Kirstens kreative indslag

Min svigerfars slægt, fædrende side

Børn:

656. i Gabriel Holgersen

, * 1560 i Boller slot, Uth sogn † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn. 

Han blev gift med (

gift 1585, † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn. 

1) XX Eriksdatter (Gjødesen),

Han blev gift med (2) Maren Hansdatter. 

Han blev gift med (3) Kirsten Nielsdatter. 

Han levede) med Anne Albrits.

ii Christoffer Holgersen, * eft 1561 i Boller, Horsens, † ca 1623 i Nim sogn, Nim herred. 

Han blev gift med Marine Pedersdatter

Han var herredsfoged i Nim Birk, kgl. husfoged på “Giestegård” i Nim, d. mellem 1617 og 1623. 

Kongens folk gæstede ofte Nim, og i 1598 udstedtes der aabent brev om, at Christoffer Holgersen i Nim, der var beskikket til foged i Nim birk og desuden besvaeres meget af kongens folk og tjenere, som stedse kommer til ham, maa vaere fri for at svare landgilde af sin gaard. Muligvis har Christoffer Holgersen beboet »Kongsgaarden«, som i senere tider blev kgl. priviligeret kro.

På prædikestolen i Nim kirke ses våbenerne for Christopher Holgersen og Marine Pederdatter.

Som søn af Holger Ottesen Rosenkrantz til Boller og en ufri kvinde havde Christopher Holgersen ikke ret til at føre Rosenkranz-våben. Det gjorde han da heller ikke. Men han havde konstrueret et våben som tog sit udgangspunkt i Rosenkrantz-våbenet's farver og motiver: over den sort/hvide skaktavl, som horizontalt deler våbenet i en blå og en rød halvdel, ses en løve, mens der under skaktavlen ses en konstruktion med bl.a. en pil, som formentlig har været Christopher Holgersens bomærke, og som han måske - måske ikke - har tilegnet sig efter sin mor Kirsten Nielsdatter på Egebjergggård i Hansted sogn.

Til højre for Christopher Rosenkrantz våben på prædikestolen ses våbenet for Marine Pedersdatter: en stjerne og en stående halvmåne på en rød bundfarve. Halvmånens spidser peger mod venstre.

 I al fald 3 danske adelsslægter fører en halvmåne og stjerne i deres våben: Abildgård fra Viborg, Jude af Rejsby og Schoneweder fra Malmø.

 Det formodes, at Maren Pedersdatter's far var Peder Eriksen Gjødesen i Kjørup i Tamdrup sogn, som var sunket ned i bondestanden ved giftemål med en ufri kvinde. Derfor havde hverken han eller hans datter Marine Pedersdatter adkomst til at føre Gjødeslægtens adelige våben med bølgende linier, der diagonalt deler skjoldet i en rød venstre og sort højre halvdel.

 Men det forklarer ikke, hvorfor Marine Pedersdatter og hendes farbror Jens Eriksen kaldet Grøn på Hovedgård i Ørridslev sogn så begge førte halvmåne/stjerne-våbenet.

iii Diana Holgersdatter. 

Hun blev gift med Peder Poulsen, gift 1580.

1305. Kirsten Nielsdatter, * før 1542, † eft 1575 i Egebjerggård, Hansted sogn.  Der er ingen oplysninger om hende i Arkiverne.

Holger Rosenkrantz, Mette Krognos og Karen Gyldenstierne

I ægteskabet med Karen Gyldenstjerne får Holger Ottesen Rosenkrantz følgende børn:

iv Otte Christoffer Rosenkrantz, * 28 okt 1669 i Bygholm, Horsens, † 1621 i Skanderborg slot. 

Han blev gift med Gisele Mouridsdatter Podebusk, gift 6 aug 1592.

1582 kom han sammen med broderen Frederik i huset hos lektor, senere biskop, Peder Hegelund i Ribe. Efter halvandet år her kom han til hoffet. I 1590 var han i enkedronning Sophies følge, da hun ledsagede datteren Elisabeth og svigersønnen hertug Henrik Julius til Braunschweig. Desværre førte hans hoftjeneste hverken til stilling som hofjunker eller en post som lensmand.
    
Den 6. august 1592 holdt han bryllup med Gisel Podebusk, en datter af den rige Mourids Podebusk. Otte Christoffer Rosenkrantz var også selv ud af en rig slægt, men trods dette udgangspunkt endte han økonomisk uføre og bundløs gæld. I den henseende er han ikke enstående blandt 1600-tallets danske adelsmænd, men dog nok blandt de mere grelle eksempler. Hans vanskeligheder skyldtes til dels et overdådigt liv med tilhørende overforbrug, men nok især ukloge pengetransaktioner og skæbnesvangre kautioner. Efterhånden som hans gæld voksede, måtte han betale højere og højere renter af sine lån. Selvom han søgte at klare skærene ved at sælge ud af sine godser, har man regnet ud, at han ved sin død efterlod sig en gæld på ca. 100.000 rigsdaler, en uhyre sum efter datidens forhold. Med sin hustru fik han Korsbrødregaard i Ribe som medgift. Denne pantsatte han 1604. Ved moderens død 1613 arvede han Stjernholm ved Horsens, som han 1616 solgte til Kronen.
    
Hans uheldige dispositioner medførte, at han aldrig fik sig nogen offentlige hverv. 1608 var han en af den jyske adels deputerede ved prins Christians valg til tronfølger, og 1609 blev han fændrik ved en af adelsfanerne. Men mere blev det ikke til. Hans hustru døde 1619, selv fulgte han hende 2 år efter i graven. Hans søn måtte straks sælge både Boller og Rosenvold for at dække den «mærkelig store» gæld.
        
v Frederik Rosenkrantz, * 1571, † 18 aug 1602 i Mähren, Tjekkiet, begravet 1602 i  Teynkirken, Pragh, Tjekkiet.  
 
Han blev gift med Rigborg Brockenhuus

Frederik er opkaldt efter kong Frederik 2.. Da der blev holdt barnedåb på Skanderborg Slot d. 2. september 1571, stod kongen fadder til den nyfødte, og hele Rigsrådet samt en lang række adelige deltog. Denne søn, Frederik, skulle i øvrigt vise sig at bringe skam over Rosenkrantz-navnet ved at forføre én af dronningens kammerpiger, og måtte derfor flygte ud af landet.
    
Faderen døde, da Frederik kun var 4 år, hvorfor kansler Niels Kaas og onklen Jørgen Ottesen Rosenkrantz siden hans værger. Han var som sine standsfæller på lang udlandsrejse. 1584 studerede han i Rostock, 1586-87 i Wittenberg, 1589 i Padua og 1590 i Siena. Efter hjemkomsten tog han 1593 tjeneste som hofjunker. 1595 fik han Giske Len i Norge. Samtidig blev han trolovet med ejeren af Næs, Christence Corfitsdatter Viffert, der efter kun 3 års ægteskab sad som enke efter Henrik Bille til Mogenstrup.
    
Frederik Rosenkrantz' fremtidsudsigter syntes således lovende, ikke mindst da han synes at have haft stor indflydelse hos den unge kong Christian IV. Men det endte brat. I foråret 1599 fik Frederik Rosenkrantz Lundenæs i forlening, hvilket sikkert har været et kærkomment påskud til at trække sig tilbage fra hoftjenesten.
Kort efter måtte en af dronningens jomfruer, Rigborg Brockenhuus flygte fra hoffet til en slægtning på Fyn, hos hvem hun 24. juli fødte en søn, til hvilken Frederik Rosenkrantz blev udlagt som barnefaderen. Da han allerede var trolovet med en anden, var det umuligt at lægge låg på skandalen, ved at Rigborg og Frederik blev gift. Hendes fader Laurids Brockenhuus krævede desuden uforsonlig straf over begge synderne for den krænkelse, der var overgået ham og hans slægt.
Kongen støttede Brockenhuus og krævede lovens strengeste straf over den, der havde lokket en jomfru i kongens gård. Der udgik befaling om, at Frederik Rosenkrantz skulle pågribes, død eller levende. Frederik var flygtet fra sit len og var nået til Hamborg, hvorfra han dog i august 1599 blev eskorteret hjem under bevogtning. To måneder senere, i oktober, faldt dommen over begge. Hun dømtes til livsvarig indespærring, han til at miste æren og 2 fingre.
Den sidste straf formildedes dog til, at han skulle begive sig til Ungarn for at kæmpe mod tyrkerne. Dette gjorde han også og med så stor udmærkelse, særlig ved Stuhlweissenburgs erobring, at de kejserlige oberster, under hvilke han tjente, i 1601 gik i forbøn for ham hos kong Christian IV. Sikkert af hensyn til Laurids Brockenhuus afslog kongen dog i meget skarpe udtryk at benåde ham.

Året efter, 18. august 1602 omkom Frederik Rosenkrantz i Mähren ved en ulykkelig hændelse, da han ville adskille to duellanter. Han ligger begravet i Teinkirken i Prag. Frederik og Riborgs søn Holger blev 1624 anerkendt som en ægte Rosenkrantz.
    
Det menes, at det var Frederik Rosenkrantz' rejse til London sammen med fætteren Knud Gyldenstierne, der gav Shakespeare inspirationen til anvendelsen af navnene Rosencrantz og Guildenstern i skuespillet Hamlet. 

Rosenvold gods

Egebjerggård

I året 1682 blev Christoffer Eriksen indstævnet for Voer herredsting, idet han nægtede at betale forskellige ydelser og hævdede at have adelige privilegier.
I sagens akter gengives en række privilegier og adkomster på Egebjerggård, og da man tilsyneladende står over for en almindelig, jævn bondeslægt, giver disse et fingerpeg om, at der må knytte sig ganske særlige omstændigheder til slægtens oprindelse.

Forskellige dokumenter i Viborg landstings dombøger, kancelliets brevbøger og Horsens bys tingbog m. fl. giver da også bevis for, at Christoffer Eriksen nedstammer i lige mandslinje fra Holger Rosenkrantz til Boller.
Netop på de tider kæmpede Danmarks højadel for at bevare miljøet, bl.a. støttet af loven, der gjorde den adelsmand eller kvinde arveløs, som dristede sig til at indgå ægteskab med ufrie borgere, og en gennemgang af de gamle adelslægters stamtavler viser da også ganske tydeligt, hvorledes man ved passende ægteskaber længst muligt bevarede slægtens sociale niveau, og slægten på Egebjerggård skylder da heller ikke sin fornemme herkomst et sådant upassende ægteskab fra højadel og ned i bondestanden.

Holger Rosenkrantz var efter sin første hustrus død enkemand i ca. 10 år, og i denne periode levede han sammen med Kirsten Nielsdatter, med hvem han som før omtalt havde børnene Gabriel, Christopher og Diana.

Da Holger Rosenkrantz skulle giftes med Karin Christoffersdatter Gyldenstjerne, blev det også aktuelt for ham at skaffe Kirsten Nielsdatter og hendes små børn standsmæssig underhold.
Formodentlig har Holger Rosenkrantz søgt råd hos kongen, som var hans nære ven og sikkert har været fuldt vidende om Holger Rosenkrantz mere intime forhold.

Dette resulterede i første omgang i et kongeligt konfirmeret skøde af 12. oktober 1565, hvori Holger Rosenkrantz tillagde Kirsten Nielsdatter og hendes børn en gård i Egebjerg, kaldet Egebjerggård, og et ”gårdseje” på Lundum mark med adelig frihed for hende. Hendes børn og efterkommere på samme gods, ”så frit, som adelen have det, allerfriest i Danmark.”, som det hedder i slutningen.
 
Ordlyden opgives noget forskelligt i de enkelte kilder, men det originale skøde er formodentlig det, som Holger Rosenkrantz søn, Otto Christopher Rosenkrantz til Boller fremlagde på Viborg landsting d. 24. september 1656 under en proces om Egebjerggård slægtens friheder. Skødet har følgende ordlyd:

”Wi Friederich dend Anden med Guds Naade, Danmarchis, Nogos, Vendis og gottis Konning, Hertug udi Sleswig Helsteen Stormarn og Dytmersken, Grewe udi Oldenborig och Delmenhorst giør alle vitterligt, at oss elskelige Holgier Rosenkrantz till Boller, vor Mand Raad og Embedzmand paa vort Slodt Skanderborig hafuer berettet for oss, at hand hafde ladet kiøbe en Bundegaard udi wort Land Nør Judtland, udi Vort herret i Hansted Sogen i Eggebierig Skov beliggende, med et Gaardtzeye paa Lundum March udi samme herret, och forne gaard och gaardzeye hafuer hand med ald sin Renthe og rette Tilliggelse indtet undertaget, gifuet en Qvinde, som en Tid hafuer wæret hoes hannem, ved Nafn Kiersten Nielsdatter, och hun det nu self udi Verre hafuer.

