løsning og Korning. Testamente af 6.3.1696. A: 1) søster [Marie Holgersdatter g.m. Jens Pedersen Bredal, præst i Klovborg, Tyrsting og Grædstrup], begge døde. 1B: a Holger Jensen Bredal i Skade præstegård, præst i Klovborg, Tyrsting og Grædstrup

Fra Nygårds sedler:
Hans Olufsen præst i Løsning og Korning. 1696 25/ 4 fik han kgl. konf. på et testamente af 6/ 3 s. å. mellem han og hans hustru Lene Holgersdatter. Ingen børn. Den længstlevende skulle sidde i uskiftet bo, men i tilfælde af nyt ægteskab arver afdødes arvinger 50 rdl Ellers deles boet efter begges død efter loven.

1693 23/ 5 fik han kgl. konf. på et han 17/ 5 s. a. af præst til århus domkirke Ludvg Pontoppidan med dette kaldsbrev på at hjælpe Løsning og Korning sogne eft. afg. Hr. Rasmus Pedersen Tøxen.

Efter Lene Holgersdatters død giftede han 25/ 10 1714 sig med Maren Jensdatter Juel   
http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=284996&sort=f
12/ 3 1717 bliver der lavet et lignende testamente som med Lene Holgersdatter 

http://ddd.dda.dk/nygaard/visning_billed.asp?id=284990&sort=f
Nysted fik sit eget navn føjet ind på formanden Tøxens epitafium: »Efter den ærværdige Tøxen, som døde år 1693, fulgte samme år Johannes Neopolitanus, født i Trondhjem.«

Med Nysted blæser snurrige vinde over sognene. Ikke bare i det formelle gælder det: Nysted latiniseres til Neopolatinus - allerede Ole Jerløs kunne skrive sig som Olaus Jerlosius og Tøxen som Tøxonius; deri ligger blot et tidspræg. Men reelt har skippersønnen Nysted været noget af en ener. Før sin præstetid var han rektor ved Horsens Latinskole. Eftertiden ved at berette, at han som præst fortalte bønderne mange morsomme historier, gerne én, mens han sad på vognen, én, når han gik ind i kirken, og én, når han gik ud. Han havde ingen børn, »men des flere penge«. Man fandt efter ham nogle gamle skrin med over 7000 rigsdaler, »muldende af ælde«. Han spiste aldrig rugbrød, kun havrekager! oplyses det. Nysted døde i embedet nytårsaftensdag 1740.

Under sølvoblatæsken, der i Løsning-Korning bruges ved hjemmealtergang (den har, så stor som den er, utvivlsomt oprindelig hørt til på Løsning kirkes alter), står »H.O.S. * M.J.D. 1723« (H.O.S. må her stå for Hans Olufs Søn, jvf. Maren Jens Datter).

Om Hr. Hans Olufsen Nysted, eller som han til sidst skrev sig: Johannes Olai Neopolitanus Sognepræst til Løsning og Korning Menigheder i Aarhuus Stift. Hvad Aar han er fød vides ikke; men af et Tingsvidne, som blev taget fra Tronhiem i Anledning af den salige Mands Arvinger, sees, at han er fød i Norge i Tronhiem, hvor hans Fader Ole Hansen Nysted var Borger og seylede paa Nordland. Af Mag. Simon Hoff, som da var Rector i Tronhiem er han dimetteret til Academiet. Det er vist, at han allerede 1691 var Rector i Horsens Skole, og det er vel troligt, at han forud maa have været Collega, men derom haves ingen tilforladelig Efterretning. Aar 1693 den 11 Augusti blev han kaldet til at være Sognepræst ved ovenmældte Menigheder. Dette Embede forestod han i 47 Aar; Men i de sidste 27 Aar havde han Capellan, som boede i Annex-Sognet Korning, af hvilket han oppebar alle Indkomsterne, imod at han skulle betale Aarligen 100 slette Daler, som gaar af Kaldet til Stifts-Provsten i Aarhuus, dog forrættede Hr. Hans selv Embedet i Løsnings Sogn og Kirke bestandig til sin Døds-Dag, som indfaldt i det Aar 1740. Han var tvende Gange gift med to gamle Enker, som vare bemidlede, han havde altsaa ingen Børn; med efterlod sig dis flere Penge; thi der fandtes efter hans Død nogle gamle Skrine, hvori vare over 7000 Rixdaler, som vare mulnede af Ælde; der menes, at han aldrig selv havde vidst af disse Penge; men at hans gamle Koner havde saa vel forvaret dem, og ruget over dem. Han er bekiendt af adskillige Skrifter baade trykte og utrykte.

I Trykken er udkomne: 1. Melligo ex plantariis Hengeddi @: Bie-Dræt af Hengeddi Plante-Beed. Trykt Kbhavn 1702. V. Alb. Thura Id. Hist. Lit. p. 248. 2. Rhetorica Laica & Pagona @: Leegmands Talekonst og Bondens Veltalenhed forfattet af en, som elsker vor Fæderne-Sprogs Held Og Nethed, og heder Hans Olufsen Nysted trykt Kiøbenhavn 1708. Utrykte ere tvende Lexica: Det eene er hans Athenæ Cimbrieæ, som kand kaldes et Dansk Lexicon Etymologicum. Det andet kand kaldes et Dansk Skole-Lexicon, hvor han af et hvert Dansk Ord giver den rætte Bemærkelse, og forfølger dets derivata, composita &c. hvilket altsammen gives på Latin. Vid. Thura Id. Hist. Lit. pag. 311. Disse Manuscripta med flere skal Hr. Nysted have foræret sin Ven og Forvante Hr. Steenberg Præst i Gaverslund i Riber Stift

Skifte hustru 2. 16 Maren Jensdatter [Juul] i Løsning præstegård. 16.9.1738, fol.134B. E: Hans Olufsen Nysted (Neopolitan), præst i Løsning og Korning. Testamente af 17.2.1717. [Første ægteskab med Morten Andersen Gødesen, præst i Hedensted, skifte 16.9.1714 lbnr.8].

Skifte: 19 Hans Olufsen Nysted, (Neopolitan), præst i Løsning og Korning. 31.12.1740, fol.168B, 263, 281B. Enkemand efter Maren Jensdatter Juul, [skifte 16.9.1738 lbnr.16]. B: Hans A: [Første ægteskab med Lene Holgersdatter, skifte 12.9.1714 lbnr.9]. 1) bror Christen Olufsen Nysted, guldsmed i Vejle ved søn Hans Nysted, guldsmed i Horsens 2) søster Helene Cathrine Olufsdatter Nysted, død. 2B: a Peder Jacob Abel, dansk skoleholder på kongens gods på Sjælland b Helene Cathrine Sørensdatter g.m. Rasmus Hansen, skytte på Palsgård 3) søster Mette Olufsdatter Nysted i Lofoten sogn i Trondhjem stift i Norge, død, var g.m. Hans Haar. B: a Peder Hansen Haar b Oluf Hansen Haar, død, var g.m. Ingeborg Eriksdatter, nu g.m. Henrik Meier. 4B: 1 Erik Olufsen Haar 2 Oluf Olufsen Haar 3 Mette Olufsdatter Haar 4 Kirsten Olufsdatter Haar. FM: Troels Aagum c Sara Hansdatter Haar. Hendes A: 1) søster Ingeborg Jensdatter Juul, død, var g.m. Hans [Andersen] Grønbæk, præst i [Ølsted, skifte 9.8.1706 lbnr.3]. 4B: a Jens Hansen Grønbech, degn i Vadum i Vendsyssel, død. 4B: 1 Hans Jensen Grønbech 26 i Årslev 2 Hans Jensen Grønbech den yngre 25, konstabel i København 3 Lars Jensen Grønbech 24 i Nibe 4 Engel Jensdatter 28 i Vivild præstegård b Anders Hansen Grønbech, død uden arvinger c Laurids Hansen Grønbech, skrædder i København d Maren Hansdatter Grønbech i Hedensted. FM: Clemen [Nielsen] Ussing, præst i Løsning 2) søster Anne Jensdatter Juul, død, [var g.m. Andreas Frandsen, præst i Rårup]. 5B: a Jens Andersen Juul, degn i Kragelund og Funder b Niels Andersen Sommer, købmand i Thisted i Thy c Marie [Kirstine] Andersdatter, enke efter [Hans] Lytken [Friis, organist] i Horsens, [skifte Horsens 1.8.1727 lbnr.620] d Kirstine Andersdatter i Elbæk præstegård, enke efter Jens [Foss Olufsen] Zeuthen, [præst i Gangsted og Søvind, død 1737, skifte Voer herred gejstlig 23.10.1747 lbnr.7] e Hylleborg Andersdatter i Løsning Præstegård, enke efter Niels [Pedersen] Lund, [præst i Tyrsted og Uth, skifte 17.11.1717 lbnr.12]. LV: [svigersøn] Johan Selmer, præst i Øster Snede 3) halvsøster Anne Christine Nielsdatter Sommer g.m. Ove [Mathiesen] Steenberg, præst i Hedensted

iii Anne Lisbeth Holgersdatter. 

