Kirstens kreative indslag

920. Peder Madsen, * 1635, † 1705 i Vellev sogn. 

Han blev gift med Karen Pedersdatter, omkr 1668.
    
Børn:
i Peder Pedersen, * omkr 1666 i Vellev sogn, † 4 maj 1704 i Vellev sogn. 

Han blev gift med (1) Karen Pedersdatter, 22 jan 1694 i Vellev, * omkr 1665, † 3 maj 1695 i Vellev. 

Han blev gift med (2) Maren Lasdatter.

ii Peder Pedersen, * ca 1667 i Vellev sogn, † 1736 i Vellev sogn. 
Han var gårdmand i Vellev 

Han blev gift med Anne Michelsdatter, 6 maj 1703 i Vellev, * 1669 i Vellev, † 1731 i Vellev.
    
460. iii Anders Pedersen Nedergård (Drejer), * 1668 i Vellev sogn, † feb 1754 i Vellev sogn. 

Han blev gift med Margrethe Madsdatter, 14 nov 1700.
      
iv Maren Pedersdatter i Vellev sogn, † 1746 i Vellev sogn. 

Hun blev gift med Jens Hvid, 1688 i Vellev sogn, * omkr 1659, † 1737 i Vellev sogn.
419 p trin Blev Jens Hvid og Maren Pedersdatter i Vellev kirke copulerede.

v Rasmus Pedersen, * 1678 i Vellev sogn   † 1730 i Amstrup, Hvorslev sogn
Rasmus Pedersen af Amstrup dør 1730 51 år gl

Han blev gift i Hvorslev 1714 med Kirsten Hollerup.

1719 Fæstebrev til Rasmus Pedersen, barnefødt i Vellev, på den gård i Amstrup, som han siden 1714 haver bekommet i fæste
      
vi Mads Pedersen, *  i Vellev sogn.
      
vii Niels Pedersen, *  i Vellev sogn.
      
viii Kirsten Pedersdatter. * i Vellev sogn.

Hun blev gift 21 okt 1714 i Vellev med Jens Sørensen Hollerup.

921. Karen Pedersdatter, * o 1635,  † 2 okt 1705 i Vellev sogn.

Vellev i tågedis

922. Mads Pedersen, * 1619, † 1693 i Vellev sogn. 

Han blev gift med Dorthe Nielsdatter.
    
Børn:
ii Jens Madsen, * 1657, † 1750 i Vellev sogn. 

Han blev gift med Kiersten Sort, 1709, * 1662, † 1742 i Vellev sogn.
      
ii Maren Madsdatter, * 1658 i Vellev sogn, † 1741 i Vellev sogn.  Vævekone.

Hun blev gift med Lauritz N.  guldsmedesvend.
      
iii Dorthe Madsdatter, * 1660 i Vellev sogn, † 1718 i Vellev sogn. 

Hun blev gift med Peder Nielsen Møller, 23 jun 1692 i Vellev sogn,       

iv Peder Madsen (Nedergård), * 1663 i Vellev sogn, † 1748 i Vellev sogn. 

Han blev gift med Kirsten Rasmusdatter Nedergård, 12 mar 1693 i Vellev sogn, * 1663 i Vellev sogn, † 1743 i Vellev sogn.

Deres datter Anne Pedersdatter Nedergaard blev gift med Thomas Sørensen Leth søn af ane 458
      
v Rasmus Madsen, * 1666 i Vellev sogn, † 1714 i Vellev sogn. 

Han blev gift med Sidsel Poulsdatter, * 1685, † 1714.
      
vi Birgitte Madsdatter, * 1667 i Vellev sogn, † 1740 i Vellev sogn. 

Hun blev gift med Las Andersen, 1688, * 1654, † 1728.

461. viii Margrethe Madsdatter, * 1673 i Vellev sogn, † 1751 i Vellev sogn.

Hun blev gift med Anders Pedersen Nedergård (Drejer), 14 nov 1700.

923. Dorthe Nielsdatter, * 1626, † 1701 i Vellev sogn.

I forgrunden Vellev Nedergård

926. Anders Jensen Horn † i Aidt sogn

Han blev gift med XX.

Børn:
 463. i Karen Andersdatter Aidt. 

Hun blev gift 17 juni 1703 med Hans Jensen

927 XX

Gammelt billede af Aidt kirke

934 Niels Thomasen † ca 1687 i Danstrup, Gjerning sogn
gårdmand i Danstrup

Han var gift med XX

Børn:
i Thomas Nielsen †  17/6 1736 Danstrup, Gjerning sogn 
 
ii Claus  Nielsen  †  5/1 1744 Danstrup, Gjerning sogn 

iii 467 Anne Nielsdatter *ca. 1663 i Danstrup, Gjerning sogn †  1737 i Hvorslev
 sogn. Hun tjente præsten.
Begravet 6/1 1737 i Hvorslev, 74 aar.

Hun var gift med Christen Christensen Rode

iv Maren Nielsdatter gift med Mikkel Christensen.