Sammeledis hafuer wi af worr Synderlig Gunst och Naade undt och gifuet och nu med dette vort aabne Breff under och gifwer forne: Kirsten Nielsdatter en Gaard och Oranne (Ornum) øde Møllested, ligendies imellem Egebierig och Hansted Marck, huilken forne gaard, gaardzeye och Møllested med ald dieris Eyendom Rendte och Rette Tilliggelse, Ager och Eng Skauf och Marck, fischevand och Fægang, vodt och tørdt, Dam og Dams sted udi sin høyeste flademaal aldelis indtet undertagit, hwor det helst er eller nefnis kand, som den nu tilligger och Arildstiid tilligget, forne: Kirsten Nielsdatter udi hindis Liufs tiid, och hindis Børn, om du hindis Død ofverlefvendis worder, huilcke Brefue wi af worr synderlig Gunst och Naade, fuldbyrder Samtøche och Stadfæeste, Ved dieris fulde Magt at blifue, ved alle dieris Ord och punkter och Article, som de udi alle Maader indeholder och uduiser.

Sammeledis hafue vi af Gunst och Naade undt och tilladt. Och nu med dette vordt obne breff under och tillader forne Kirsten Nielsdatter och bemeldte hendes Børn och dieris ægte Liufsarfvinger maae och skall hafue och beholde forne gaard, gaardzeye, och Møllested, qvit och fri for ald Landgilde Toug och Tønge udi alle Maader, saa frit, som Adelen hafuer aller fruest dieris Jordeguodtz her udi Riget, och dersim saa skete, at forne: Kiersten Nielsdatter forne hindis Børn efverlevendis worder, skal foreskrevne guodtz hindis Liufs tiid eftersom forschref="javascript:void(0)"vet staar niude och beholde, och efter hindis Død och Afgang skal det komme igien till Holger Rosenkrantz eller hans Arvinger. 

Sammeledis att dersom det begifuer, at forne Kirsten Nielsdatters Børn dør och afgaar uden ægte Liufsarfvinger, da skal forne gaard, gaardzeye och Møllested med ald sin Renthe og Tilliggelse indtet undertaget udi nogen Maader være faldet til Holger Rosenkrantz eller hans Arvinger, og di det at skulle maa hafue, Nyde- og beholde med saadan Friheder, som forskrefven staar, til Vindisbyrd hafuer vi ladet henge wort Zignet her neden for dette vort obne Breff. Gifuet paa vort Slot, Kjøbenhafen d. 12. Octobris Aar 1565. Friedrich.”

I tiden før Danske Lov foregik erhvervelsen af en ejendomsret på en meget omstændelig måde. Man måtte først henvende sig til herredstinget og lyse sin adkomst der 3 gange, hvorefter adkomsten skulle lyses til landstinget.
Rigets kansler udfærdigede derpå et kongeligt stadfæstelsesbrev og fire dombreve, der tilkendte sagsøgeren den pågældende ejendom. Disse breve blev tinglyst på tilsvarende måde. Derefter erhvervedes en stævning til rettertinget med 1 års og 6 ugers varsel, og efter udløbet af denne frist en ny stævning med 6 ugers varsel. Såfremt der stadig ikke meldte sig nogen, som anså sig for forurettet, meddelte rettertinget ejendommen i form af et låsebrev, der satte sagen ”evindelig tielse” på.

Et sådant låsebrev blev i Holger Rosenkrantz` navn udstedt på Tryggevælde slot d. 30. august 1572. Låsebrevet har følgende ordlyd:

”Wij Frederich thend Anden med Gudz Naade vel Giøre alle witterligtt, att for oss wor Skicket os Elskel. Holger Rosenkrantz till Boluer, wor Mand Raadt och Stadsholder udi Wortt landt Nørre Juttlandz wiise budt med Tingsvidtne aff Wor herridz ting och Wiburg Landstingt, liudendis paa thette eftrerschref="javascript:void(0)"ne hans Gaardt och goudz, Først en hans Hoffuit gaardt liggendis ij forne Waar herret i Hanstedt sogen, kaldis Egiebierggaardt, som Peder Michelsen nu udi boer Och i thet øde byggestedt i Lundum Och i Thend Oneng (gl. dansk: Ovnum) endett offuer all Londum marck, Item en Mølle liggendis mellem Egebierg och Hanstedt Mk., kaldis Egebierg Mølle, som Poul Møller nu iboer.

Medt alle thisse forne gaardte, toffter, Byggesteder Oneng endett och Mølle medt Mølledam och Damsbund och Ejendom mett alle theris Rethe Tilliggelse schouff marckfiiskevand och fæegang, watt och thuert, inthet undertagitt inden Marck och uden, som ther till thenne Dag tilligger, Och forne Holger Rosenkrantz och hans thiener huer i haand heffæt och besiddelse haffuer eller med rette burde att tilligge. Och bemelder forneTingsvitner, att forne hans Foged haffuer standitt ther och tilbøditt om ther var nogen Mand som Kvinde, sog nogen lodt, Deeleller rettighedt tilleller udi nogett af thisse forne Gaarde, goudz, Byggesteder, Oning, toffter – dell, Mølle eller Eyendom, som forschref="javascript:void(0)"uet stander Enthen for Kiøb pantt, loed haffue will, werre sig huadt thet er eller helst for Kiøb pantt, loed haffue will, werre sig i huadt thet er eller helst neffnis kand.

Tha bødt hand sig udi alle rette ther om och ville pleye med huer Loug och Rett. Och ingen ther er fremkommen, ther hafde nogitt ther imodt all sige i nogen Maade, som samme Tingsvitne therom ydermere udiser och indeholder Huilche breffue wil nu stadfæste och wedt theris fulde Magtt dømmeri alle ordt och Puncter, som the uduiser och indeholde, for biudendis alle huem the helst erre forne Holger Rosenkrantx eller hans Arffuinge paa forne gaardt goudz eller nogen theris Retthe tilliggelse hinder eller forfabg att giøre eller i thend Sag i nogen Maade att u forrette, saa længe nogen kommer for oss medt bedre Beuisning paa vorth Retterthing.

Datum Tryggelvælde 30tedie Augustii A0 1572.”

Holger Rosenkrantz synes at have været kurator for Kirsten Nielsdatter og værge for børnene indtil sin død, og i tiden derefter fik Egebjergfolkene af kongen flere privilegier.

Kristen Nielsdatter har formodentlig forladt Boller umiddelbart efter, at hun har fået tillagt Egebjerggård m.m. gods, og er vel sammen med sine børn flyttet til Egebjerggård, hvor der dog endnu i 1672 boede en Peder Michelsen som bruger.
Selv har hun ikke haft så meget indsigt i landbrug, at hun har kunnet styre sit, gods, hvorfor hun ganske sikkert har haft en foged, eller en bestyrer til at klare den daglige drift, og helt utænkeligt er det vel ikke, at hun efter sin adkomst til Egebjerggård har indgået ægteskab med Peder Michelsen, som i 1572 står opført som gårdens bruger.

I retsakter fra år 1700 siges det, at hun havde opladt Egebjerggård for begge sine sønner, og dette må antages at være sket 1585-90. idet sønnen Christoffer i 1594 optræder i Nim.

Ved arvedelingen imellem børnene synes det til gården hørende fæstegods at være blevet fraskilt, men siden er det på en eller anden måde blevet erstattet af 6 jordløse huse i Egebjerg by og et øde møllested, hvis jorder vistnok blev lagt ind til hovedgårde.

Egebjerggård var på de tider en anselig gård af størrelse sin 2-3 almindelige bøndergårde der på egnen, og ved matrikuleringen 1688 blev dens hartkorn ansat til 17 tdr. 5 skp. 2 Fjdk. 1 alb.

Gården har sikkert af Holger Rosenkrantz været tænkt som et tilstrækkeligt økonomisk fundament for hans slegfredsønners adelskabs bevarelse.

Skødet til Egebjerg

Gabriel Holgersen blev det af børnene, som kom til at føre slægten videre på den privilligerede Egebjerggård, hvor mandslinien forblev indtil 1749.

Gabriel Holgersen førte i sit lange liv, han blev op imod 100 år gammel, adskillige processer med sognets tiendeejer Kjeld Brochenhuus på Lerbæk.
Den første af disse processer blev ført i året 1605 på Voer Herredsting. Kjeld Brochenhuus kunne ikke forstå, at bonden Gabriel Holgersen kunne slippe for at svare tiende af sin gård, hvad alle hans standsfæller måtte, men d. 26. juni 1605 afsagde herredsfogeden Niels Sørensen i Overby dom i sagen gående på frifindelse for Gabriel Holgersen for den rejste tiltale, alene på grundlag af hans mors kongelige privilegium fra 1565.

Gabriel Holgersens ægteskabelige forhold er lidt uklare.
Han synes første gang at have været gift med en datter af Erik Pedersen i Kørup. Som var af den adelige slægt Gjødesen på Rask.
I dette ægteskab har han mindst 3 børn, nemlig sønnen Holger Gabrielsen, der først var præst i Stouby og siden i Hylke. Sønnen Erik Gabrielsen, som førte slægten videre på Egebjerggård, samt en datter Anne Gabrielsdatter, som var gift med Jens Ottosen i Eldrup.

I 1623 var Gabriel Holgersen gift med en Maren Hansdatter, som da var forstanderinde for Børnehuset i København. Hun indsendte d. 11. september 1623 en klage til kongen over, at hendes mand og ægtehusbonde Gabriel i Egebjerg i Stjernholm len ”ligger i et slemt og forargeligt levned med en løsagtig kvinde ved navn Anne Albrits (muligvis datter af Albrecht Christophersen (Serling), en adelsmand, hvis enke Bodil Munk i 1616 boede i Hovedgård i Hansted sogn), og at de havde avlet børn sammen”.

Lensmanden Laurits Ebbesen fik derefter befaling til at undersøge sagen, og dersom det virkelig forholdt sig som anført, skulle han rejse tiltale mod dem begge og tage dom over dem og lade dem straffe. Ifald det skulle vise sig, at Anne Albrits havde større skyld end Gabriel, skulle han sende hende til tugthuset i København og i øvrigt lade ham straffe, som det sig hør og bør.

Det ser ud, som om der i dette forhold har været i alt fald 2 sønner, nemlig: Anders Gabrielsen, som 1650 var nærværende på skiftet efter faderen, og som i 1682 boede i Egebjerg, og en søn Otto Gabrielsen, som i 1685 var bosat i Serritslev.
Hvornår Maren Hansdatter døde, vides ikke, men efter hendes død, da Gabriel Holgersen selv var i en fremskreden alder, giftede han sig med Kirsten Nielsdatter, med hvem han vist ingen børn havde.

I 1641 skødede han 1/3 af Egebjerggård til sønnen Erik Gabrielsen som allerede nogle år havde været gift med Anne Sørensdatter, der var søster til Clemen Sørensen, Ridefogeden på Boller, som siden kom til at varetage mange af slægtens interesser.
Den 18. november 1646 skødede Jens Ottosen i Eldrup på sin hustrus vegne hendes lod i Egebjerggård til Erik Gabrielsen, og samme år, d. 15. april, udstedte Gabriel Holgersen et pantebrev på 300 Rdlr. Til Clemen Sørensen på Boller, samtidig med at han skødede en trediepart af gården til ham.

Allerede i året 1648 døde Erik Gabrielsen, og Anne Sørensdatter giftede sig kort efter med Jens Knudsen på Hjordebjeggård, hvortil hun flyttede med sine små børn.