Hun blev gift med Mads Frandsen i Ejer.

iv Niels Holgersen. *  o. 21.9.1659, † 1668
Præst i Gangsted - Søvind.

Han blev gift med Maren Jensdatter.

v Anders Holgersen. 
Forpagter på Hanstedgård og ejer af Ørskovgård.

Han blev gift med Kirsten Johansdatter.

vi Maren Holgersdatter. 

Hun blev gift med Anders Lauritsen Stourup
Han var rådmand i Fredericia.

vii Karen Holgersdatter. 

Hun blev gift med Peder Mortensen Neuling.
Han var præst i Lundum

Peder Mortensen blev således sognepræst i slutningen af kong Kristian den Fjerdes regeringstid. Landet var forarmet efter kongens mislykkede deltagelse i trediveårskrigene. Svenske og senere polske tropper havde besat og plyndret Jylland, og det var også gået hårdt ud over vores egn. I 1661 indsendte Peder Mortensen en indberetning om kirken og sognenes tilstand. Da havde Danmark været igennem endnu en alvorlig krig med svenskerne, der havde haft planer om at erobre hele landet. Vi husker fra skolen måske fortællingerne om de svenske troppers march over isen på bælterne og belejringen af København. Der kunne nok være grund til at gøre status over kirkernes tilstand efter krigen.

I sin indberetning skrev han blandt andet:
„Lundum Præstegårds avling er blandt de allerringeste i både sognet og herredet. Høbjergningen er meget lidet og ganske ondt kærhø, 9 eller 10 læs. En anneksgård udi Hansted by beliggende er nu ganske øde og ruineret, da alvejen går den lige igennem.
Til Lundum præstegård er aldeles ingen skov, ej heller tørv og ris, så man lider stor nød derpå og må købe eller leje for penge. Inventarium i præstegården fandt jeg ganske intet uden tomme, ravende og meget brøstfældige huse, hvilke jeg med stor bekostning reparerede. Og derefter i 1649 brændte de, således at jeg dem nu tvende gange har så godt som af nyt opbygget og nu er temmelig ved magt.
I Lundum Kirke findes en gammel, bruden sølvkalk og disk, to store messing lysestager, et gammelt forrådnet alterklæde, en gammel alterbog, et gammelt messingbækken i døbefonten og en klokke i tårnet. Messesærk som og hagel med bibelen og andre kirkebøger er henrøvede.

Udi Hansted Kirke findes beholden en forgyldt kalk og disk, et par kobberlysestager med vokslys på, en gammel alterbog, en gradual og en klokke i tårnet. Messesærk og hagel samt alle andre kirkebøger er henrøvede. (En gradual var oprindelig en katolsk ritualbog med noder til korsang og vekselsang i kirkerne.)

Tiendeydere i Hansted sogn, som er hovedsogn, er 35, af hvilke 6 er øde, eftersom de tvende byer, Hansted og Egebjerg, er beliggende ved tvende alveje og mestenparten alle ruinerede. Tiendeydere i Lundum sogn er 10, af hvilke de 4 er næsten forarmede, den femte slet øde. Begge mine kirker ser meget ilde og ynkelige ud, formedelst Guds hastige og strenge vejrlig, mest Hansted Kirke.”

At Peder Mortensen betegner Hansted sogn som hovedsognet, er ikke helt korrekt. Lundum var hovedsognet, hvor præstegården lå, men Hansted sogn med byerne Egebjerg, Hansted og Rådved gav ham de største tiendeindtægter.

I december 1672 var der kirkesyn over Lundum og Hansted kirker. Det blev fremlagt og protokolleret på Voer Herreds ting i januar året efter.
Det var et trøsteløst syn, der mødte de fremmødte kirkeværger, synsmænd og Peder Mortensen i den kolde decemberdag ved Hansted kirke. Taget var fuldt af store og små huller, så der stod vand på loftet. Fjælene under blyet var helt forrådnede, og alle steder, hvor man kunne brække træ løs, var det gjort. Fjenderne havde bl.a. brækket hele loftet over våbenhuset ned og brugt det til brænde. Kirkedøren og våbenhusdøren var ganske sønderhugne, og inde i kirken fandtes kirkestolene samt prædikestolen skulle repareres. Foruden taget var kirketårnet stærkt medtaget. Det havde i et par år lidt under det dårlige tag, så at murværket var ødelagt, og den øverste del af tårnet var revnet i fire dele.
Omkostninger ved reparation af skaderne på tag og kirke blev anslået til ca. 1600 daler, i vore dages penge et større millionbeløb.

I Lundum stod det kun lidt bedre til. Taget var hullet, og både træværk og mure havde taget skade af vand. Kirkeklokken var “slet ganske igennem og med livsfare ringes, eftersom indværket vil gøres af ny”. Kirkegårdsmuren var ødelagt på et 24 favne langt stykke.
Desuden manglede alterbog og salmebogen. Til reparationerne ville medgå 800 mursten og 150 tagsten, 50 tønder kalk foruden 6 tylter (à 12 stk.) egefjæle og 12 tylter fyrrebrædder.

Efter krigens afslutning med broderfolket hinsidan havde der ikke været penge til at sætte kirkerne i stand, men nu 12 år senere så det lysere ud, og i de følgende år blev skaderne efter krigen udbedret, og Peder Mortensen kunne udføre sin gerning med større glæde.

I bogværket “Danmarks Kirker” kan man i 9. bind, hæfte nr. 50, læse om, hvad man fandt ved en undersøgelse i Lundum Kirke i forbindelse med istandsættelsen 1991.
I koret blev undersøgt et nedgravet kammer, der lå umiddelbart under trægulvets bjælkelag og målte ca. 2×2 m. Heri fandtes to voksenkister med svagt buet låg og tre barnekister. Kisterne havde været beklædt med sort stof. Med søm var dannet afdødes forbogstaver og et årstal. På den ene kiste læstes „PMS 1675″, hvilket man mente stod for Peder Mortensen.
 På den anden kiste læstes „UUSZ 1687″. Dette var helt sikkert forbogstaverne for Ulrich Ulrichsen Zitscher, der var sognets præst 1672-87 og svigersøn til Peder Mortensen.
Det er nok ikke forkert at antage, at Peder Mortensen efter sin afgang boede i præstegården hos sin datter og svigersøn, til han døde i 1675.

viii Marie Holgersdatter. 

Hun blev gift med Jens Pedersen Bredal.
Han var sognepræst i Klovborg, Tursting og Grædstrup ved Skanderborg, Student fra Sorø skole i 1637. I januar 1641 aflagde han ed som rektor i Fåborg på Fyn. I januar 1653 blev han sognepræst i Klovborg, Tursting og Grædstrup. Han døde i 1689.
Parret havde bl.a. en datter Ane Margrethe og en søn Holger, der blev hans eftermand i embedet

327. Kirsten Nielsdatter. 
d.a. sognepræst i Stouby Niels Sørensen Finsen (Vedel) og NN Andersdatter

http://www.dragtilminde.dk/artikler/rosenkr.html 

Flere af Holger Grabrielsens børnebørn blev præster, bl.a. Maren Holgersdatter og Anders Lauritsen Stourups søn, Frands Andersen Stourup, som blev præst på Hirsholmene.

Denne Frands Andersen Stourup omtaltes 1704 af biskop Jens Bircherod, som forsømmelig i embedet, idet han ofte lod en anden oplæse noget af en postil for menigheden, når han enten selv var bortrejst eller ikke gad prædike. Han forsømte også at besøge de syge, som havde sendt bud efter ham.

Biskoppen anmodede derfor den 2. juni 1704 provsten i Horns Herred om at undersøge forholdene, og den 7. august tog han selv over til Hirsholmene, hvor han fandt ungdommen ”ganske slet funderet i kristendomskundskab” Men da menigheden var glade for deres præst, nøjedes Bircherod med at give ham en formaning.  

Egebjerggård

328. Erik Gabrielsen, * ca 1605, † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn 

Han blev gift med Anne Sørensdatter.

Børn:
164. i Christoffer Eriksen, * ca 1642 i Egebjerggård, Hansted sogn, † 1685 i Egebjerggård, Hansted sogn. 

Han blev gift med Anne Nielsdatter, gift 1666.

ii Søren Eriksen.

iii Gabriel Eriksen, † 1702 i Horsens.

iv Laurits Eriksen † 1699 i Hjordebjerg gård, Hylke sogn. 