935 N.N.
Niels Thomasens enke havde 1688 gården i Danstrup.

Hvorslev Kirke

Dette anepar er også ane 950 og 952 da to af børnene fører slægten videre nemlig ane 475 Kirsten Christensdatter Rode og ane 566 Christen Christensen Rode

932 Christen Lauridsen Rue (Rode) * ca. 1637 †  okt 1696 i Hvorslev sogn
1696. Den 26 October begravet Christen Lauridsen Roe i H. Kgrd. 59 aar gl.

Gift med Maren Christensdatter

Christen Lauridsen Rohde var fæster af en gård i Hvorslev fra senest 1672.

I matr. 1688 nævnt som nr. 2 af hartkorn 5•6•3•0.

Christen Rohdes formand Peder Christensen nævnes 1660-1664. Nogen forbindelse mellem de to familier er ikke kendt, men Peder Christensen og Christen Rohdes hustru Maren Christensdatter kunne være søskende.

Christen Rohdes herkomst er ukendt. De ældste matrikler nævner ingen Laurids og ingen Rohde. At dømme efter børnenes alder er Christen Rohde blevet gift senest 1661, og det kunne tyde på, at familien er kommet som tilflyttere til Hvorslev mellem 1664 og 1672. 

 Christen Rohde var muligvis gift to gange. Hustruen Maren Christensdatter nævnes 1678.
1684-1692 nævnes enkemand Christen Rohde, og han nævnes videre frem til 1695 uden angivelse af ægtestand.

Christen Rohdes enke nævnes 1697-1698, og 1721 begraves Christen Rohdes moder Maren Christensdatter.

Ifølge disse data er Christen Rohde blevet enkemand ca. 1684.

 Tidligst 1692 bliver han gift med en ny Maren Christensdatter, og dør så selv 1696. Det forekommer meget mærkeligt, at Christen Rohde venter så mange år med at gifte sig, og at han skulle vælge en ny hustru af samme navn og vel omtrent samme alder som hans første hustru.

At Maren Christensdatter begraves som Christen Rohdes moder kan dog næppe tages som bevis på, at hun virkelig var hans moder, og ikke hans stedmoder.

Gården i Hvorslev var meget længe på slægten Rodes hænder.

Efter Christen Lauridsens død 1696 har sønnen Christen Christensen Rohde sikkert bestyret gården, som han får fæste på fra 1701 1.

Han efterfølges af svigersønnen Jens Nielsen (1697-1774), der fik fæstebrev 1727 2.

Jens Nielsens søn Christen Jensen Rohde (1729-1783) overtog gården ved fæstebrev 1763 3, og hans søn igen Christen Christensen Rohde (1765- ? ) fik fæstebrev 1790 4.

I løbet af 1700-tallet blev Hvorslev bys hartkorn egaliseret. I 1790 nævnes Christen Rohdes gård for 6 tdr. hartkorn, medens de øvrige gårde var på 4 tdr.

Børn

475 i Kirsten Christensdatter Rode  * 1661 i Hvorslev sogn, † 1728 i Amstrup, Hvorslev sogn.

Gift (1) med Just Jensen

Gift (2) med Poul Christensen Suder i Amstrup.

ii Mette Christensdatter  * 1656 i Hvorslev sogn,   † 1728 i Hvorslev sogn

Gift 1697 med enkemand Christen Andersen Hvid (1656-1728).

iii Anne Christensdatter * 1669 i Hvorslev sogn †  1699 i Vellev sogn.

Gift 1695 med Thomas Pedersen af Vellev.

Thomas Pedersen blev vel gift anden gang med Maren Lasdatter (1706 Thomas Pedersens hustru Maren Larsdatter i Vellev nævnes som fadder). 

iv 466 Christen Christensen Rode * ca 1670  i Hvorslev  sogn † marts 1723 i Hvorslev sogn
Begravet i Hvorslev 10/3 1723 i sit 53. Aar

Efternavn Rode eller Rue
Gift 11/11 1702 i Hvorslev med Anne Nielsdatter

Christen Christensen Rohde overtog gården i Hvorslev efter faderen, og fik fæstebrev 1701. Han efterfølges af svigersønnen Jens Nielsen (fæstebrev 1727), der 1728 blev gift med Inger Christensdatter Rohde.

v Niels Christensen Rhode/ Rue * ca 1670 i Hvorslev sogn †  1731 i Sahl, Houlbjerg sogn.

Gift 30 april 1699 i Sahl (1) med Else Poulsdatter, enke efter Søren Andersen, hun døde april 1724 i Sahl. 

Gift (2) i Sahl med Anne Christensdatter (datter af Christen Gierning), der 1731 blev gift 2. gang i Sahl med Oluf Jensen.

vi Anne Christensdatter.  feb †  1712 i Sahl, Houlbjerg sogn.

Gift 1703 i Hvorslev med Jens Jørgensen af Sahl.