Gabriel Holgersen siges at have overlevet sønnen Erik Gabrielsen, men hvor længe er vanskeligt at afgøre. Han siges endelig at have levet endnu i 1656 og da at have været til stede på Viborg landsting, da hans halvbroder Otto Christopher Rosenkrantz stod frem og forsvarede sin slægtnings privilegier, men dette kan dog ikke være tilfældet, idet samme kilde et andet sted oplyser, at Gabriel Holgersens enke Kirsten Nielsdatter giftede sig igen med Niels Nielsen på Rodvedgård og i dette ægteskab fik 2 døtre. Altså må Gabriel Holgersen være død meget hurtig efter sin søn.

Inden Gabriel Holgersens død var hele Egebjerggård blevet pantsat til Clemen Sørensen på Boller, og denne bortforpagtede gården til borger Peder Gjordsen fra Horsens i perioden 1653 – 59 for en årlig afgift på 100 Rdlr.
Efter denne forpagtnings udløb synes Egebjerggård at være blevet overtaget af Christoffer Eriksen, der så i året 1666 fik udstedt skøde på gården af moderen Anne Sørensdatter, der da boede på Hjordebjerggård.
Kort tid herefter indgik Christoffer Eriksen ægteskab med Anne Nielsdatter fra Rodvedgård, en datter af gårdmand Niels Nielsen og hustru Kirsten Nielsdatter.

Den 6. juni 1672 skete der for Christoffer Eriksen og hans nærmeste det ubehagelige, at præstesønnen Hans Christensen, Sneptrup, efter et besøg på Egebjerggård, styrtede af hesten i en gyde tæt ved gården og pådrog sig så svære kvæstelser, at han den næste morgen afgik ved døden i Christoffer Eriksens stue. I Dagene derefter blev Christoffer Eriksen, hans hustru, tjenestefolk og en del naboer indgående afhørt om tragedien, og de noget langtrukne akter herom i Voer Herreds tingbog viser, at myndighederne havde en svag mistanke om, at Christoffer Eriksen indirekte var skyld i Hans Christensens styrt fra hesten, men vidnerne erklærer dog, at Christoffer Eriksen og Hans Christensens samvær forinden var foregået i venskab og fordragelighed.

Det er ikke helt klarlagt, hvor mange søskende Christoffer Eriksen havde, men i en proces 1656 i Viborg landsting siges det, at han havde broderen Søren Eriksen, som da boede på Hjordebjerggård hos moderen.

Også den Gabriel Eriksen, som døde 1702 i Horsens, synes at være søn af Erik Gabrielsen, og desuden var der sønnen Laurids Eriksen, som ca 1675 overtog Hjordebjerggård efter sin mor og stedfaderen.
Moderen, Kirsten Nielsdatter, havde jo efter at være blevet enke efter Gabriel Holgersen på Egebjerggård giftes sig med Niels Nielsen i Rodvedgård. Efter hans død i 1685 giftede hun sig med ladefogeden på Hanstedgård, Peder Rasmussen, og d. 18. december samme år gav Laurids Eriksen på Hjordebjeggård på sine børns vegne til Peder Rasmussen på børnenes arv efter Niels Nielsen.

I mellemtiden var der sket det, at før omtalte Clemen Sørensen, foged på Boller, var afgået ved døden på Ussinggård, og da der i foråret 1679 blev afholdt skifte efter ham, mødte brødrene Christoffer og Laurids Eriksen op og krævede af boet udleveret de dokumenter, som Clemen Sørensen i sin tid var blevet overladt i kraft af hans formynderskab for sin søster Anne Sørensdatters Børn.

Det drejede sig om en lang række dokumenter af forskellig art, og brødrene krævede boets kurator til regnskab for formynderskabet.
Af denne skifteakt fremgår det endvidere, at de dele af Egebjerggård , som i sin tid var blevet pantsat til Clemen Sørensen, endnu på dette tidspunkt ikke var blevet indløst.
En svigersøn til den afdøde Clemen Sørensen, Niels Jensen på Ussinggård, overtog på sin hustrus og søskendes vegne pantet i Egebjerggård.
I anledning af brødrenes fordringer i Clemen Sørensens bo afsagde Voer herredsting en dom gående ud på, at Clemen Sørensens fordringer på Egebjerggård var så store, at retten ikke kunde tilkende brødrene de krævede dokumenter.

Den 11. december 1685 blev der afholdt skifte efter Christoffer Eriksen i Egebjerggård, og kort tid efter giftede Anne Nielsdatter sig med Søren Rasmussen fra Rodvedgård, der så flyttede ind på Egebjerggård.

Den 12. maj 1686 blev Egebjerggård synet og takseret af Voer Herreds Vurderingsmænd, som fandt ud af, at gården led af stor brøstfældighed.
På Isterhuset fattedes der loft under 14 fag, og taget på den ene side af huset var så råddent, at der skulle bruges 24 traver langhalm til dets udbedring. Endvidere behøvedes der materialer til en værdi af 6 Rdlr. For at istandsætte vindskeden på husets gavl samt en tylt lægter, og til reparation af husets 2 faldefærdige skorstene ville der medgå 1 Slettedaler. Det ville koste 1 Mk. At reparere vinduerne i stuen, bageovnen var brøstfældig for 3 Slettedale, og gulvet over kælderen manglede fjæle til en værdi af 2 Mk. På det venstre hus manglede stolper under 12 fag for 3 slettedaler samt en bjælke til 5 Mk., og til gavlen og vindskeden på samme hus fattedes 1 dusin bjælker. Sluttelig anførtes det, at det ville koste 2 Slettedaler at få brøndens at i stand.

Kort tid efter, at dette syn blev foretaget, afstod Anne Nielsdatter og hendes mand Egebjerggård til sønnen Erik Christoffersen, hvorefter de flyttede til hendes fødegård. Rodvedgård, hvor hendes mor, Kirsten Nielsdatter, indtil da havde boet.
Anne Nielsdatter og Søren Rasmussen flyttede i året 1704 til en gård i Kørup i Tamdrup sogn, som sønnen Niels Christoffersen havde giftet sig ind i. Der døde Anne Nielsdatter 1719, og hendes mand Søren Rasmussen der i 1727.

I Anne Nielsdatters første ægteskab var der sønnen Erik Christoffersen, der som tidligere nævnt overtog Egebjeggård efter moderen, og endvidere var der sønnen Søren Christoffersen, som var ungkarl og tjente hos broderen indtil dennes død 1700, hvorefter han overtog Egebjerggård, hvor han endte sine dage 1749.
Han siges tid efter anden at være blevet en velstående mand og han undgik ægteskab med præstedatteren Sara Cathrine Ulriksdatter Secher fra Hansted.
 
Desuden var der en datter Anne Marie Christoffersdatter, hvis mand, Niels Madsen på Våbensholm, d. 7. juni 1698 på Voer herredsting gav afkald på sin hustrus vegne på arv efter hendes forældre. Denne Niels Madsen boede i begyndelsen af 1700 tallet på Rodvedgård.

Endelig var der sønnen Niels Christoffersen, der som tidligere nævnt giftede sig ind i en gård i Kørup i året 1703. Han opholdt sig endnu 1699 på sin fødegård og stævnede da svogeren, Niels Madsen på Rodvedgård, for gæld beløbende sig til 36 Slettedaler.
I 1700 førtes der på Vor-Nim Herredsting en langvarig proces mellem afdøde Niels Christoffersens arvinger på Egebjerggård og deres frænde, Niels Jensen på Ussinggård, der rettede flere anklager mod Niels Christoffersens enke, Birgitte Pedersdatter og hendes svoger Søren Christoffersen. Bl. a. var Niels Jensen utilfreds med, at hans slægtninge, som beboede den gård, han havde pant i, nægtede at svare skat og tiende, hvad han som en ufri mand var pligtig til og derfor mente, at hans slægtninge også burde svare.
Ved denne lejlighed blev de i tidens løb afsagte domme vedrørende slægtens friheder fremlagt, og af sagen fremgår det endvidere, at Christoffer Eriksens børn i året 1692 havde indløs en del af Niels Jensens pant i Egebjerggård.
Der er ikke fundet nogen egentlig dom i denne sag, men det ser ud, som om slægten endnu engang har hævdet de nedarvede rettigheder og friheder, som siden forblev uantastet i Søren Christoffersens tid som ejer af Egebjerggård.

Efter hans død blev gården delt imellem hans døtre, nemlig en datter, gift med en vagtmester i Nim, og en datter, gift med Morten Tønnesen Staal, en degnesøn fra Vær, som i årene efter Søren Christoffersens død boede på Egebjerggård, men som i året 1753 solgte sin kones halvpart i gården til en fjernere slægtning, Jens Pedersen, Møller i Tolstrup.
Denne møller var gift med en datterdatter af Niels Christoffersen i Kørup. Gården blev derefter udparcelleret i flere mindre ejendomme, men blev atter samlet af førnævnte Jens Pedersens sønnesøns søn, Jens Peter Møller, hvis slægt besad gården indtil 1918.

Som nævnt havde Gabriel Holgersen endvidere sønnen Holger Gabrielsen, der først var præst i Stouby og siden i Hylke.
Han nævnes bl.a. d. 5. december 1633, da han sammen med svigerfaderen  Niels Findsen i Gammelby, blev stævnet for at have indespærret Frantz Mortensens kone Mette Olesdatter  af Vejle.

Holger Gabrielsen efterlod sig 8 børn: 1. Lene Holgersdatter, gift med Rasmus Pedersen Tøxen, præst i Løsning-Korning, 2. Anne Lisbeth Holgersdatter, vistnok gift med Mads Frandsen i Ejer. 3. Niels Holgersen, præst i Gangsted-Søvind, gift med Maren Jensdatter. 4. Anders Holgersen. forpagter på Hanstedgaard og ejer af Ørskovgaard, gift med Kirsten Johansdatter.
5. Margrete Holgersdatter, gift første gang med Mads Jørgensen Sommer, præst i Stouby 1634 - 1640, og gift anden gang med hans efterfølger i embedet Henrik Jørgensen. 6. Maren Holgersdatter, gift med Anders Lauritsen Stourup, rådmand i Fredericia. 7. Karen Holgersdatter, gift første gang med Jens Lauritsen Hanbjerg Nr. Omme, gift anden gang med Jens Olufsen, præst i Nr. Omme. 8. Marie Holgersen, gift med Jens Pedersen Bredal, præst i Klovborg, Tyrsting og Brædstrup.

Flere af Holger Grabrielsens børnebørn blev præster, bl.a. Maren Holgersdatter og Anders Lauritsen Stourups søn, Frands Andersen Stourup, som blev præst på Hirsholmene.

Denne Frands Andersen Stourup omtaltes 1704 af biskop Jens Bircherod, som forsømmelig i embedet, idet han ofte lod en anden oplæse noget af en postil for menigheden, når han enten selv var bortrejst eller ikke gad prædike. Han forsømte også at besøge de syge, som havde sendt bud efter ham.

Biskoppen anmodede derfor den 2. juni 1704 provsten i Horns Herred om at undersøge forholdene, og den 7. august tog han selv over til Hirsholmene, hvor han fandt ungdommen ”ganske slet funderet i kristendomskundskab” Men da menigheden var glade for deres præst, nøjedes Bircherod med at give ham en formaning.

Som nævnt arvede Christoffer Holgersen sammen med Gabriel Egebjerggård efter sin mor, men ret længe forblev han ikke på gården.
Allerede i året 1594 optræder han i Nim, hvor han besad en krongård. Han blev da, ifølge et brev af 5. februar 1594 fra kongen til lensmanden på Stjernholm, fritaget for at svare 2 Ørtug korn af sit landgilde, og den 4. Marts 1598 fik lensmanden besked om, at Christoffer Holgersen i Nim, der af lensmanden var forordnet til at være foged i Nim birk, ”og som desuden besværes meget af kongens folk og tjenere, som stedse kommer til ham” indtil videre måtte være fri for at svare landgilde af sin gård.
Den 3. februar 1609 bevilgede kongen, at Christoffer Holgersen, der havde forpligtet sig til at vedligeholde de 2 Hanstedbroer, måtte oppebære brokorn heraf, og han forbeholdt Hads og Voer Herreders beboere at yde dette i rette tid i Christoffer Holgersens hus, såfremt de ikke ville straffes for ulydighed.