Han var gift 1. med Karen Nielsdatter, der dør 1684  

Han var gift 2 med Maren Mortensdatter. Hun dør 1707 i Hylke

Han var ryttergårdmand i Hjordebjerggård, Hylke sogn. Efter hans død giftede Maren Mortensdatter sig med Niels Poulsen, der så overtog Hjordebjerggård, som senere blev overtaget af Laurits Eriksens søn Morten Lauritsen.

Den 21. juni 1700 afholdtes der skifte efter afdøde ryttergårdsmand Laurids Eriksen i Hjordbjerggård, som ved sin død efterlod sig enken Maren Mortensdatter og børnene: Erik Lauritsen, fuldmyndig, Maren Lauritsdatter, gift med Rasmus Olufsen, gårdmand i Horndrup, Anne Cathrine Lauritsdatter, 22 år, Morten Lauritsen 9 år, Karen Lauritsdatter 7 år og Else Kirstine Lauritsdatter 4 år gammel. Som formynder for de umyndige børn blev antager Rasmus Olufsen af Horndrup samt den ældste søn Erik Lauritsen, og enken anstog som lavværge Morten Sørensen i Båstrup.

Boet blev registreret som følger:
1 Eskebord m. lukket Fod, 2 gl. Do., 1 lidet Egebord, 1 Egehalvkiste, 1 g. lidet Skrin, 1 lidet Skab, 1 stort Do. med 3 Rum uden Laas, 1 Eskebagstoel, 4 træstole, 2 smaa Stole m. Halmbunde, 7 gamle Bænke, 1 g. Kobberbryggerkedel i Gruen paa 2 Tdr., 1 liden Brændevinskedel, vog (vejede) med Hatten 14 Pund, 1 Vinkobberkedel, 1 liden Messingkedel, 8 Fade og 18 Tintallerkner, 2 Saktsikrener (Saltkar9 og 2 Lysestager, 1 gl. Egestolpeseng, deri: 1 Bilster Underdyne, 1 Do., 1 ulden Overdyne, 1 Par Blaagarnslagner, 1 Bolster Hovedpude, uden Vaar, 1 gl. Læderpude, 1 Foldbænk, deri: 1 gl. Dynevaar, 1 gl. Do.- 1 liden Pude, 1 gl. ulden Dyne, 2 Blaagarnslagner, 1 Stolpeseng , med ormede Piller, 1 gl. Fyrreseng, 1 ulden Bolsterdyne, 1 linned Bolster Do., 2 Hovedpuder, 1 Omhæng af gult hjemmegjort Tøj.

I Pigens Seng: 2 gl. Dyner, 1 Pude, 2 Blaagarnslagner.

I Karlens Seng: 2 gl. Dyner, 1 Hovedpude, 2 Blaagarnslagner.

Den sal. Mands gangklæder: 1 sort Klædeskjole og Do. Bukser, 1 gl. graa Klædeskjole, 1 graa Vadmelskjole, 1 gul Lædertrøje m. 15 Sølvknooer i, 1 Par gl. Læderbukser, 1 sort Hat, 1 sort Hue 1 Par Sko, 1 Par Do.

Brygge- og Bageredskaber: 4 Bryggekar, 1 Kværn m. behør, 2 Sold, 2 Selde og 1 Drøftetrug, 10 Siebøtter, 1 Kærne, 1 Flødebøtte og 1 --

Jerntøj: 2 Jerngryder, 1 Lænke, 1 Ildske, 1 ildklemme, 1 Naver, 1 Baandkniv, 2 Spegerbor, 2 gl. Høleer og 1 Skærekniv m. Kiste.

Udboen: 1 sortblæsset Hæst, 8 Aar, 10 Rdlr., 1 gl. Brun Hoppe, 10 Rdlr., 1 gl. Brun Hoppe m. Føl, 5 Rdlr., 1 gl. sort Hoppe, 2 Rdlr., 1 udlevet blesset Hest, 1 Rdlr., 2 Mk., 1 sortbrun Hoppe, 11 Rdlr., 1 brun Hoppe, 5 Aar, m. Føl, 18 Rdlr., 1 brun Fole i 2die Aar, 15 Rdlr., 1 brun Hest, 12 Aar, 12 Rdlr., 1 brun Hingst,  Aar, 15 Rdlr., 1 Føl, 2 Rdlr., 1 blakket Do., 10 Rdlr., 5 Kviekalve, 2 sorte Køer, 13 rdlr., 2 Mk, 2 sorthjemede Do., 13 Rdlr., 3 sortblakkede Væddere, 5 Geder og 1 Buk, 6 Svin, 3 Gæs m. 10 unger, 1 Gasse, 4 gl. Bistokke (stader), 1 Sværm, 5 Tdr. Byg, 2½ Td. Havre malt og 12 Skp. Boghvede udsaaet i Marken"
Foruden dette angav Enken, at hendes Mand havde foræret hende i Fæstegave 2 smaa Sølvbægre og 6 Sølvskeer. Boets samlede Værdi opgjordes til 536 Rdlr. 2 Mk, og 8 Sk.

Gårdens bygninge opgives at være "temmelig vidtløftig forfalden" på sine 80 fag, og brøstfældigheden vurderes til 60 Rdlr.

Den på gården værende rytters forplejning af 7 Tdr. og 4 Skp. Hartkor fra 1. juni til 1. oktober 1700 vurderes til 15 Rdlr.

Enken foreviste en specifikation over udgifterne ved mandens begravelse, ialt 16 Rdlr. og 2 Mk.
Sr. Søren Clemmensen i Horsens fordrede og beviste med Obligation af 8. november 1667 samt derpå erhvervede dom af 20. september 1681, at den sal. mand var ham 250 Rdlr. skyldig i påløbne renter.

Apotekeren Erich Elbogen i Horsens "fordrede for Medikamenter, som han skal have ordineret og skikket til den sal. Mands Svaghed, og sin rejses Bekostning samt Umage hannem is in Siugdom at opvarte og var tilfreds med rede Penges Betaling herfor -- 19 Rdlr.

Erik Lauritsen fordrede sin mødrende arv, "som efter hans Beregning skal være 26 Rdlr. Paa sin Søster Anne Cathrine Lauritsdatters Vegne i lige maade angivet, at hendes mødrende Arv skal være herud Boen -- ialt 13 Rdlr.

Mad. Bahnsen "lod fordre forstrakte Penge, som Enken og Arvingerne vedgaar 10 Rdlr."

Jon Lauritsen i Hylke fordrede 2 rdlr., og Erik Lauritsen rede Penge 6 Rdlr., og Jacob Andersen i Brørup fordrede 4 Rdlr.
    
Boets samlede udgifter var 467 Rdlr., og der blev så tild eling mellem enken og børnene 69 Rdlr. 2 Mk og 8 Sk.
    
Børnenes formynder gik med til, at børnenes arv ville blive stående renteløs i boet hos moderen indtil deres myndige år, og indtil da forpligtede hun sig til at forsyne, " de sma umyndige Børn med Klæde, Føde, Christelig Optugtelse og Skolegang, som hun for Gud og Øvrighed samt Gotfolck vil bekiendt være".

329. Anne Sørensdatter, † eft 1666.  
Hun var søster til Clemen Sørensen ridefogden på Boller, som siden kom til at varetage mange af slægtens interesser.

Hun blev gift med (1) Erik Gabrielsen, * ca 1605, † 1648 i Egebjerggård, Hansted, Voer. 

Hun blev gift med (2) Jens Knudsen Hjordebjeggård, Hylke sogn.

Gammel fæstegård i Hansted

330. Niels Nielsen, * ca 1620, † 1683 i Rådvedgård, Hansted sogn. 

Han blev gift med Kirsten Nielsdatter

Efter Gabriel Holgersens død, giftede hans enke Kirsten Nielsdatter sig med Niels Nielsen på Raavedgaard.
Inden Gabriel Holgersens død var hele Egebjerggaard blevet pantsat til Clemen Sørensen på Boller, denne bortforpagtede gården til Peter Gjordsen fra Horsens i perioden 1653 - 1659 for en årlig afgift på 100 rigsdaler. 

Børn:
165. i Anne Nielsdatter, * 1650 i Rådvadgård, Hansted sogn † 1719 i Kørup sogn. 
Hun blev gift med Christoffer Eriksen, gift 1666.    

331. Kirsten Nielsdatter. 
Hun blev gift med (1) Gabriel Holgersen, * 1560 i Boller slot, † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn.

Hun blev gift med (2) Niels Nielsen, * ca 1620, † 1683 i Rådvedgård, Hansted sogn. 

Hun blev gift med (3) Peder Rasmussen

Rådvedgård på Nygårds sedler

332. Peder Christensen Bhi, * o 1585 i Hylke sogn † o 1655 i Borup, Kattrup sogn

Han blev gift (1) med en datter af Margrete Ørbæk i Horsens.

Han blev gift (2) med Karen Christensdatter Frost, gift o 1620 i Kattrup, Skanderborg, Denmark.
  
Han overtog Hjordbjerggård efter sin far og boede der den 20/ 3 1635, da han fik bevilling på den første ledige tiende i Voer herred. Han kaldes da delefoged.

 Denne Margrete Ørbæk, hans første hustru,  borgerske i Horsens, klagede ifølge kancelliets brevbøger 1633 – 34 over, at hendes medborger, Knud Lauritsen, i ufredstiden havde givet de fjender, som var indkvarteret hos hende, anvisning på hendes sølv, som hun havde liggende forvaret pa Hjordbjerggård, og hun oplyste, at Knud Lauritsen siden da havde fået sin andel af sølvet.
Senere fik Knud Lauritsen på Viborg landsting en dom om at stå til rette derfor, og Margrete Ørbæk fik til erstatning nogle bindinger hus, som Knud Lauritsen imidlertid senere fratog hende retten til, idet han nægtede hende adgang til huset, hvis dør han havde stænget. Margrete Ørbæk søgte med sine tjenere at tiltvinge sig adgang, men blev forhindret deri af Knud Lauritsens kone, der opholdt sig på loftet og kastede sten m.m. efter dem.

 Knud Lauritsen, der var gift med en søster til Peder Christensen Bhi, blev dømt fredløs, men fik dog senere oprejsningsbrev, da han var blevet enig med sin modpart

Børn:
166. i Christen Pedersen Bhie, † 9/ 8 1686 i Borup, Kattrup sogn, Voer, Skanderborg. 

Han blev gift med Olivia Jonasdatter.

333. Karen Christensdatter Frost, † o 1665 i  Borup, Kattrup, Skanderborg, Denmark.

Fra Nygårds sedler

334. Jonas Hansen Bjørn, * ca 1620 i  Kattrup sg. Voer Skanderborg, † ca 1675 i Kattrup sogn, Voer, Skanderborg. 

Han blev gift med Cathrine Hansdatter

Han var herredsfoged i Voer herred
287 Jonas Hansen, herredsfoged i Vor herred, confirmation på sin bestilling.

15.januar 1661.  1 fol.47b,  tyveri Laurids Mikkelsen i Flemming fører vidner på, at hans hest, der blev stjålet i Vinding skov efter pinse 1659, er blevet set hos Jonas Hansen i Elling, herredsfoged i Vor herred.
    
Børn:    
167. i Olivia Jonasdatter, * o 1645 i Elling Ovsted sogn, † 1704 i Borup, Kattrup sogn. 

Hun blev gift med (1) Christen Pedersen Bhie, † 9/ 8 1686 i Borup, Kattrup sogn, Voer, Skanderborg. 

Hun blev gift med (2) Peder Jacobsen, gift 1686 i Kattrup sogn, * i Lillerup, Østbirk sogn, Voer, Skanderborg, † 8/ 8 1688 i Katrup. 

Hun blev gift med (3) Christen Jensen Lassen, † 12/ 4 1726.

ii Hans Jonasen Bjørn, *  før 1712 i Elling, Ovsted sogn
Han var selvejerbonde

iii Zacharias Jonasen * o 1660 i Elling, Ovsted sogn,  † 1711 i Borup, Kattrup Sogn, Han var  Selvejer/fæstebonde

335. Cathrine Hansdatter.

Fra Nygårds sedler

Samme anepar som 948/ 949 og 1012/ 1013
372. Thomas Lauritsen, † før 1685 i Vrønding. 

Han blev gift med (1) Thomas Lauritsens kone, † før 1667 i Vrønding, Tamdrup sogn. 

Han blev gift med (2) Maren Sørensdatter, gift 1667 i Tamdrup

1650: 162 Hk.: 10-6-0-2-0 + (0-4-0-0-0)
1 fj. honning, 4 grot, 1 trave havre, 1/2 ørte rug, 1/2 ørte byg, 1 ørte havre, 1 svin, 1 får, 1 lam. 1 gås, 2 skp. havre, 2 høns, 1 skp. havregryn, 13 læs ved, 6 td. kul, 1 mk. gæsteri, 1 pd. malt. 1616-21 fri for ldg. p.g.a. udskrivning til militærtjeneste.
1622-1626 udlagt til officersgård og ydede derfor intet. 1645 fri for 2/3 ldg. 1650 fri for 1 ørte byg.
Husbondhold: 1636 7 rdl. for en oxe.
Jordegen. 1604-12 Markvard Lauridsen. 1614-1636 Laurids Thomsen.
1636 4/2 lod L.T. sin søn Thomas Lauridsen indskrive i jdbg. at stå for gården; var her i 1650. 

Børn:    
186. i Marcus Thomsen † 1713 i Vrønding, Tamdrup 

Han blev gift med Mette Eskesdatter.

ii Christen Thomsen, * 1663 i Vrønding Tamdrup sogn.

iii Jens Thomsen * i Vrønding Tamdrup sogn.
1691 bor han  Hatting Sogn, Hatting Herred, Vejle Amt,     
Fadder til Marcus Thomsens datter Mette i Vrønding

Børn i andet ægteskab:   
iv Anne Thomasdatter, * 1668 i Vrønding, Tamdrup sogn

v Mette Thomasdatter, * 1670 i Vrønding, Tamdrup sogn.

vi Maren Thomasdatter, * 1672 i Vrønding, Tamdrup sogn.

vii Sidsel Thomasdatter, * 1679 i Vrønding, Tamdrup sogn.

373. Thomas Lauritsens kone, † før 1667 i Vrønding, Tamdrup sogn.

Vrønding og Tamdrup

374. Eske Pedersen, † før 1685 i Rådved, Hansted sogn. 

Han blev gift med Karen Lauridsdatter.
    
Børn:
187. i Mette Eskesdatter. 

Hun blev gift med Marcus Thomsen.

375. Karen Lauridsdatter, * ca 1623, † 1685 i Vrønding, Tamdrup sogn. 
enke 62 år, fra Rodeved i Hansted sogn og på besøg hos sin datter Marcus Thomsens hustru.

Rådved gamle skole

452 Morten Knudsen † 1679 Båstrupgård, Øster Snede sogn
Begravet  21 april 1679 i Øster Snede

Børn:
226 Jørgen Mortensen

Han blev gift med Anne Knudsdatter

453 XX

454 Knud Gydesen  † Øster Snede sogn

Han var gift med Mette Sørensdatter

Børn:
i 227 Anne Knudsdatter * omkr 1642 i Øster Snede sogn, † 1685 i Øster Snede sogn
Begravet 1 nov 1685 i Øster Snede sogn

Hun var gift med Jørgen Mortensen

455 Mette Sørensdatter † i Øster Snede sogn

476 Niels Pedersen   † i Vrønding, Tamdrup sogn

Børn

i Kirsten Nielsdatter  *1671 i Vrønding, Tamdrup sogn, † i Lund

Hun var gift (1)  med Christen Lassen

1718 Trol. Christian Villadsen soldat og Kirsten Nielsdatter enke efter Christen Lassen som erklæredes død efter slaget i Skåne 1710

Hun var gift (2) 1718 i Tamdrup med Christen Villadsen

ii Anne Marie Nielsdatter    * 1677 i Vrønding, Tamdrup sogn, boende i Risager

iii 238 Christen Nielsen * 1683 i Vrønding, Tamdrup sogn, † 1743 i Vrønding, Tamdrup sogn.

Han blev gift 1715  Tamdrup med Maren Christensdatter

iv Iver Nielsen  * 1686 i Vrønding, Tamdrup sogn, † i Norge

Børnenes navne funet via Karen Christensdatter: Skifte: Hendes farsbrors søn: Christen Iversen i Lund. 19.1.1761, fol.106. E: Kirsten Eskildsdatter. A: far Iver Nielsen i Norge, der døde, farbror Christen Nielsen i Vrønding, død. 2B: Karen g.m. Markus Jensen sst, Kirsten g.m. David Jørgensen i Enner, faster Anne Marie Nielsdatter i Risager, faster Kirsten Nielsdatter, død, var g.m. Christen Villadsen i Lund. 1B: Laurids i Hornborg.