Christopher Holgersen og hustru Maren Pedersdatter skænkede i året 1614 til Nim kirke en prædikestol, hvorpå deres initialer og våben er aftegnet.
Desuden finndes i Nim kirke deres ligsten, hvori de begge er indhugget i relief.

Den 28. februar 1617 blev Christopher Holgersen af kongen forlenet med halvparten af kongetienden af Nim sogn, som var 2½ Ørtug rug og 2½ Ørtug byg årligt.

Christopher Holgersen synes at være død i året 1622, idet kongen 1623 bevilgede Maren Pedersdatter den gård kvit og frit, som hendes husbond havde beboet med de tilhørende tiender og broafgifter, imod at holde gården ved hævd og magt.

Den 11. august 1629 bevilgedes forpagtningen af Hansted bro til borgmester Ernst von Baden i Horsens, og d. 7. marts 1631 indgav Marine Pedersdatter en klage til kongen over, at brokornet var blevet hende frataget.
Kongen gav d. 9. juli 1631 lensmanden befaling til at undersøge, om Marine Pedersdatter havde vedligeholdt broen vedbørligt, og om hun ikke, som det berettes, har opladt samme korn for andre.
Christopher Holgersen og Marine Pedersdatters ældste søn, Holger Christophersen var skriver på Åkjær slot, en anden søn, Frederik Christophersen blev birkefoged i Nim birk efter faderen og beboede den samme gård, der uden tvivl er identisk med den senere såkaldte kongsgård.

Frederik Christophersen dræbte sin bror og måtte rømme. Dette er åbenbart sket i året 1640, thi d. 8. januar 1641 fik Henrich Wulfsen von Mekkelburg, kongens staldknægt, lov til at tage Frederik Christophersens fradømte gård i besiddelse, dersom han kunne få lavet en mindelig ordning med Frederik Christophersens efterladte hustru.
Frederik Christophersens søn, Anders Frederiksen Nimb, der var rådmand i Korsør, blev stamfar for en talrig efterslægt.

Diana Holgersdatter blev gift 1580 med Peder Poulsen fra Torsted, sammen med hvem hun den 23. marts 1580 fik livsbrev på en gård i Elling, kaldet Tingstedmølle, og en ødegård samme sted.
Peder Poulsen må være død før 1630, da Diana Holgersdatter dette år opføres i Skanderborg slots jordebog som ejer af 2 gårde i Elling, som hun siges at have ”ad gratiam”.
Det er vanskeligt at afgøre, hvorvidt Diana Holgersdatter havde børn, men noget peger på, at dette var tilfældet.
Andre ting kunne tyde på, at hun efter Peder Poulsens død giftede sig igen. Livsbrevet for Diana Holgersdatter og hendes mand havde kun gyldighed i deres levetid, hvorimod hun synes omkring år 1630 at have afstået gården til en Eske Pedersen, som siden fik skøde på den.
Diana Holgersdatter selv boee imidlertid i en lang årrække herefter på gården, men oplod den, ifølge Skanderborg lensregnskaber for 1642-43 for en Niels Clausen, som varede 40 Rdlr. I indfæstning af samme.

Eske Pedersen var gift med Karen Hansdatter og havde med hende flere børn bl.a. en søn Christopher Eskesen, som ca 1655 overtog sin fædrene gård.
Men forinden dette var sket, havde faderen, Eske Pedersen, i 1652 pantsat gården til herredsfoged Jonas Hansen i Elling, gift med Katrine Hansdatter, som vist var en søster til Eske Pedersens kone Karen Hansdatter. 
Dele af pantet blev snart efter indløst af Christopher Eskesen, men atter igen pantsat til Jonas Hansen.
Ikke desto mindre lovbød Christopher Eskesen d. 7. maj 1669 sin iboende halve selvejergård i Elling til sine frænder, nemlig søskende Peder og Karen Eskesdatter i Elling, og til Peder Madsen i Tolstrup-Tammestrup og hans søn Holger Pedersen. At navnet Holger forekommer i slægten tyder på, at Eske Pedersen alligevel må have været en søn eller svigersøn af Peder Poulsen og Diana Holgersdatter.
Det er værd at bemærke, at Diana Holgerdatters brodersøn Erik Gabrielsen også har en søn Christopher, det kan næppe være andre end farbroderen birkefoged Christopher Holgersen i Nim, der er opnævnt, så han har sikkert haft et godt navn i slægten.

Da Christopher Eskesens pantsatte gård i mange år forblev indløst, blev den betragtet som Jonas Hansen og hans børns ejendom.
Det var sønnen Zakarias Jonasen, som arvede gården.
Jonas Hansen havde en datter, Olivia Jonasdatter, som ca 1670 blev gift med Christen Pedersen Bhi i Borup, og en af hendes døtre, Karen Christensdatter Bhi, blev i året 1703 gift med Niels Christoffersen fra Egebjerggård.
Han blev siden gårdmand i Kørup i Tamdrup sogn, jævnfør mandsstammen på Egebjerggård.
Og hermed er ringen sluttet, idet Niels Christoffersens oldefar var broder til Diana Holgersdatter, hvis gods Karen Christensdatter Bhi igennem sin mor var arving til.

Boller Egen, som står i Boller Slotspark - Man mener at træet nærmer sig en alder af 1000 år.

Samme anepar som 1313/ 1315, 2778/ 2779 og 3994/ 3995

1306. Erik Pedersen
Gjødesen * før 1540 Bjerregård, Kørup Sogn, Nim Herred,

Han blev gift med XX.
Han var af den adelige slægt Gjødesen på Rask

Børn:

657. i NN Eriksdatter (Gjødesen)  † 1648 i Egebjerggård, Hansted sogn,  

Hun blev gift med Gabriel Holgersen, gift 1585.

1307. XX

Gjødernes våbenskjold

Samme anepar som 2728/ 2779 og 3994/ 3995
1310. Anders Eriksen Grøn
.
 
Han blev gift med Anne XX.

Fæster af "Tamdrup Bisgaard", Foged på "Bygholm".
"Tamdrup Bisgaard" beliggende i Tamdrup Sogn, under Stjernholm Len, Nim Herred, Skanderborg Amt. Tilhørte Kronen fra 1536.
Foged på "Bygholm" i Horsens. Var en borg opført i 1313 på en banke kaldt Slangebjerg. Tilhørte Kronen.
Deltog i krigen i 1564, men blev fritaget og blev i stedet foged hos Holger Rosenkrantz. Fik i 1578 brev på fremdeles at besidde Kronens gård "Tanderup" i Bygholm.
Tingskriver og Herredsfoged i Nim Herred, Skanderborg Amt.

Anders Grøn, nævnes 1536 i Recessen sammen med Lars Grøn og Christen Grøn, fik 1560 Brev paa to Kronens Bol i Tamdrup (Nim H.), deltog 1564 i Krigen, men fik hjemlov for at være Foged hos Holger Rosenkrantz, fik 1578 Brev paa fremdeles at besidde Kronens Gaard i "Tanderup, Hammerum H." i Bygholm Lehn, skrev sig 1580 til Bisgaard (i Tamdrup), som hans Hustru s. A. fik Brev paa at beholde efter hans Død, tilsiges 1580 blandt Adelen i Aarhus Stift til Hyldingen og besegler denne og fører en Mur i sit Skjold (jvf. Sigiltavlen); g. m. Anne, sikkert den Fru Anne Grøn, som 1571 nævnes sammen med Anders Grøn blandt Gæsterne ved Frederik Rosen­krantz' Daab.

Børn:

655. i Margrethe Andersdatter Grøn, † 1631.

Hun blev gift med (1) Niels Sørensen Findsen (Vedel).

Hun blev gift med (2) Hans Andersen Munk, † 1631 i Skårup, Vejle.

ii Holger Andersen Grøn, * 1565, † 1651. 

Han blev gift med Elsabe Jacobsdatter.
Selvom han ser ud til at være ægtefødt søn efter Anders Grøn, ser han ud til at være opkaldt efter Holger Rosenkrantz. Før "Hyldningen" i 1608 er han trådt over i bondestanden og har sikkert giftet sig ind i denne.
Fik 4.august 1627 Kgl. stadfæstelse på at besidde "Aarupgaard" i Tamdrup fri for ægt og arbejde,mens hans søn Thingskriveren boede hos ham.
Omtalt som fæster og fri for ægt og arbejde.

1311. Anne XX.

Bygholm

1328. Asser Sørensen Skriver, * 1548 i Hylke, Skanderborg Amt. 
 
Han blev gift med Inger X.

Havde på et tidspunkt været ejer af Hanstedgård
1577 - 1581: Borgmester Adser Sørensen i Horsens fæster gården af kongen
1581 - 1585: Adser Sørensens enke Inger fæster gården efter sin mand
 
1577 hører vi, at kongen giver borgmester i Horsens Adser Sørensen livsbrev på Hansted Hov­gaard ved Horsens, fri for ægt og arbejde, men mod at svare sædvan­lig landgilde deraf. Året efter udstedte kongen et åbent brev, hvorved Adser Sørensen indtil videre fritoges for landgilde, skat og anden tynge, for at han bedre kan genopbygge gården, der skal være bygfalden. Det er derfor muligvis ham, der har ladet opføre den bygning, om hvilken Danske Atlas oplyser, at den var af grundmur og havde et tårn. Den blev ødelagt under en af de mange krige først i 1600'erne, da netop disse egne blev frygtelig hærget af tyske, polske og svenske tropper. Bevaret blev kun laden, hvis solide munkestensmure endnu gemmer sig under hvidtekalken den dag i dag.
 
1581 fik Adser Sørensens enke Inger fæstebrev på Hanstedgaard mod, at hun skulle svare sædvanlig landgilde og anden rettighed deraf til lensmanden på Skanderborg. 
http://skeel.info/browsemedia.php?mediasearch=epitafium&mediatypeID=photos

Børn:
664. i Christen Assersen Bhi, * o 1550 i Hylke sogn

Han blev gift med Mette Sørensdatter, gift o 1585 i Hylke

1329 Inger XX

Skanderborg slot

1330. Søren Sejersen  * i Testrup, † i Hylke . 
Har arvepart i Testrupgård efter sin far, Sejer Andersen i Testrupgård, som nævnes 1523 og 1537.
    
Børn:
 665. i Mette Sørensdatter, * o 1560 , † 1616 i Hylke sogn. 

Hun blev gift med Christen Assersen Bhi, gift o 1585 i Hylke

1331 XX

8 X tipoldeforældre

Samme anepar son 2624/ 2625, 5552/ 5553, 7984/ 7985
2608. Otto Holgersen Rosenkrantz
, * o 1486 i Boller, Uth sogn † 6 okt 1525 i Lübeck.  

Han blev gift med Margrethe Jespersdatter Ganz von Putlitz, gift 1516.

Til Boller, Næsbyholm (Tybjerg H.), og store Godser i Norge som han arvede efter sin mormor og hendes søster, Fru Inger Erlandsdatter, Rigsraad Arild Kanes.
Han var lensmand på Aalholm, han døde af pest i Lubeck
Begge ægtefæller blev begravet i Lübeck domkirke, blev senere ført til Uth og sluttelig til Hornslet kirke.
Otto Holgersen Rosenkrantz var 1508 med Christian II i Norge, han købte Næsbyholm af Axel Lauridsen (Tott), var i 1513 i Hofsinde, blev 1514 Høvedsmand på Akershus, 1517 på Tørning og 1523c- 25 på Ålholm. Han var rigsråd, nævnes1524 som ridder, og 1525 deltog han i kampen mod Søren Nordby. 
    
Børn:
1312. i Holger Ottesen Rosenkrantz, * 1517 i Tørring slot, Gram sogn † 4 marts 1575 i Bygholm, Horsens sogn. 

Han blev gift med (1) Mette Movridsdatter Krognos, gift 1548, † 26 sept 1558 i Bygholm Horsens. 

Han levede med Kirsten Nielsdatter * før 1542, † eft 1575 i Egebjerggård, Hansted sogn. 

Han blev gift med (3) Karen Christoffersdatter Gyldenstjerne, gift 25. April 1568, * 18 juli 1544 i Iversnæs Gods, † 1613 i Stjerneholm Gods, Skanderborg.

ii Otto Ottesen Rosenkrantz, * 1515, † 1557. 

Han blev gift med Ide Mogensdatter Goye.

iii Margrethe Ottosdatter Rosenkrantz, * 1518. 

Hun blev gift med Didrik Qvitzow.

iv Erik Ottesen Rosenkrantz, * 1520 i Tørning, † 18 nov 1575 i Arreskov, Fyn. 

Han blev gift med Helvig Jakobsdatter Hardenberg.
Til Arreskov, lensmand på Varberg og Bergenhus, stiftamtmand på Fyn, dansk rigsråd og lensherre på Bergenhus fra 1560 til 1568.
    
Erik Rosenkrantz blev i en del af sin barndom opdraget af sin morfar i Brandenburg, da begge forældre døde af pest i 1525.
Som ung mand gik han i saksisk tjeneste. Gennem sin farmor nedstammede han fra den norske Losna-slægt fra Sogn, og arvede det store tilhørende gods i 1547. Fra 1547 til 1551 boede han på en af sine norske ejendomme, og repræsenterde den norske adel ved kongehyldningen i 1548. Fra 1551 til 1560 var han i Danmark og havde flere vigtige stillinger.
I 1558 blev han gift med Helvig Hardenberg (1540-1599). I 1559, lige efter kroningen af kong Frederik 2., blev han medlem af rigsrådet, og udpeget til lensherre i Bergenhus hovedlen. Han kom til Bergen 21. juli 1560. To af hans brødre var ligeledes repræsenteret i rigrådet, Holger Ottesen Rosenkrantz og Jørgen Ottesen Rosenkrantz.
    
Bergenhus hovedelen omfattede på dette tidspunkt Vestlandet mellem Lindesnes og Romsdal, foruden Nordnorge fra Helgeland og nordover. Som lensherre var Rosenkrantz den øverste civile og militære leder i området.
    
Hans tid som lensherre blev præget af Den Nordiske Syvårskrig. I 1564 besatte en svensk styrke Trøndelag. Rosenkrantz samlede på eget initiativ, og med trusler om dødsstraf for dem, som nægtede, en styrke på ca. 4000 mand af bønder fra Nordhordland og Sunnhordland. Med denne styrke sejlede han nordover i april 1564. Den 22. maj indtog han Steinvikholm, hvor den svenske styrke havde forskanset sig.

I 1567 samlede han en ny styrke af bønder fra Vestlandet for at komme Akershus, som var truet af svenskene, til undsætning. Bland bøndene var modstanden mod at gøre krigstjeneste stor, og i 1568 sendte kongen en undersøgelseskommission til Bergen for at høre bøndernes klager. Kommissionens konklussion kendes ikke, men kort tid efter søgte Rosenkrantz sin afsked og dette bevilget.
Den 31. august 1568 forlod han Bergen. Resten af sit liv boede han på Arreskov på Fyn. Han var stiftslensmand i Odense fra 1568 til 1572 og igen i 1575.
    
Foruden de militære indsatser i krigen mod Sverige videreførte Rosenkrantz de tiltag, som var igangsat af forgængeren, Christoffer Valkendorf, for begrænse Hansestædernes magt i Bergen.
Han var ansvarlig for udbedringen af forsvarsværkerne på Bergenhus, hvor han fik bygget Rosenkrantztårnet, et vigtig landemærke i byen i dag. Han byggede også en bolig for sig selv i byen, i dag kendt som Muren i Bergen.
 Med sin hustru, Helvig Hardenberg, fik han fem børn, alle født i Bergen

v Anne Ottesdatter Rosenkrantz, * 1522 i Tørring slot, Gram sogn, † 1589 på   Torbenfeldt Gods, Mørkøv sogn

Hun blev gift med Albrecht Gøye.
Som 3-årig mistede hun begge sine forældre, der døde af pest, og hun blev opdraget hos sin faster, fru Sophie hr. Axel Brahes, som10-årig trolovet m. Rigshofmesterens søn, Albrecht Gøye. Efter mandens død bestyrede hun det omfattende gods med stor nidkærhed og var indblandet i flere processer.

vi Jørgen Ottesen Rosenkrantz, * 15 maj 1523 i Tørning slot, Gram sogn † 9 april 1596 i Rosenholm slot, Hornslet sogn. 

Han blev gift med Dorthe Gundesdatter Lange, gift 9 marts 1613 i Skaføgård.

Opvokset hos familie i Brandenburg, studier på universtiteterne i København og Wittenberg, oprettede Skaføgaard på Djursland og byggede Rosenholm slot (foto). Lensmand og diplomat for kongen.
    
Jørgen Ottesen Rosenkrantz blev født som yngste søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Ganz (tysk adel). Begge forældre døde 1525 af pest i Lübeck, hvorfor den 2-årige Jørgen sammen med broderen Erik og søsteren Margrethe først tilbragte nogle år hos bedsteforældrene i Tyskland.
Børnenes danske slægtninge mente dog, at brødrene skulle have en dansk opdragelse, hvorfor Erik og Jørgen 1530 kom til deres faster Sophie Rosenkrantz og hendes mand Axel Brahe, der var bosatte i Skåne.

Fasteren, der selv var barnløs, blev stærkt knyttet til den lille Jørgen, der i sin kortfattede selvbiografi sent i livet omtaler, at fasteren ”mig haver elsket for alle mine søskende og veret mig aldelis udi moders sted”
Han fik først undervisning af en lokal præst og kom så 1534 i skole i Malmø, hvor han blev undervist i latin af reformatoren Frands Vormodsen. Jørgen blev for øvrigt sat i huset hos Malmøs borgmester Jørgen Kock.
Under Grevens Fejde indledte borgmesteren et oprør i Malmø, hvor Jørgen Rosenkrantz sammen med andre adelige børn holdtes som gidsler i ni uger, indtil den skånske adel havde hyldet grev Christoffer. Efter krigens afslutning blev Jørgen sendt til København, hvor han modtog undervisning af de lutherske professorer Oluf Chrysostomus og Jens Andersen Sinning.
    
16 år gammel blev Jørgen Rosenkrantz 1539 sendt til universitetet i Wittenberg med anbefalingsskrivelser fra Christian 3. selv til Bugenhagen og Melanchthon.
I de fire år, han var i Wittenberg, hørte han, som han selv skriver i sin senere selvbiografi "mange drabelige lærde mænd, besynderlig Dr. Martin Luther og Philippum (Melanchthon)". Han var således kommet i personlig berøring med den lutherske kirkes fædre, og livet igennem skulle Jørgen Rosenkrantz forblive en ivrig lutheraner. Han havde fået respekt for grundig lærdom og frem for alt for den rene, uforfalskede lære.
Han tog sig senere i besiddelse af gode kundskaber både i teologi og især i dansk historie. Således sendte den kendte tyske historiker David Chytræus ham skrifter om Danmark til gennemsyn.

I sin tid formynderregeringen støttede han også Anders Sørensen Vedels arbejde med at skrive fortsættelsen til Saxos Danmarkskrønike ved at hjælpe denne med aktstykker fra sit eget arkiv på Rosenholm. Siden mistede Rosenkrantz og hans regeringskolleger dog tålmodigheden med Vedel på grund af langsommelighed, hvorfor opgaven 1594 blev overdraget til Niels Krag.
I sin studietid var Jørgen Rosenkrantz selv dog ikke en bogorm. I førnævnte selvbiografi skrev han, at han i Wittenberg blev "vant til det selskab, som ikke havde meget lyst til at studere"
    
I årene 1544-48 opholdt Jørgen Rosenkrantz sig i Danmark på slægtens godser Boller og Næsbyholm. Herefter drog han atter til Tyskland, hvor han gjorde tjeneste hos kurfyrst Moritz af Sachsen. Jørgen var en af de seks adelsmænd, der dag og nat skulle følge kurfyrsten overalt. Han kom således til at deltage i Magdeburgs belejring og de øvrige krigshandlinger i Tyskland, hvor kurfyrsten spillede hovedrollen.
        
Rosenholm blev påbegyndt af Jørgen Rosenkrantz i 1559. Han nåede at opføre tre fløje, mens den fjerde og sidste først tilføjedes af sønnen Holger omkring 1610.I 1551, 28 år gammel, blev han for anden gang kaldt hjem til Danmark af sine slægtninge. Brødrene ønskede nu at foretage endeligt skifte efter forældrene. Det var store godser, der skulle deles, men de var også adskillige arvinger.

Jørgens arvelod blev et omfattende strøgods i Østjylland, primært på Djursland og omkring Odder. Nogen hovedgård hørte imidlertid ikke til arven, hvorfor han selv oprettede Skabygård (Skaføgård) ved sammenlægning af bøndergårde i Skaby. I de samme år indledte han også tjeneste ved hoffet som hofjunker.
1555 blev han lensmand på et af rigets vigtigste slotte, Koldinghus. Men da hans ældre brødre Holger og Erik i henholdsvis 1552 og 1559 blev medlemmer af rigsrådet, syntes det, at Rosenkrantzerne havde fået de embeder, de kunne tilkomme. Jørgen Rosenkrantz valgte måske derfor at koncentrere sig mere om sine private affærer.

Ved hoffet havde han truffet en dronningens hofdamer, Dorthe Lange, og 1559 holdt dronning Dorotheas deres bryllup. Samtidig skiftede Jørgen Koldinghus ud med den på lensmandsposten på Dorotheas enkeslot, Dronningborg Slot ved Randers. Ligeledes i 1559, i april måned, mageskiftede Jørgen Rosenkrantz med kong Frederik 2., således Jørgen fik en del krongods på Djursland mod at kronen overtog Rosenkrantz' jord ved Odder. Hermed kom Rosenkrantz i besiddelse af hovedgården Holm i Hornslet Sogn, hvor han straks indledte byggearbejderne på det, der i de følgende århundreder blev slægtens stamsæde, Rosenholm.    
    
På trods at slægten som nævnt allerede var repræsenteret med to medlemmer i rigsrådet, blev Jørgen Rosenkrantz 9. juni 1563 ligeledes optaget i rådet.
Den Nordiske Syvårskrig var netop udbrudt mellem Danmark og Sverige. En af kong Frederiks første handlinger efter krigsudbruddet var netop at udnævne Jørgen Rosenkrantz til rigsråd. Jørgens ældre bror Holger var kongens nærmeste ven, og med endnu en Rosenkrantz i rådet ville kongen sikre sig yderligere støtte til sin politik. Samtidig skiftede Jørgen Rosenkrantz endnu engang sit len. Han blev nu lensmand på Kalø Slot, der lå kun få kilometer fra Rosenholm. Familien havde nu ofte bopæl her, og han yngste søn Holger fødtes på Kalø i 1574. Jørgen Rosenkrantz beholdte Kalø Len til sin død i 1596.
    
På trods af sine militære erfaringer fra tiden i Tyskland blev Jørgen Rosenkrantz' opgave under krigen diplomatiet. Straks efter udnævnelsen blev han sendt til Lübeck for at indgå forbund med byen. I de følgende år var han først og fremmest fast repræsentant ved de mange resultatløse fredsforhandlinger.
Således var han i 1563 og 1564 til fredsmøder i Rostock, 1564 tillite hos kurfyrsterne af Brandenburg og Sachsen og den tyske kejser.
I de følgende år havde han tilsyn med Jylland. I 1567 deltog han i endnu et resultatløst fredsmøde i Stralsund, i 1568 i fredsmødet i Roskilde, og i 1569 sendtes han til rigsgrænsen for sammen med svenske sendebud at få freden i stand. Dette mislykkedes, og krigen fortsatte endnu et år, indtil den endelige fred blev sluttet ved mødet i Stettin 1570 - et møde hvor Jørgen Rosenkrantz ligeledes deltog som forhandler. Under krigen var han tillige involveret i forhandlingerne med de slesvigske hertuger om lenspligten til Danmark. Disse forhandlinger stod på indtil de fik en foreløbig afslutning ved lenshyldingen i Odense 1580.
    