477 XX

478 Christen Juelsen  * omkring 1659, † marts 1729 i Vrønding, Tamdrup sogn

Han var gift med Karen Sørensdatter 13 juli 1681 i Tamdrup

1681; Absolveret;Tamdrup;Vrønding; Christen Juulsen; Karen Sørensdatter; hun Søren Andersen Smeds datter, lejermål

1681; Trolovet;Tamdrup;Vrønding; Christen Juulsen; Karen Sørensdatter; han Juuls søn fra Nim, hun Søren Andersen Smeds datter

1681; Copuleret;Tamdrup;Vrønding; Christen Juulsen; Karen Sørensdatter; han fra Nim, hun Søren Andersen Smeds datter

Børn

i Jens Christensen * 1681 i Vrønding, Tamdrup sogn, †  1681 i Vrønding, Tamdrup sogn

ii Margrethe Christensdatter * 1687 i Vrønding, Tamdrup sogn

iii 239 Maren Christensdatter * 1689 i Vrønding, Tamdrup sogn, † 1750 i Vrønding, Tamdrup sogn 

Hun blev gift 1715  Tamdrup med Christen Nielsen

iv Juul Christensen * 1692 i Vrønding, Tamdrup sogn

479 Karen Sørensdatter  * mellem 1626 og 1686 i Neder Vrønding, Tamdrup sogn, † 1697 i Vrønding, Tamdrup sogn

500. Søren Steffersen, † 1661 i Burgårde, Grædstrup sogn. 

Han blev gift med Karen Pedersdatter.

Skifte efter sl. Søren Steffensen i Burgårde af 7.2.1661 Enke:Karen Pedersdatter nu trolovet med Jens Mortensen sst. børn: Anne Sørensdatter gift med Christen Ibsen i Skader, Steffen Sørensen, Peder Sørensen, der er 7 år gammel, Karen Sørensdatter og Else Sørensdatter. formynder: deres morbroder Niels Pedersen i Slagballe. I boet står arv til Peder Pedersen, født i Ulstrup men nu udenlands, da sl.Søren Steffensen var hans formynder, da hans morbroder Jens Pedersen i Røde Mølle ikke bor i dette herred. Delefogeden overtager hans arv i form af gældsbeviser.
 se lbnr.111, 115, 116, 121

Tyrsting tingbog: 111 fol.82b
Arv Karen Pedersdatter i Burgårde ved Jens Nielsen i Tønning, som ved skiftet 7.2.1661 efter sl.Søren Steffensen i Burgårde overtog gældsbeviser, som var udlagt til Peder Pedersen født i Ulstrup, tilbyder Niels Pedersen i Vissing, som nærmeste familie på egnen, at overtage dem. Han mødte ikke, hvorfor Jens Nielsen beholder dem.
se lbnr.88, 115, 116, 121
 
115 fol.85. Arv Niels Pedersen i Vissing overtager de gældsbeviser, der blev udlagt til Peder Pedersen født i Ulstrup ved skiftet 7.2.1661 efter sl.Søren Steffensen i Burgårde.
se lbnr.88, 111, 115, 116, 121
 
116 fol.85b: Afkald Afkald til Karen Pedersdatter ved sin mand Jens Mortensen i Burgårde fra Peder Pedersen født i Ulstrup ved Niels Pedersen i Vissing, for arv, der stod i boet ved skifte 7.2.1661 efter sl.Søren Steffensen i Burgårde.
se lbnr.88, 111, 115, 121
 
121 fol.88b:  Gæld Peder Pedersen født i Ulstrup ved sin formynder Niels Pedersen i Vissing sagsøger ved 4-6 følgende for gæld, som han blev tillagt ved skiftet 7.2.1661 efter sl.Søren Steffensen i Burgårde: 1) Jens Pedersen i Tønning efter bevis af 1657. 2) Jens Jensen i Davding efter bevis af 1653. 3) Erik Rasmussen i Halle efter bevis af 1655.
se lbnr.88, 111, 115, 116
     
Børn:
250. i Steffen Sørensen, † 1705 i Burgårde, Grædstrup sogn. 

Han blev gift med Sidsel Nielsdatter.

ii Peder Sørensen, * o 1654 i Burgårde, Grædstrup sogn.
      
iii Anne Sørensdatter. 

Hun blev gift med Christen Ibsen.
      
iv Karen Sørensdatter.
      
v Else Sørensdatter, † 1713 i Kæmpegård, Græstrup sogn. 

Hun blev gift med (1) Niels Mortensen Kæmpe. 

Hun blev gift med (2) Ebbe Andersen, † 19/ 4 1713 i Kæmpegård, Græstrup sogn.

Børn i Karen Pedersdatters andet ægteskab
vi Søren Jensen.
      
vii Morten Jensen.

501. Karen Pedersdatter, † eft 1678 i Burgårde, Grædstrup sogn. 

Hun blev gift med (1) Søren Steffersen, † 1661 i Burgårde, Grædstrup sogn. 

Hun blev gift med (2) Jens Mortensen Kæmpe.

Hendes anden mand er broder til hendes datter Elses første mand

Grædstrup kirke

Samme anepar som 1184/ 1185, 1384/ 1385 og 1992/ 1993
648. Mads Pedersen Sommer, * 1550 i Davinde sogn, Odense Amt.
Selvejer

Børn:

324. i Jørgen Madsen Sommer, * 1580 i Ferritslev, Fyn, † 1649 Kattrup sogn. 

Han blev gift med Johanne Nielsdatter Bang, gift 1611.

649 XX

Davinde bystævne

Samme anepar som 1186/ 1187, 13867 1387 og 1994/ 1995
650. Niels Jørgensen Bang, * 1550 i Kattrup sogn, Voer.

I 1577 nævnes han som selvejer i Kattrup. En Jørgen Nielsen Bang nævnt som selvejer i 1557 samme sted. Uden tvivl hans far

Børn:

593. i Johanne Nielsdatter Bang, * 1585.

Hun blev gift med Jørgen Madsen Sommer, gift 1611.

ii Kirsten Nielsdatter Bang, * Kattrup sogn.

Hun blev gift med Niels Grøn.
http://www.engelstedjonasen.net/Gtanc/fam004xx/fam00420.htm

651. XX

Kattrup kirke

¨Dette anepar har også numrene 656/ 657, 1388/ 1399 og 1996, 1997
652. Gabriel Holgersen, * 1560 i Boller slot, Uth sogn † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn. 

Han blev gift med (1) XX Eriksdatter (Gjødesen), gift 1585,

Han blev gift med (2) Maren Hansdatter. 

Han blev gift med (3) Kirsten Nielsdatter. 

Han levede med med (4) Anne Albrits.

Gabriel Holgersen blev den af børnene, der kom til at  føre slægten videre på den privilegerede Egebjerggaard, han måtte flere gange i sit lange liv - han blev næsten 100 år- føre processer mod sognets tiendeejer Kjeld Brochenhuus på Lerbæk, han kunne ikke forstå, at Gabriel Holgersen kunne slippe for at betale tiende af sin gård,  hvad alle hans standsfæller måtte, men han blev hver gang
frifundet, alene på grundlag af hans mors kongelige privilegium fra 1565.
 
Gabriel Holgersens ægteskabelige forhold er lidt uklare. 
Han synes første gang at have været gift med en datter af  Erik Pedersen i Kørup, som var af den adelige slægt Gjødesen på Rask. I dette ægteskab havde han mindst tre børn, nemlig sønnen Holger Gabrielsen, der først var præst
i Stouby, senere i Hylke, sønnen Erik Gabrielsen, som førte slægten videre på Egebjerggaard, samt en datter Anne Gabrielsdatter, som var gift med Jens Ottosen i Eldrup.
 
I 1623 var Gabriel Holgersen gift med Maren  Hansdatter, som var forstanderinde for Børnehuset i  København. Hun indsendte d. 11. september 1623 en klage til Kongen over, at hendes mand og ægtehusbonde Gabriel
i Egebjerg i Stjernholms len „ligger i et slemt og forargeligt levned med en løsagtig kvinde ved navn Anne Albrits (muligvis datter af Albrecht Christoffersen) en adelsmand, hvis enke Bodil Munk i1616 boede på Raadvedgaard i Hansted sogn, og at de havde avlet børn sammen“. Lensmand Laurits Ebbesen fik derefter befaling om at  undersøge sagen, og dersom det virkelig forholdt sig som anført, skulle han rejse tiltale mod dem begge og tage dom over dem og lade dem straffe. Ifald det skulle vise sig, at Anne Albrits havde større skyld end Gabriel, skulle han sende hende til tugthuset i København og i øvrigt lade ham
straffe, som det sig hør og bør.
 
Det ser ud som der i dette forhold har været i hvert fald 2 sønner, nemlig: Anders Gabrielsen, som i 1650 var nærværende ved skiftet efter faderen, og som i 1682 boede i Egebjerg, og en søn Otto Gabrielsen, som i 1685 var bosat
i Serritslev
 
Hvornår Maren Hansdatter døde vides ikke, men efter hendes død, da Gabriel Holgersen selv var i en fremskreden  alder, giftede han sig med Kirsten Nielsdatter, med hvem han vist ingen børn havde.
 