Også i årene efter freden anvendte Frederik 2. Jørgen Rosenkrantz til diplomatiske sendelser. I 1572 ved Brømsebro og 1574 i Stockholm, i 1577 i Emden og Hamborg for at forhandle med England om sejladsen i de nordlige have, som Frederik 2. mente var under hans overhøjhed. I indenrigspolitikken var Rosenkrantz ligeledes aktiv. Sammen med andre betroede mænd afholdt han næsten årligt kongeligt retterting i Viborg, hvorfor han havde erhvervet sig egen gård i byen. I sit 33-årige virke i rigsrådet deltog han naturligvis også i de almindelige kongelige retterting og rigsrådsdomme uden for Jylland.
    
FormynderregeringenJørgen Rosenkrantz' karriere skulle dog nå endnu videre. Ved Frederik 2.’s død 1588 var tronarvingen Christian 4. endnu kun 11 år gammel. Rigsrådet udpegede da fra sin midte fire personer, der skulle danne en formynderregering indtil kongen blev myndig. Blandt de fire var Jørgen Rosenkrantz, som rådets ældste. Han skulle som den eneste af de fire blive siddende i hele regeringens levetid frem til 1596. Regeringens leder var først Rosenkrantz’ gamle ven, kansleren Niels Kaas.
Da denne døde 1594 overtog Jørgen Rosenkrantz’ ledelsen og var således Danmarks reelle leder. Både Niels Kaas og Jørgen Rosenkrantz var uhyre forsigtige og konservative i deres styrelse af riget. De frygtede risikoen for magtmisbrug i forhold til kronen, men samtidig var styret også præget af en stor retfærdighedsfølelse, streng sædelig alvor og stor frygt for religiøse stridigheder. I den henseende gik Rosenkrantz til stadighed i spidsen. Han var imod al slags overdådighed, og den evangeliske læres renhed var i kirkelig henseende hans hovedmål. Selv søgte han sin styrke i daglig læsning i sine gamle læreres, Luther og Melanchthon, skrifter.

Allerede i Frederik 2.'s tid havde han siddet i den kommission, der skulle undersøge den fremtrædende teolog Niels Hemmingsens forhold, da denne svingede mere over mod calvinistisk lære. Her viste han sig som af Hemmingsens ivrigste modstandere, og afbrød Hemmingsens forsvar med ordene: ”Dette er alt for subtilt.”
    
Endnu i februar 1596 deltog en svækket Jørgen Rosenkrantz i regerings forhandlinger på Koldinghus, hvor den unge Christian 4. opholdte sig. Jørgen Rosenkrantz bar formentlig en stor del af ansvaret for, at rigsrådet først ville erklære Christian 4. for myndig i 1596. Rosenkrantz sagde ved en lejlighed: ”Jeg er forskreven til Herredag i Kjøbenhavn næste Trinitatis; men jeg haaber at holde Herredag paa den tid i Himmerig”.
 
Den formelle magtoverdragelse til kongen skulle netop ske ved herredagen i København ved Trinitatis 1596. Men den syge Jørgen Rosenkrantz lod sig bringe fra Koldinghus hjem til Rosenholm, hvor hans sygeleje varede et par måneder. Her kom mange af hans kolleger fra rigsrådet, adelige venner og slægtninge for at tage afsked. Århus’ biskop Jens Gjødesen opholdt sig ligeledes på Rosenholm, og i sin ligprædiken over Jørgen Rosenkrantz, giver biskoppen en smuk skildring af den gamle rigsråds liv og især af samtalerne med ham på sygelejet. Langfredag 9. april 1596 døde Jørgen Rosenkrantz på sin elskede gård. Godt en måned senere, Kristi Himmelfartsdag 20. maj 1596 stedtes han til hvile i krypten under Hornslet Kirke.
    
Jørgen Ottesen Rosenkrantz var efterhånden bleven en ungkarl på knap 36 år, før han som ovennævnt 5. februar 1559 havde indgået ægteskab med den 18 år yngre hofjomfru Dorthe (Dorothea) Gundesdatter Lange (1541-1613). Hun var datter af Gunde Lange til Brejninggaard og Karen Hansdatter Breide.
Ved sit valg af ægtefælle har Rosenkrantz næppe skelet til medgiften, for Dorthe Lange synes ikke havde været særlig rig. Om fru Dorthe vides stort set intet andet, end at hun delte sin mands dybe religiøsitet. Ved sin mands død overlod hun Rosenholm til sin søn og svigerdatter og tog ophold på Skaføgård, der blev hendes enkesæde i de næste 17 år. I anekdoter om hendes enkestand berettes om hendes stridbarhed, men disse fortællinger kan dog ikke underbygges i kilderne.
    
Modsat mange af deres standsfæller fik Jørgen Rosenkrantz og Dorthe Lange kun ganske få børn, som dog alle overlevede de første kritiske barneår. 1560 fødtes sønnen Otte, der blev opkaldt efter farfaren. Han påbegyndte 1578 sine studier i udlandet, men just hjemkommet til Danmark døde han på Kalø Slot 1582. Datteren Margrethe fødtes ca. 1561. Hun blev 1586 gift med Oluf Bille til Vallø, men ellers vides der intet om hende. 1574 fødtes så en efternøler, sønnen Holger, der siden arvede godserne og blev berømt som den lærdeste mand i Danmark.
    
Skaføgårds hovedbygning opført af Jørgen Rosenkrantz i årene 1580-82. Porthuset med de små tårne er dog først opført af enken Dorthe Lange omkring år 1600.Var Jørgen Ottesen Rosenkrantz i sit livssyn og med sin strenge religiøsitet måske nok konservativ, så var han dog stadig et renæssancemenneske med interesse for kunst og videnskab.
Herom vidner især de pragtfulde herregårde, Rosenholm og Skaføgård, som han lod bygge. Havde Jørgen Rosenkrantz ikke allerede sikret sig sin plads i historien med sit virke i regeringen, så har han alene med med disse byggeriet af disse huse fortjent at blive husket.
    
Som oven nævnt havde han allerede 1551 oprettet Skaføgård som hovedgård ved at sammenlægge nogle bøndergårde, og her havde han i første omgang opført en række avlsbygninger, mens han selv antagelig havde bolig i en af gårdenes gamle stuehuse.
Men Skaføgård lå noget afsides i forhold til hovedparten af godsbesiddelserne, hvorfor han gennem mageskiftet med kronen kom i besiddelse af gården Holm i Hornslet Sogn, hvor han straks begyndte at bygge og grave. Gården fik navnet Rosenholm, og den skulle i de følgende årtier vokse til at blive et af Danmarks smukkeste herresæder, stærkt inspireret af den moderne italienske og franske renæssancestil.

På Skaføgård havde Jørgen antagelig ikke villet bygge nogen hovedbygning, men i 1574 nedkom Dorthe Lange med en efternøler, sønnen Holger, som, efter at overlevet de første kritiske barneår, viste sig levedygtig. Det var nok årsagen til, at Jørgen Rosenkrantz 1579 indleder nye byggearbejder her. Først blev ladegården opført, og i årene 1580-82 rejstes Skaføgårds hovedbygning.
Således kunne Jørgen nu efterlade en herregård til begge sine sønner, men skæbnen ville dog, at den ældste, Otte, døde samme år som Skaføgård blev fuldført. Begge gårde blev derfor overtaget af den yngste søn Holger.
    
Rosenholms sognekirke, Hornslet Kirke, blev ligeledes omfattet af Jørgen Rosenkrantz’ mange byggerier. Han udvidede den beskedne landsbykirke med nyt stort kor, tårn og kapel. Og så lod han mange af sine forfædres jordiske rester, epitafier og ligsten hente til Hornslet, som nu blev et sandt mausoleum over Rosenkrantz-slægten. Over sig selv, fru Dorthe og børnene rejste han et stort pragtfuldt epitafium.
    
Med Jørgen Rosenkrantz blev kirken omdannet til gravkirke for slægten Rosenkrantz, hvorfor gravsten og epitafier for familien præger kirkens inventar. Jørgen Rosenkrantz lod nedlægge en række gravsten i gulvet, da han samlede familiens forfædre i Hornslet, disse gravsten er nu ophængt i våbenhuset og i tårnrummet, i våbenhuset ses gravsten over Gunde Lange (død 1564) og Karen Breide, gravsten over Holger Erik Rosenkrantz's hustru Anne Meinstorf (død 1534, dræbt af bønder på Ringsted ting), gravsten over Holger Holgersen Rosenkrantz (død 1534 ved Ålborghus), gravsten over Otte Nielsen Rosenkrantz (død 1477) og Else Holgersdatter Krognos (død 1470) , gravsten over Erik Ottesen Rosenkrantz (død 1503) og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne (død 1477), i tårnrummet ses gravsten over Sophie Holgersdatter Rosenkrantz (død 1558) samt gravsten over Otto Holgersen Rosenkrantz (død 1525) og Margrethe Ganz (muligvis død samme år i Lybæk). I sydkapellets gulv er nedlagt en gravsten over Jørgen Rosenkrantz (død 1596) og Dorte Lange.

I gravkælderen er opstillet kister med medlemmer af slægten Rosenkrantz. På nordvæggen i korets 1.fag ses længst mod øst en lille sten fra 1532 over lensmanden på Gotland, Henrik Rosenkrantz, dernæst ses en malet figursten over Jørgen Rosenkrantz far og farfar, Otto Holgersen (død 1515) og Holger Eriksen til Boller (død 1496). I korets 2.fag ses et stort epitafium, der oprindelig har siddet på nordvæggen i skibets 2.fag men blev flyttet, da man afdækkede kalkmalerierne i 1960, epitafiet er opsat over Jørgen Rosenkrantz oldefar og tipoldefar, Erik Ottesen (død 1503) og Otte Nielsen (død 1477), på epitafiet ses øverst Dommedag i en oval ramme samt familiens anevåben, den latinske tekst er tilføjet senere. I sydkapellet ses et epitafium over Jørgen Rosenkrantz (død 1596) og Dorte Lange.
    
2609. Margrethe Jespersdatter Ganz von Putlitz, * o 1490 i Lübeck, Slesvig Holstein, † 29 sept 1525 i Lübeck, Slesvig Holstein

Jørgen Ottesen Rosenkrantz Udført efter portræt fra 1589 på Rosenholm

Samme anepar som 2628/ 2629, 5556/ 5557 og 7988/ 7989
2612. Peder Eriksen
Gjødesen i * før 1540 i Bjerregård, Kørup, Tamdrup sogn.

Han blev gift med XX
    
Børn:
1314. i Erik Pedersen ( Gjødesen). 

Han blev gift med XX.

ii Maren Pedersdatter

Hun blev gift med Christopher Holgersen

Helt sikkert er denne ane ikke, men jeg refererer til dette link
http://www.dis-danmark.dk/forum/read.php?1,459669,464827

Den Peder Eriksen i Kjørup, som Sigurd Elkjær nævner, skulle også være søn af Erik Gjødesen.
En søn af Peder Eriksen kunne være den Erik Pedersen Gjødesen i Kiørup, som nævnes 11.01.1580 i C. Glambek's brevkiste.
En datter af Peder Eriksen i Kiørup skulle iflg. Sigrud Elkjær være Marine Pedersdatter Gjødesen, som blev gift med Christoffer Holgersen.

2613 XX

Tilmuret syddør Tamdrup kirke

Samme anepar som 5564/ 5565 og 7996/ 7997
2620. Erik Lauritsen Grøn
, * ca 1525 i Voergård, Dronninglund, † 1583. 

Han blev gift med Maren Andersdatter.

Børn:

1310. i Anders Eriksen Grøn

Han blev gift med Anne XX.

ii Jens Grøn.

2621. Maren Andersdatter, * 1500.

Voergård slot på frimærke

2660. Sejer Andersen, * i Tvingstrup, Ørridslev, † efter 1545 i Testrup. 

Han blev gift med X Jensdatter.

Eschild Andersen Herredsfoged i Elling Søren Elbech Anders Othe i Giedved og Jens Pedersen i Mundberg giør Witterligt: Aar efter Guds Byrd 1545 Tirsdagen næstefter Qwasimodogeniti Søndag paa Woer Herridts Ting war skicket Sejer Andersen i Testrup, Peder Kiær i Grumstrup, Anders Kiær og Jens Kiær, hwilke der lowlig esket, Bad og fik et fuldt Tings Widne af 8te Lowfaste Danne Mænd der saa: Anne Olufs i Ørreslev og hendes rette møndig Wærge Oluf Madsen ibd og Kirsten Jenses med hendes rette møndig Wærge Jens Troulssen stod her samme dag paa fornte Ting inden alle 4 stocke solgte, skiødte og aldeeles afhænde fra dennem  og deris sande Arwinger og til Sejer Andersen, Peder Kiær, Anders Kiær og Jens Kiær til dennem og deris sande Arwinger en halw Søster lod i saa mange gaarde og Eiendomme, som her efterfølger, som de hawde arwet efter deris rette Forældre.
 
 Primo En halw Søster lod i en gaard i Kattrup, Jens Kiær iboer, Item en halw Søster lod i den gaard Sejer Andersen i Thestrup iboer, Item en halw Søster lod en halwgaard heder Nederlund. Item en halw Søster lod i en halwgaard heeder Owerlund, af hwilken Halwe Søster lod i fornte gaard og Eiendomme Sejer Andersen skal hawe halwparten og Peder Kiær og hans Brødre halwparten, og kiender wi os at hawe oppebaaret Penge fyldest og fuld Wærd. Anno ut supra.

Børn:
1330. i Søren Sejersen.

Han blev gift med XX

2661. X Jensdatter.

Ørridslev kirke har romansk kor og skib med sengotiske tilføjelser, et tårn mod vest og våbenhus mod nord. Den romanske del er i veltilhugne, ret små frådstenskvadre i munkestensformat, enkelte dog større og hjørnerne af store kvadre. Murværket er usædvanligt smukt og regelmæssigt. Bygningen hører sandsynligvis til de ældre frådstenskirker fra begyndelsen af 1100t. Den tilmurede syddør er placeret usædvanligt langt mod vest, og i skibets sydside er tre højtsiddende rundbuevinduer, der er er tilmuret i lysningen. Den runde korbue er bevaret indvendig. I sidste del af 1400t. blev der indbygget hvælv, i koret ét, i skibet fire krydshvælv. Noget senere blev det anselige våbenhus i to stokværk tilføjet. Fra samme tid er tårnet vistnok; dets underrum er nu adskilt fra skibet ved en udmuring i tårnbuen. I nordsiden af tårnet er en fladbuet dør i spidsbuet spejl, og dets overdel er stærkt skalmuret med små sten.

9 X tip oldeforældre

Samme anepar som 5248/ 5249, 11104/ 11105 og 15968/ 15969
5216. Holger Eriksen Rosenkrantz
, * ca 1455 i Bjørnholm, Tirstrup, Randers, † 1496 i Krogsholm, Ystad, Sverige. 

Han blev gift med (1) Margrethe Bosdatter Flemming, * ca 1468 i Hordaland, Norge, † 1491 i Krogsholm, begravet i Hornslet.

Han blev gift med (2) Anna Henriksdatter Meinstorf, * 1475, † 1535.

Han nævnes 1485, 1487 beseglede hyldingen i Lund, høvedsmand på Skanderborg, 1492 Rigsraad, 1495 sendt til Gotland, + 1496 på tilbagevejen herfra på Krogsholm
 
Hans anden ægtefælle Anne Henriksdatter Meinstorf var hofmesterinde hos dronningerne Christine Elisabeth og Sophie. hun havde 1503 Fredsgård Len og 1508 - 1618 og 1523 - 25 Højstrup len. Hun var i unåde 1518 - 23 og boede da i Lübeck. Hun blev myrdet d 30 januar 1535 på Sjællands landsting i Ringsted i greve Christoffers nærværelse. Hun blev begravet i Ringsted, men førtes siden til Hornslet kirke. 

Børn:
2608. i Otto Holgersen Rosenkrantz, * o 1486 i Boller, Uth sogn † 6 okt 1525 i Lübeck. 

Han blev gift med Margrethe Jespersdatter Ganz von Putlitz, gift 1516.

ii Else Holgersdatter Rosenkrantz, † 1564. 

Hun blev gift med (1) Albert (Due) Glob. 

Hun blev gift med (2) Christiern Friis.
      
iii Holger Holgersen Rosenkrantz, * 1496, † 1534.  ridder, lensmand på Koldinghus, faldt i slaget 16-10-1534 ved Svenstrup.

Han blev gift med Karen Jepsdatter Friis.

5216. Margrethe Bosdatter Flemming, * ca 1468 i Hordaland, Norge, † 1491 i Krogsholm, begravet i Hornslet.

Epitafium i Hornslet Kirke sat af Jørgen Rosenkrantz over sine forfædre Otto Holgersen, død 1525, til venstre og Holger Eriksen Rosenkrantz, død 1496, til højre.

Samme anepar som 5250/ 5251
5218. 
Jesper Gans Edle Herr zu Putlitz * 1460, † 1491 i Krogholm, Skåne.  Godsejer og hofmarskal i Brandenburg.

Han blev gift med Anna von Maltzahn.

Børn:
2609. i Margrethe Jespersdatter Ganz von Putlitz, * o 1490 i Lübeck, Slesvig Holstein, † 29 sept 1525 i Lübeck. 

Hun blev gift med Otto Holgersen Rosenkrantz, gift 1516.

5219. Anna von Maltzahn, * ca 1460, † før 1526.

Putlitz våbenskjold

Samme anepar som  11128/ 11129, 15992/ 15993
Parret vil ikke blive nævnt efter 10X tipoldeforældre

5240. Laurits Grøn
, * 1450. 

Han blev gift med X Eriksdatter Rekhals.

Børn:

2620. i Erik Lauritsen Grøn, * i Voergård, Dronninglund, † 1583. 

Han blev gift med Maren Andersdatter.

5241. X Eriksdatter Rekhals.

Rekhals våbenskjold

5320. Anders Pedersen i Tvingstrup, Ørridslev sogn 

Han blev gift med Kirsten Andersdatter

Disse oplysninger har jeg via slægt og data anesøgning
Mette Sørensdatters far hedder Søren Sejersen og levede i Hylke.
Søren Sejersen far hedder Sejer Andersen født i Tvingstrup, Ørridslev S.
døde i Testrup
Sejer Andersens forældre er Anders Pedersen og Kirsten Andersdatter i Tvingstrup
Familiesammenhængen kan bl. a. ses i Voer Herreds Tingbog.     

Børn:
2660. i Sejer Andersen, * i Tvingstrup, Ørridslev, † i Testrup. 

Han blev gift med x Jensdatter.

5321. Kirsten Andersdatter.

Døbefonten Ørridslev kirke

5322. Jens Johansen
Boede på Morsholt i Odder sogn.

Han blev gift med Mette X.
    
Børn:
2661. i x Jensdatter

Hun blev gift med Sejer Andersen.

5323. Mette X.

Odder kirke

10 X tipoldeforældre

Samme anepar som 10496/ 10497, 22208/ 22209 og 31936/ 31937
Noter under 10496/ 10497

10432. Erik Ottesen Rosenkrantz
, * ca 1427 i Hevringholm, Vivild, Randers, † 7 jan 1503 i Mariager kloster. 
Han var en dansk ridder, rigshofmester og storgodsejer.

Han blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstjerne, gift før 1456.

Erik Ottesen var ud af den jyske adelsslægt Rosenkrantz, men familienavnet "Rosenkrantz" anvendte slægten først efter hans død.
Han var søn af rigshofmesteren Otte Nielsen (Rosenkrantz) og Else Holgersdatter Krognos. Allerede i en ret ung alder fik han ret høje embeder, måske ikke mindst på grund af faderens anseelse i Danmark. Allerede i 1449 nævnes Erik Ottesen første gang. Det er i forbindelse med en række gunstbevisninger han modtog fra Paven. Ved den lejlighed omtales han som ridder. I 1452 er han medlem af rigsrådet og tilmed lensmand på adskillelige len, herunder Skanderborg Slot. Og i 1456, antagelig knap 30 år gammel, blev han rigets fornemste verdslige embedsmand, da han afløste Niels Eriksen Gyldenstjerne som rigshofmester. Han skulle beholde denne post helt frem til 1481, hvor han antagelig faldt ved kong Hans' tronbestigelse.
 
I de 25 år som rigshofmester træffer man Erik Ottesens navn igen og igen.
I udenrigspolitikken omtales han allerede 1456 ved forhandlingerne om Borgholms overgivelse. 1457 var han med Christian 1. til Sverige, hvor kongen kronedes til svensk konge i Uppsala.
I 1460 medbeseglede Erik privilegierne i Ribe for Slesvig og Holsten.
I 1462 og 1469 tog han en virksom del i forhandlinger med Hansestæderne i København.
I 1464 ledede han et gesandtskab til Preussen og spillede samme år en rolle ved det møde, hvor ærkebisp Jøns Bengtsson af Uppsala ydmygt bad kong Christian om tilgivelse.
1465 var Erik Ottesen medlem af et dansk gesandtskab, der i Hamborg sluttede en traktat med England, og for sin umage ved denne lejlighed modtog han en særlig takskrivelse fra den engelske konge.
Han var til møde med svenskerne i Halmstad 1468 og i Lübeck 1469, var nærværende ved opgøret mellem Christian 1. og hans broder grev Gerhard 1470 (i anledning af den sidstnævntes styrelse af Slesvig og Holsten) og deltog på ny i møderne med de svenske i Kalmar 1472, 1473, 1474 og 1476.
I 1477 var han og flere andre i Sachsen for på den senere kong Hans' vegne at bejle til kurfyrst Ernsts datter Christine.
 
Også i landets indre styrelse spillede Erik Ottesen en fremtrædende rolle. Eksempelvis skal blot anføres, hvorledes kongen 1464 sendte ham til Jylland for at forhandle med jyske stormænd i sager, "som os og vore riger nu synderlig og så stor magt på ligger, som det nogen tid i vore dage gjort haver".
Man kan derfor ikke undre sig over, at en mand af hans betydning modtog gentagne beviser på kongens nåde. Således fik han 1457 hals- og håndsret over sine bønder, en begunstigelse, som dengang hørte til sjældenhederne i Danmark. I 1459 fik han tillige med faderen birkeret over Bjørnholm (nuv. Høegholm), ligesom han samme år fik tilladelse til selv at beholde den pengeafgift, som han skulle betale kronen af sine len.
 
Hvorvidt Erik Ottesen fortsat var rigshofmester efter kongs Hans' tronbestigelse i 1481 er uklart. Han kaldes ved titlen i et brev i 1484, som man under almindelige forhold ville anse for en pålidelig kilde. Men der foreligger næppe andre troværdige vidnesbyrd om, at han har beholdt sit embede efter tronskiftet, og da en anden nævnes som rigshofmester både 1482, 1483 og 1487, skal måske den samme betegnelse for Erik Ottesen i 1484 blot opfattes som et høfligt udtryk.
Men uanset dette, så bevarede Erik Ottesen dog sin plads i rigsrådet, hvor han  i mange år deltog i behandlingen af statens sager. Således deltog han ved møderne med svenskerne 1482 og 1483.
I 1484 var han den mest fremtrædende ved forhandlinger, der førtes i København med Hansestæderne, og i det mindste helt ned til år 1500 kan man træffe ham nævnt ved møder i rigsrådet.
 
Hvad Erik Ottesens private liv angår, er det nedenfor under hans fader anført, hvorledes han sammen med denne var indviklet i stridighederne med Århus' biskop Jens Iversen Lange og med Lave Brock på Gammel Estrup.
Allerede temmelig tidlig forekommer Erik som medejer af faderens herregård Bjørnholm (Høegholm), og ligesom Otte Nielsen udkøbte han forskellige parthavere af den.
Omtrent fra 1468 synes han at have overtaget gårdens styrelse, og ved faderens død 1477 arvede han dennes del i den.
Hans giftermål havde bragt ham forøget velstand, i det hans bryllup 1456 med Sophie Henriksdatter Gyldernstierne, som var datter af Henrik Knudsen Gyldenstjerne og den "hovmodige" Anne Mogensdatter.
Fra Anne Munk arvede parret Boller ved Horsens. Endvidere ejede Erik Ottesen Skjern i Middelsom Herred og Møgelkjær.
Samlet set har han hørt til sin tids rigeste mænd. Han var forlenet med Skanderborg Slot (formodentlig i perioden 1452-1488) og med byfogediet i Randers (i alt fald 1467-1494); Hassens og Stensmark, der begge havde været forlenet til hans fader, havde han i pant.
Yderligere kan nævnes som hans pantelen: Middelsom Herred (der 1495 af Kronen blev overladt til Eriks søn Jørgen, men faldt tilbage til Erik ved sønnens tidlige død 1496), Sønderlyng Herred, Rinds Herred (sidstnævnte blev dog 1497 pantsat til hans svigersøn Predbjørn Clausen Podebusk) og det såkaldte Ranes Gods i Kalø Len (som en anden af hans svigersønner, Jørgen Rud, 1495 fik i pant).
 