I 1641 skødede han 1/3 af Egebjerggaard til sønnen Erik  Gabrielsen, som allerede nogle år havde været gift med Anne Sørensdatter, der var søster til Clemen Sørensen ridefogden  på Boller, som siden kom til at varetage mange af
 slægtens interesser
 
Efter Gabriel Holgersens død, giftede hans enke Kirsten  Nielsdatter sig med Niels Nielsen på Raavedgaard.
Inden Gabriel Holgersens død var hele Egebjerggaard blevet  pantsat til Clemen Sørensen på Boller, denne bortforpagtede gården til Peter Gjordsen fra Horsens i perioden 1653 - 1659 for en årlig afgift på 100 rigsdaler.
 
Efter denne forpagtningsperiodes ophør, blev Egebjerggaard overtaget af Christoffer Eriksen, han indgik ægteskab med Anne Nielsdatter fra Raadvedgaard .     

Børn:
328. i Erik Gabrielsen, * ca 1605, † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn 

Han blev gift med Anne Sørensdatter.

326. ii Holger Gabrielsen, * 1590 i Egebjerggård, Hansted sogn, † 1661 i Hylke sogn 
Præst i Hylke

Han blev gift med Kirsten Nielsdatter  
          
iii Anne Gabrielsdatter, * 1607 i Egebjerggård, Hansted sogn. 

Hun blev gift med Jens Ottosen.
      
Børn uden for ægteskab
iv Anders Gabrielsen.
      
v Otto Gabrielsen.

653. XX Eriksdatter (Gjødesen), † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn.

Boller Slot Boller Slot er den eneste bevarede vandborg fra 1500-tallet på Horsensegnen. Det er ikke alt, man ved om slottets oprindelse, men man ved, at Holger Rosenkrantz arvede Boller i 1537 og på- begyndte en ombygning, som hans kone - Karen Gyldenstjerne - færdiggjorde som et anseeligt 4-fløjet anlæg efter hans død i 1577. I 1621 overtog Ellen Marsvin slottet. Da Ellen Marsvins datter Kirsten Munk efter striden med Christian d. 4. forvises til Boller, tvinges Ellen Marsvin ud. Inden sin modvillige afrejse ribber hun slottet for alt, som kan fjernes. Det er derfor en ruin, Kirsten Munk flytter ind i. Efter skiftende private ejerforhold sælges Boller i 1930 til staten, og en del af jorden udstykkes til husmandsbrug. Horsens Kommune køber slottet i 1965 og indretter det til plejehjem

Samme anepar som 1390/ 1391 og 1998/ 1999

654. Niels Sørensen Findsen (Vedel). 

Han blev gift med Margrethe Andersdatter Grøn.

Præst i Stouby - Hornum.
Sognepræsten til Stovby og Hornum hr. Niels Findsen Vedel følte sig i 1631 gammel og avlægs og ville derfor gerne have sin svigersøn hr. HoIger Gabrielsen i Hylke til sin eftermand. Nu var det dengang noget meget vanskeligt og usædvanligt, efter nogles opfattelse ligefrem ulovligt, at en sognepræst skiftede embede. Ikke desto mindre fik hr. Niels tilladelse til denne ordning, og hr. Holger opnåede 21. december 1631 lensmandens tilladelse til at tiltræde sin svigerfaders embede. Da der Året efter ved dødsfald indtrådte provsteledighed i herredet, blev hr. Niels, skønt han jo nu ikke længere beklædte noget præsteembede, valgt til provst. Da den i det følgende omtalte sag dukkede op, greb regeringen imidlertid energisk ind overfor disse småuregelmæssigheder. Hr. Holger mistede sit kald, men fik lov at vende tilbage til Hylke, og hr. Niels, der i mellemtiden var blevet rask, genindsattes i sit gamle embede. Behandlingen af de to præster var således yderst læmfældig, selv om de begge, ligesom bispen, der havde godkendt ordningen, fik en reprimande. Hele denne sag ligger imidlertid udenfor det her foreliggende, og dens vigtigste dokumenter er allerede fremdraget af H. F. Rordam

Børn:

327. i Kirsten Nielsdatter. 

Hun blev gift med Holger Gabrielsen.

655. Margrethe Andersdatter Grøn, † 1631. 

Hun blev gift med (1) Niels Sørensen Findsen (Vedel).

Hun blev gift med (2) Hans Andersen Munk, † 1631 i Skårup, Vejle.
Grøn familien er nu ikke længere med i adelsstanden, men er gledet over i bondestanden.  

Slægten Grøns våbenskjold

658. Søren.

Børn:
 329. i Anne Sørensdatter, † eft 1666. 

Hun blev gift med (1) Erik Gabrielsen, * ca 1605, † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn

Hun blev gift med (2) Jens Knudsen Hjordebjeggård.

 ii Clemen Sørensen, † 1678 i Ussinggård. 
Han var ridefoged på Boller
Han ejede Ussinggård fra 1661

Herregården var i midten af 1400-talleten fæstegård, ejet af Henrik Gyldenstjerne, i hvis slægt den forblev til 1636.
Den nye ejer var fru Kirsten Munk, der skænkede Ussinggård på livstid til ridefoged Clement Sørensen. Han havde tjent hende trofast i ca. 20 år, heraf den længste tid på Boller, hvortil fruen var forvist af Christian 4.
På den tid var herregården ret anselig, så Sørensen kunne føre en yderst herskabelig tilværelse med 3 piger, 3 karle og en huslærer.
Ussinggård blev overtaget af svigersønnen, men herregårdens kendteste ejer er godssamleren Gerdt de Lictenberg. Det temmeligt anselige bygningskompleks, han opførte efter at have købt Ussinggård i 1741 stod i ca. 100 år, hvorefter den nuværende hovedbygning blev opført efter tidens smag - ny-gotik. Bygherren var Morten Fr. V. Lotz, der havde erhvervet Ussinggård i 1854, men som solgte den igen i 1872, hvorefter gården har skiftet ejer adskillige gange.

659. XX

Ussinggård nævnes første gang i historien i det Herrens år 1499,da den hovedrige rigens hofmester Erik Ottesen Rosenkrantz skiftede med sine børn. Gården ligger ca. 9 km vestsydvest for Horsens i Korning Sogn i Hedensted Kommune. Hovedbygningen er opført i 1859. Ussinggaard Gods er på 223,3 hektar

664. Christen Assersen Bhi, * o 1550 i Hylke sogn

Han blev gift med Mette Sørensdatter, gift o 1585 i Hylke
Han var foged i Ring kloster
    
Børn:    
332. i Peder Christensen Bhi, * o 1585 i Hylke sogn, † o 1655 i Borup, Kattrup sogn

Han blev gift med Karen Christensdatter Frost, gift o 1620 i Kattrup

ii Asser Christensen Bhi, * o 1580, † 1623.   Bhie.

Han blev gift med Karen Poulsdatter Scandorf

Hun er oldebarn af Herredsfoged Peder Pedersen i Borum og hans hustru Maren Andersdatter, ane 3304 og 3305 i min mors slægt.   http://www.kirsten-andersen.dk/10579417

Asser Christensen Bhie/Melissæus var præst i Bjerregrav-Ålum-Tanum.
Opholder sig 1608 i Wittenberg, sikkert på studierejse
       
Adser Christensen Bie (Assverus Christiani Melissæus), siden Sognepræst i Bjerregrav, Aalum og Tanum i Viborg St. 
      
iii Kirsten Christensdatter Bhi, * 1580, † 1589 i Hylke sogn
Her under denne sten hviler sig Kierste Christensd. Bi, som døde i hendes alders 9 år, 1589. En pige jeg var, født i Nød, er nu i herrens skæd 1598 C.A: Bi. 1617

iv Søren Christensen Bhi *  Hjordebjerggård, Hylke sogn  † Ingstrup sogn

Han var gift med Kirsten Jacobsdatter Holm * Viborg † 2/ 12 1640 i Ingstrup
Han var præst 1606 -1640 i Ingstrup
Et bevis. En søn hedder Asser, en datter Mette

v Maren Christensdatter Bhi

Hun blev gift med Christopher Pedersen

665. Mette Sørensdatter, * o 1560 i Testrupgård, † 1616 i Hylke sogn

**HER. UNDER. DENNE. STEN. HVILER. SIG. KIERSTE. CHRISTENSD. BI. SOM DØDE. I. HENDES. ALDERS. 9. AAR 1589. EN. PIGE. JEG. VAR. FØDT. I. ------NØD ER. NU. I. HERRES. SKØD 1598 C.A.BI. 1617** KIRSTEN KRISTENSDATTER BI VAR DATTER AF CHRISTEN ASSERSEN BI, DER BOEDE PÅ JORDBJERGGÅRD

666. Christen Mortensen Frost, † 1638 i Ørridslev sogn

Han blev gift med Karin Lauritsdatter

Han boede på Hovedgård, han var Herredsfoged i Voer Herred
 http://www.alsnissen.dk/default.asp?side=2175            http://www.nordenskirker.dk/Tidligere/oerridslev_kirke/oerridslev_kirke.htm.      Ørridslev kirke Voer hr., Skanderborg amt, Århus stift. Østjylland. Kor og skib er opført i romansk tid, formodentlig o.1100, af små fint tilhuggede frådstenskvadre. I skibets sydmur ses den oprindelige syddør og tre højtsiddende romanske vinduer, alt tilmuret. I de oprindelige vinduesrammer har man fundet stumper af farvet glas. Koret har flad østvæg. Tårn og våbenhus er opført af munkesten i sengotisk tid o.1500. Våbenhuset er i to etager og blændingsgavl med rundbuede højblændinger adskilt af smalle stave med stormstigetrin. I våbenhuset ses en gravsten over Christen Mortensen Frost                            

Børn:
333. i Karen Christensdatter Frost, † o 1665 i  Borup, Kattrup sogn

Hun blev gift med Peder Christensen Bhi, gift o 1620 i Kattrup

667.  Karin Lauritsdatter, † 1650 i Ørridslev sogn

I Ørridslev sogn Skanderborg amt boede Christen Frost på gården Hoved.
Han døde 1638. Hans hustru Karin Lauritsdatter døde 1650.
En ligsten ligger endnu i kirken over denne Christen Mortensen Frost og hustru. Dog er den nu flyttet fra Altergulvet ud i våbenhuset. (Trap 5. Udg. XX 698).

Ørridslev kirke

744. Laurits Thomasen. 
År 1616-21 fritaget for landgilde p.gr.a. militærtjeneste.
1622-26 var hans gaard udlagt til officershold, hvorfor der intet skulle ydes.
Gaarden havde han overtaget efter Marckvard Thomasen, der sandsynligvis var hans svigerfar. Denne havde haft gaarden siden 1604.
    
Børn:
372. i Thomas Lauritsen, † før 1685 i Vrønding. 

Han blev gift med (1) Thomas Lauritsens kone, † før 1667 i Vrønding, Tamdrup sogn. 

Han blev gift med (2) Maren Sørensdatter, gift 1667 i Tamdrup

745 XX

http://www.geni.com/people/Lauritz-Thomasen/5129103809900083352

Fra en gammel gård i Vrønding

908 Gyde XX


Børn
454 Knud Gydesen † Øster Snede sogn

Han var gift med Mette Sørensdatter

909 Anne Gydes † 1639 i Øster Snede sogn
Begravet 10 april 1639 i Øster Snede

1000. Steffen.
    
Børn:    
500. i Søren Steffersen, † 1661 i Burgårde, Grædstrup sogn. 

Han blev gift med Karen Pedersdatter.

ii Kirsten Steffensdatter, † 1690 i Vinding sogn, Tyrsting. 

Hun var gift med Jens Sørensen Kæmpe

Skifte:Kirsten Steffensdatter i Vinding. 18.7.1690, fol.344.  E: Jens Sørensen Kæmpe. A: bror Søren Steffensen, død. 5B: Steffen i Burgårde, Peder sst, Anne g.m. Christen Ibsen i Skade, Karen g.m. Peder Hansen i Gribstrup, Else g.m. Niels Mortensen i Nimdrup, søster Anne Steffensdatter g.m. Søren, død. 3B: Niels i Tørring, Mette g.m. Niels Sørensen i Gammelstrup, Karen g.m. Markus, død. 5B: Søren 20, Niels 18, Karen g.m. Jørgen Hansen snedker i København, Anne i Yding, Helle sst. FM: Anders Sørensen i Ulstrup, søster Anne Steffensdatter g.m. Christen i Underup, død. 2B: Anne g.m. Mads Andersen smed i Nim, Karen g.m. Mads Hansen Bøg i Uldum, søster Anne Steffensdatter g.m. Erik i Nim, død. 2B: Jens i Åle, Steffen i Uldum, søster Maren Steffensdatter g.m. Niels, død. 5B: Steffen i Adslev, Maren g.m. Søren Hansen i Hornborg, Karen g.m. Hans Steffensen i Addit, Anne g.m. Peder Christensen sst, Anne g.m. Rasmus Christensen i Roden Møllested.         

iii Anne Steffensdatter. 

Hun blev gift med Søren.

      
iv Anne Steffensdatter.  Død i Underup.

Hun blev gift med Christen.
      
v Anne Steffensdatter, † i Nim, Skanderborg. 

Hun blev gift med Erik.
      
vi Maren Steffensdatter. 

Hun blev gift med Niels.

1001 XX

Vinding kirke

1002. Peder.
    
Børn:
501. i Karen Pedersdatter, † eft 1678 i Burgårde, Grædstrup sogn. 

Hun blev gift med (1) Søren Steffersen, † 1661 i Burgårde, Grædstrup sogn. 

Hun blev gift med (2) Jens Mortensen Kæmpe.
      
ii Niels Pedersen.  Bor iflg skiftet i Slagballe.

1003 XX

Billede fra Slagballe

Samme anepar som 1312/ 1313, 2776/ 2777 og 3992/ 3993 
1304. Holger Ottesen Rosenkrantz, * 1517 i Tørring slot, Gram sogn † 4 marts 1575 i Bygholm, Horsens sogn.  

Han blev gift med (1) Mette Movridsdatter Krognos, † 26 sept 1558 i Bygholm Horsens. 

Han levede med Kirsten Nielsdatter, * før 1542, † eft 1575 i Egebjerggård, Hansted sogn. 

Han blev gift med (2) Karen Christoffersdatter Gyldenstjerne, gift 25. April 1568, * 18 juli 1544 i Iversnæs Gods, † 1613 i Stjerneholm Gods, Skanderborg

Holger Rosenkrantz, 1517-1575, ejer af Boller og Stjernholm ved Horsens, hofmarskal 1543-48,  lensmand på Bygholm 1551-75, rigsråd 1552, lensmand på Skanderborg Slot 1561-73, statholder i  Nørrejylland fra 1567.
Gift l. g. ca. 1548 med Mette Krognos, d. 1558, og 2. g. 1568 med Karine
Gyldenstierne, d. 1613.
 
Rigsmarsk, Statholder i Nørrejylland og Lensmand paa Skanderborg, Bygholm og St. Hans Kloster ved Horsens
 
Mellem de to standsmæssige ægteskaber var Holger Rosenkrantz enkemand 1558-68 og fik  da med den ufri Kirsten Nielsdatter flere børn. Han sikrede 1565 den lille familie ved at give Kirsten og hendes børn skøde med adelige friheder på Egebjerggaard i Hansted Sogn ved Horsens.
 
Efter på passende vis at have sørget for Kirsten Nielsdatter og børnene giftede Holger Rosenkrantz 15 april 1568 med Karen Christoffersdatte Gyldenstjerne.

Efter forældrenes død 1525 kom Holger Rosenkrantz i huset hos fasteren Sophie, der var gift med Rigsråd Axel Brahe, og 1529 kom han til Rigsråd Oluf Nielsen Rosenkrantz til Valle.
Efter nogle års ophold ved fremmede hoffer, særlig hos Hertug Ernst af Brunsvig-Lyneborg, overtog Holger Rosenkrantz 1537 værgemålet for sine yngre søsklende og dermed bestyrelsen af  familiens store godser.
Ved det endelige skifte 1551 blev Holger Rosenkrantz eneherre på fædrendegården Boller, hvor an havde bosat sig 1548.
Han havde udviklet sig til en smuk og statelig mand, der ved sit muntre og venlige væsen, sin uangribelige retsindighed og smidige omgængelighed formåede at vinde og fastholde menneskers venskab.
Med al sin festglæde tabte han ikke balancen i sin tids noget voldsomme fornøjelser. Han var som skabt for en hofkarrierre og blev 1541 Hofsinde og allerede 1543 Hofmarskal hos Christian III, en stilling han opgav 1548, formodentlig i anledning af sit ægteskab. Måske er det livsvarige venskab med tronfølgeren Frederik II grundlagt i denne tid.
Samtidig med Hoftjenesten indtrådte Holger Rosenkrantz i Lensstyrelsen. 1542- 1551 havde han Vordingborg len på regnskab og 1551 - 1575 det for Boller velbeliggende Bygholm i pant, hvortil der i Frederik IIs tid kom en mangfoldighed af andre forleninger.
Holger Rosenkrantz gjorde tidligt en militær indsats, 1543 var han en af hovedførene for den danske styrke, der skulde hjælpe Gustav Vasa med at undertrykke det smålandske bondeoprør, og 2 år senere bistod han med 500 ryttere de evangeliske fyrster.
Kun 35 år gammel blev han 1552 optaget i rigsrådet, hvor han kom til at øve en meget alsidig virksomhed. Han deltog 1554 i grænsemødet i Elfsborg, og 1556 - 57 var han øverstkommanderende i Nørre Jylland, der 2 gange blev sat i alarmberedskab under indtryk af den stadige trussel sydfra.