At Erik Ottesen har næret historiske interesser, fremgår af et endnu bevaret krønnikehåndskrift, som han har ladet afskrive.
Ligesom sin fader var han en from mand, der begunstigede flere klostre med gaver. Navnlig Mariager Kloster fik hans opmærksomhed, og ved klosterkirken her opførte han et kapel, som skulle være hans sidste hvilested.
I sin sidste levetid trak han sig tilbage til en bygning i nærheden af klosteret og forblev her til sin død. Bortset fra disse ydre udtryk for fromhed, møder man også træk hos ham, der vidner om en smuk sædelig livsanskuelse, og hele hans personlighed har øjensynlig i en ualmindelig grad været skikket til at indgyde agtelse.
I et vidne af Viborg Landsting 1474 hedder det, at han havde tilbudt at stå enhver til rette, som kunne have noget at klage over ham, men at der ingen sådan mødte på Tinget, hvorimod de der forsamlede takkede ham «Ære og godt». Og et eftermæle, som ikke falder i manges Lod, får han i en krønnike fra første halvdel af 1500-tallet, hvor han omtales således: "han var ligesom en fader for Danmark; hans mage og lige så vi ikke end i ære, dyd, fromhed og i alle gode vilkår". Han døde 7. januar 1503, efter at han allerede tidligere delvis havde skiftet med sine børn; sin hustru havde han mistet 1487. 

Børn:
i Niels Eriksen Rosenkrantz, * 1450, † 1516. 

Han blev gift med Birgitte Olufsdatter Thott.

5216. ii Holger Eriksen Rosenkrantz, * ca 1455 i Bjørnholm, Tirstrup, Randers, † 1496 i Krogsholm. 

Han blev gift med (1) Margrethe Bosdatter Flemming, * ca 1468 i Hordaland, Norge, † 1491 i Krogsholm, begravet i Hornslet. 

Han blev gift med (2) Anna Henriksdatter Meinstorf, * 1475, † 1535.

iii Elsebe Eriksdatter Rosenkrantz, * 1455, † 1492. 

Hun blev gift med Hans von Ahlefeldt.

iv Mette Eriksdatter Rosenkrantz, † 1503. 

Hun blev gift med Eskild Mogensen Gøye.
      
v Kristine Eriksdatter Rosenkrantz. 

Hun blev gift med Jørgen Mikkelsen Rud.

vi Vibeke Eriksdatter Rosenkrantz, * 1455, † 1506. 

Hun blev gift med Predbjørn Podebusk.

10433. Sophie Henriksdatter Gyldenstjerne, * ca 1430 i Restrup, Ålborg, † ca 1487. 
Til Boller.

Erik Ottesen og Sophie Gyldensstjernes gravsten Hornslet kirke

Samme anepar som 10498/ 10499, 22210, 22211 og 31938/ 31939
10434. Bo Flemming. 

Han blev gift med Sigrid Erlandsdatter Losne-Ætten.

Til Næsøen i Aker, nævnes endnu 1491. Han var væbner 1456, i 1457 nævnes han som ridder og pantsatte da gods i Ods herred til Christiernvan haffn.
I 1461 nævnes han som ridder og Norges Riges råd, 1465 - 66 var han sendebud til forhandlingerne med de svenske, var 1471 Norges riges Kansler, 1472 lensmand på Tønsberg, hyldede 1483 kong Hans i Halmstad og 1489 nævnes han som lensmand på Akershus. 
    
Børn:    
5217. i Margrethe Bosdatter Flemming, * ca 1468 i Hordaland, Norge, † 1491 i Krogsholm, begravet i Hornslet. 

Hun blev gift med Holger Eriksen Rosenkrantz.

10435. Sigrid Erlandsdatter Losne-Ætten, * 2490, † 1528. 
Hun nævnes som enke i 1501.

Flemmings våbenskjold

Samme anepar som 10500/ 10501, 22212/ 22213 og 31940/ 31941
10436. Busso Gans Edle Herr zu Putlitz


Han blev gift med Margrethe von der Schulenburg.
    
Børn:
5218. i Jesper Gans Edle Herr zu Putlitz, * 1460, † 1491 i Krogholm, Skåne. 

Han blev gift med Anna von Maltzahn.

ii Lukretie Gans Edle Herrin zu Putlitz. 

Hun blev gift med Ludolf II von Maltzahn.

10437. Margrethe von der Schulenburg, * 1425, † 1501.

Schulenburgs våbenskjold

Samme anepar som 10502/ 10503, 22214/ 22215 og 31942/ 31943
10438. Ludolf von Maltzahn
, * 1416, † 1480.
    
Børn:
5219. i Anna von Maltzahn, * ca 1460, † før 1526. 

Hun blev gift med Jesper Gans Edle Herr zu Putlitz.

10439. XX

Maltzahns våbenskjold

11 X tipoldeforældre

Samme anepar som 20992/ 20993, 444416/ 44417, 63872/ 63873
20864. Otte Nielsen (Rosenkrantz),
* ca 1395, † ca 1477.  

Han blev gift med Else Holgersdatter (Krognos).
 
Rigsraad, Høvedsmand paa Kalø
 
Rosenkrantz giftede sig til Hvideslægtens gård Bjørnholm på Djursland og øgede stadig slægtens godser. Han støttede 1438-39 oprøret mod Erik 7. af Pommern. Christoffer 3. af Bayern gav ham Kalø Slotslen og i 1445 hofmesterembedet. Efter kongens død 1448 virkede Rosenkrantz for valget af Christian 1. og støttede hans norske tronkrav og erobringen af Gotland. Da forhandlingerne med Sverige i Avaskär brast i 1451, støttede han krigen mod Karl 8. Knutsson. Men året efter fratrådte han som hofmester, da der atter blev behov for forhandlinger med Sverige; han bevarede dog sin politiske indflydelse langt op i 1460'erne.
 
Otte Nielsen Rosenkrantz blev i 1420 såret i slaget ved Immervad, 1434 var han rigsråd, og 1435 besegledede han forliget i Vordingborg som den første blandt væbnerne. Han synes samme år at have været med kongen i Stockholm, han deltog 1438 i opsigelsen af kong Erik og indkaldelsen af Christoffer af Bayern. han var Høvedmand på Kalø 1439 . Han nævnes 1441 som ridder, og samme år afkøbte han Ove Tagesen Rewentlow al dennes fædrende og mødrende arv i Bjørnholm.
I 1444 fik han en part i samme af Mogens Ebbesen Galt. Han var Hofmester 1445 - 56, i 1445 fik han af kongen den i oprører faldne Henrik Tagensen Rewentlows anpart i dennes tilgodehanvende hos Hr. Niels Iversen Rosenkrantz som høvedsmand på Svavsted.
Han deltog 1449 og følgende år i forhandlingerne med de svenske, førte en langvarig og forbitret proces mod Lage brok til Estrup, og 1454 angives han at være landsdommer i Nørre Jylland. 
I 1466 tilskødede Otte Nielsen Rosenkrantz broderen Hr. Stygge Nielsen sin broderpart i Hevringholm.
Han ses endnu efter sin afgang som hofmester i mange vigtige statsakter, bla. 1460 i Udstedelsen af Hertugdømmernes privillegier og 1465 i forliget med de svenske på Søgeberg.
Otte Nielsen Rosenkrantz og hustru blev begge begravet ved Franciskanerklosteren i Randers, hvorfra de senere blev ført til Hornslet kirke. 

Børn:
10432 i Erik Ottesen Rosenkrantz, * ca 1427 i Hevringholm, Vivild, Randers, † 7 jan 1503 i Mariager kloster. 

Han blev gift med Sophie Henriksdatter Gyldenstjerne, gift før 1456.

ii Anne Ottesdatter Rosenkrantz * o 1430 †  o 1442

20865. Else Holgersdatter (Krognos)
, * 1379 i Krabberup. Luggude, Skåne, † o 1470 i Lolland, begravet i Hornslet.  

Hun blev gift med (1) Otte Nielsen (Rosenkrantz), * ca 1395, † ca 1477. 

Hun blev gift med (2) Anders Offesen Hvide. 

Otte Nielsen til Bjørnholm var 1534 rigsråd. 1438 deltog han i indkaldelsen af Christoffer af Bayern. Han var høvedsmand på Ålborghus og Kalø. 1441 var han ridder, 1444 rigshofmester. Han havde en hovedrolle i valget af Christian 1. Han byggede kirken Marie Magdalene og var medstifter af Birgittinerklostret i Mariager. Med Else Krognos fik han 2 børn.

Kilder og supplerende litteratur

Kristian Hvid: Dreng på landet i trediverne, barndomsoplevelser fra Hald ved Randers

Jens Peter Scou: Det står skrevet

Anton Blåbjerg: Nutiden og Valdemar Sejr. Slægtsforskning og Danmarkshistorie 

N. Kr. Lauersen: Af Åle sogns historie

Jens Lauersen: Tamdrup Bisgårds 1000 års krønike

Ole Schiorring: Tamdrup kirke og gård

J. Bønnelycke Jørgensen: Træk af bondens liv i Tamdrup sogn i forrige århundrede

Sigurd Elkjær: Anders Grøn

Elisabeth Holst: Rosen og stjernen – en historisk roman om Karen Gyldenstjerne

Henry T. Kjær: til mølle (om Hald mølle)

Dansk slægtsforskning Fredericia: Slægtsbog for efterkommere efter Simon Jensen

Dansk slægtsforskning Fredericia: Slægtsbog for efterkommere efter Rasmus Christensen

Dansk slægtsforskning Fredericia: Slægtsbog for efterkommere efter Jens Jørgen Rasmussen 

Dansk slægtshistorie Kjellerup: Anetavle for Silke Nikolajsdatter og Rasmus Jensen

Herluf Hegnsvad: Hans Nielsen Smed og hans slægt

Bo Eriksen 03.07.2017 09:14

Flot arbejde, jeg glæder mig til at finde Rasmus Peder Pedersen, han var murermester i Neder Randlev, og gift med min mormor Anna Mikkeline Pedersen (født Rasmu

Lis Winther Rasmussen 05.01.2017 11:14

Laurits Erichsen døde ikke i Nølev sogn, Men i Hjordbjerggård, Hylke sogn 1699, 1. hustru Karen Nielsdatter døde 1684. 2. Maren Mortensdatter 1707 i Hylke sogn

Lis Winther Rasmussen 18.12.2016 19:43

Jeg kender rigtig mange navne her. Anders Pedersen og Kirsten Andersdatter i Tvingstrup er mine aner. Nævnes i et selvejerskøde fra 1636 ang. Kattrup Kjærgaard.

Ivan Widesen Petersen 02.06.2016 15:12

Meget flot og læt læseligt. Og forståeligt. Gid jeg havde tålmodighed til at gøre det samme.
Venligst Ivan
PS, kender du Hanne Bjørn, slægtsforsker fra Horsens

Karl-Ole Petersen 11.12.2012 16:59

Flot og grundigt arbejde, det er virkelig værd at læse.

Orla V. Pedersen 15.12.2011 18:08

Utrolig fint arbejde!

Knud Kanne Jensen 27.02.2011 21:28

Kirsten - det var dog et fantastisk stykke arbejde du der har lagt for dagen. Tillykke med det. Mkh. Knud

Nyeste kommentarer

02.02 | 11:13

Genkender denne "lignelse" som en irsk pilegrimsbøn, som vi mødte da ...

06.06 | 19:46

Hej Kirsten. Jeg er direkte ane efter 3xtipoldeforældre...

13.03 | 01:08

Jeg er færing, og vi har cirka samme udvikling som jer i Danmark med, at...

23.01 | 22:32

Det var dog en virkelig varm og dejlig beretning. Gid der stadig fandtes så...