Et brev fra dronning Dorothea til Frederik II fra december 1558 viser, at venskabet mellem Holger Rosenkrantx og den vordende konge var meget intimt. Således måtte tronskiftet 1559 betyde en stigende indflydelse for Holger Rosenkrantz, og når han ikke straks steg til rigets højeste æresposter, skyldtes det modstand fra ham selv.
Han overværede kongerne Christian IIIS og Christian IIs begravelser i Odense, og han fulgte Frederik II under et længere ophold i Jylland og deltog i kroningsforberedelserne, ved kroningen bar han rigsæbæet.
Under Ditmarkserkrigen 1559 var Holger Rosenkrantz en af de tre krigskommisærer, der skulle sørge for tilførsel af Proviant og penge, og endvidere var han medlem af det krigsråd, der i forening med Johan Rantzau havde den øverste ledelse af felttoget.

Da kongen 1560 sækulariserede Øm Kloster i den hensigt, at gøre det til sin jydske hovedresidens under navnet Emborg, blev klosteret lagt ind under Holger Rosenkrantz forledning Bygholm, der yderligere blev udvidet med Voer Kloster. Da kongen næste år opgav Emborg til fordel for Skanderborg, blev Holger Rosenkrantz også lensmand her, og havde så ialt 14 herreder og 5 birker under sig.
 
I sin første regeringsår opholdt Frederik II sig meget på Holger Rosenkrantz forledninger, hvor familien Rosenkrantz dominerede ved flade fester, og kongen var også ved forskellige lejligheder gæst på Boller. Da forholdet til Sverige tilspidsedes, deltog Holger Rosenkrantz i forhandlingerne i København, men derefter gled han for en tid i baggrunden.

Omkring oktober 1562 gik det rygte, at kongen havde stukket Holger Rosenkrantz ihjel med sin kårde, fordi han havde frarådet at gå for skarpt frem i strden med Hamburg, men ved krigsudbruddet 1563 var Holger Rosenkrantz igen i høj gunst, og på rigsrådets møde i påsken, da krigen blev besluttet, fik han Tryggevælde Len kvit og frit, og heraf kan vel nok sluttes, at han tilhørte krigspartiet.
Under 7 års krigen opholdt Holger Rosenkrantz sig i kongens omgivelser, når han ikke var optaget af sine talløse militære, administrative eller diplomatiske opgaver, der ofte var af den vanskeligste og mest delikate natur.
Han blev således d. 30. september 1563 sendt til Sacsen for at bede Frederik IIs svoger Kurfyrst August. om at genoptage kongens frieri til en af kejser Maxmilian IIs døtre, og på en ny rejse til Sacsen i samme sag næste forår lykkedes det han og Caspar Paslick at skaffe et nyt krigslån hos kurfyrsten.

Efter sin hjemkomst i juli deltog Holger Rosenkrantz i forhandlingerne om afsættelse af hærens øverstkommanderende, hvad der foregik i en opladet atmosfære, idet visse regeringskredses kritik af greven også ramte kongen.

Under en mønstring af tyske tropper i Skåne i det tidlige forår blev Holger Rosenkrantz taget til fange af Jürgen von Holles knægte og slap kun fri mod løfte om betaling af deres resterende sold. Som følge deraf måtte han sammen med 29 andre adelsmænd kautionere for kongen for 100.000 daler, som de tyske høvedsmænd lagde ud til knægtene. Senere fik han og et par andre Råder den ubehagelige opgave i jylland og Fyn at tage sig af de adelige, der havde unddraget sig deltagelse i krigen og at udskrive ofte uvillige bønderkarle til krigstjeneste.

Den 2. august henvendte de rigsråder, der kontrollerende fulgte hæren, sig til ham med deres klager over den nye øverstkommanderende; Daniel Rantzau, for at Holger Rosenkrantz kunne lade disse klager gå videre til kongen, og omvendt kom også feltherren i begyndelsen af 1566 til ham med sine bekymringer, bl.a. motiveret med Holger Rosenkrantz store indflydelse ved hove.
Da det i september 1565 - millitært og økonomis - så sortest ud, var Holger Rosenkrantz en af de rigsråder, som kongen, dog uden større held, sendte til regeringsrådet i København med et skatteforslag, som skulle bringe dækning af militærudgifterne. I det samme kritiske efterår skrev kurfyrstinden af Sacsen i sin søsterlige angst til Holger Rosenkrantz og kanseleren, da rygtet gik, at adelen ville afsætte Frederik II.

Nødsituationen var forudsætningen for Peder Oxes hjemkaldelse 1566.
Trods sin tidligere mindre venligt forhold til den nye rigshofmester steg Holger Rosenkrantz netop da, presset af konge og rigsråd, til de højeste stillinger. Under Peder Oxes bestræbelser for at bringe orden og fasthed i administrationen, bl.a. ved en kraftigere centralisation, blev der brug for den smidige Holger Rosenkrantz, som d. 9. september 1567 blev udnævnt til statsholder i Nørre Jylland, et hidtil ukendt embede, der lagde hele Jyllands finans- og lensstyrelse under ham, hvorved han fik ansvaret for skatteopkrævning, troppeudskrivning og hærleverancer.

Samtidig  måtte Holger Rosenkrantz deltage i resultatløse fredsforhandlinger med svenskerne i Stralsund 1567, Roskilde 1568 og Knærød 1569 samt i ørkesløse forhandlinger i Odense med hertugerne Hans den Ældre og Adolf om deres slesvigske lenspligt. Da Frederik II d. 1. februar 1570 truede rigsrådet med at nedlægge regeringen, var Holger Rosenkrantz en af de to mænd, som rådet udså til at berolige kongen.
Efter krigen forenede Holger Eosenkrantz, fra 1575, med statholderstillingen rigsmarskembedet, der havde stået ledigt siden 1569.  Han ombyttede 1568 Tryggevælde len med Solrød og Mosede, der også blev en fri Forlening, og samtidig fik han St. Hans Kloster i Horsens i pant.
At Holger Rosenkrantz 1573 måtte afgive Skanderborg betød ikke unåde, men skyldtes blot, at kongen selv ønskede at bo på slottet, og kort før sin død fik Holger Rosenkrantz skøde på St. Hans Kloster, hvori han havde store pantsummer. Desuden fik han Bygholdm frit på livstid mod at opgive de deri stående panter.

Efter Mette Movritsdatter Krognos død af pesten 2558 var Holger Rosenkrantz som nævnt enkemand i en halv snes år, og i denne periode var han meget optaget af statssager.
Sammen med sin anden hustru førte han et stort hus, særlig berømt er hans anden søns dåb på Skanderborg slot d. 2. september 1571. Sønnen blev opkaldt efter kongen, der personlig stod fadder i nærværelse af hele rigsrådet, hoffet og en mængde adelige damer og herrer.
Trods sin iver i stadstjenesten havde Holger Rosenkrantz også fået tid til at tage sig af sine godser. Ved mageskifter med kronen og adelige standsfæller kom han fra 1566 i besiddelse af en stor godsmængde, væsentlig i Bjerre og Hatting herreder, samlet hovedsagelig om Boller og det sted på nordsiden af Vejle fjord, hvor hans enke siden opførte Rosenvold.

Holger Rosenkrantz hovedinteresse synes at have været militærvæsen, men sikkert er det også, at han har været stærkt grebet af reformationsoprøret. Han omgikkes gerne præster, og 1555 var han medlem af den kommition, der forbedrede præsternes lønninger. I Uth kirke findes et gravmæle med afbildinger af Holger Rosenkrantz selv og hans to hustruer, og desuden findes samme sted et epitafiemaleri af Holger Rosenkrantz, Karen Gyldenstjerne og deres sønner. 



   

Holger Rosenkrantz til Boller, Rosenvold og Stjernholm (1517-1575) blev tidlig forældreløs. Han var fra 1542-75 høvedsmand/lensmand på Vordingborg, Bygholm, Emborg, Skanderborg, Tryggevælde og statholder i Nørrejylland. 1543-48 var han hofmarskal og anførte 1543 togtet til Sverige (Dackefejden). I 1545 var han med 500 ryttere i Tyskland for at hjælpe med bekæmpelsen af katolikkerne. I 1552 blev han rigsråd og 1573 rigsmarsk. Han deltog 1554 i mødet i Elfsborg for at bilægge stridighederne med Sverige. I 1559 var kan krigskommissær på togtet i Diskmarsken. Under den nordiske syvårskrig organiserede han udskrivningen af mandskab (bønder og adelige). Han havde en rigtig høj og betroet stilling under Frederik 2. Med Mette Krognos og Karen Gyldenstierne fik han 6 børn; kun 2 af dem overlevede ham.

Læs mere