Jens Jørgensen blev gift 2. gang 1712 med Kirsten Christensdatter.

933 Maren Christensdatter * ca 1637 † 1721 i Hvorslev sogn
 Begravet 18/6 1721 i Hvorslev

1721. Den 18 Junij blef Christen Rhodis Moder af Hvorsl. Sl. Maren Christensdatter begravet 84 aar gl. 

Referencer.

1. Fæstebrev af 30/9 1701 til Christen Christensen i Hvorslev på en gård af hartkorn 5•6•3•0.
Jfr. dokument.

2. Fæstebrev af 20/10 1727 til Jens Nielsen, barnefødt i Gullev, efter Christen Rohdes enke, som afstår gården formedelst sin høje alders og svagheds skyld. Hartkorn 5•6•3•0.
Haxholm fæsteprotokol 1719-1809. G 242-6, p. 178. Afskrift.

3. Fastebrev af 20/6 1763 til Christen Jensen i Hvorslev.
Haxholm fæsteprotokol 1719-1809. G 242-6, p. 720. Iflg. register.

4. Fæstebrev af 26/10 1790 til Christen Christensen Roed i Hvorslev.
Haxholm fæsteprotokol 1719-1809. G 242-6, p. 1101. Iflg. register.

Fæstebrev af 30/9 1701.

Titull.

Tilstaar og Hermed Vitterliggiør at Ieg haver Sted og fæst saasom ieg og Hermed Steder og fæster til Christen Christensen Roede i Huorslef Dend gaard idm. som Hand dend 30 September Ao 1701 (1707?) hafde bekommet udi fæste og deraf betalt mig Stedsmaalspenge, Staar udi Nye landmaalings Matricull for 5 td 6 skp 3 fk Hartkorn, Hvilken gaard med ald dessen Rette tilliggende agger og Eng forreschref="javascript:void(0)"ne Christen Christensen, maa Have Nyde bruge og beside sin lifs tiid med de Vilchaar at Hand deraf Aarligen udi Rette tiider yder og giver Hvis deraf med Rette bør at ydes og gives, saa og holder samme gaard forsvarligen vedlige og fæld, Verrer mig og mine fuldmægtiger Hørrig og lydig og ellers over alt Retter og forholder sig efter Hands Kongl. Maistes Allernaadigste louf og forordninger, i ligemaade er bemelte Christen Christensen beviliget at maa Nyde samme gaard for half hougerj imod hand Aarlig betaler til Arbeidspenge = 4 Rdr. datum Friisenborig dend 27de Martj Ao 1719. Christian Friis (L.S.)

Ligelydende fæstebref paa samme sort papier haver ieg underteignede Annamet, huor efter ieg mig udi alle sine ord og punter lover at Rette og forholde i allemaade under mit fæstebrefves forbrydelse. Haxholm dend 5te Aprillj Ao 1719.

Haxholm fæsteprotokol 1719-1809, p. 53, nr. 14. Afskrift.                                                                           

Hvorslev Kirke

På grund af usikkerheden om det er den ene hold forældre, der ved Ostenfelderne kan føres direkte i aner helt tilbage til Gorm Den Gamle - eller det andet hold forældre, hvor anerne ikke kan føres længere end hertil, vælger jeg at stoppe her med den del af slægten. 

Herunder er nævnt de to hold forældre, det drejer sig om.

936 Peder Jensen Ostenfeld  * 1646  † marts 1694 i Viborg sogn, begravet Viborg sortbrødre

Han var gift med NN Ostenfeld

Børn:

i Jens Pedersen  * mellem 1651 og 1705

Han er kendt via skiftet fra 1748 - se nedenfor

ii 468 Christen Pedersen Ostenfeldt * ca. 1669, † 1741 i Kvorning sogn
Begravet i Kvorning 11/9 1741

Gift ca. 1698 med Maren Larsdatter/ Lauritsdatter

Børn i hustru NN Ostenfelds andet ægteskab

Peder Nielsen Rugkræmmer * ca 1685 i Hammershøj sogn,  † marts 1764 i Hammershøj sogn

Han var gift med X Andersdatter Gammelbye
I 1725 har han gården i fæste efter faderen

Anne Nielsdatter  * ca. 1681 i Hammershøj,   † 1748 i Hagenstrup mølle, Hvorslev sogn

Hun var gift med Jens Bach i Houlbjerg

Skifte:

Anne Nielsdatter Bach i Hagenstrup Mølle 10/ 8 1748. Boede tidligere hos Søren Stougaard i Houlbjerg.
Arvinger:
Helbroder Peder Nielsen i Hammershøj
Halvbroder Jens Pedersen i Hammershøj
Halvbroder Jens Nielsen i Hammershøj
Halvsøster Maren Nielsdaatter i Hammershøj
Halvbroder Christen Ostenfeld i Kvorning hans efterladte børn:
Johanne Pedersdatter i Kvornings børn. Der oplyses ikke om J. P.  slægtsforhold til afdøde.
Oplyses af afdødes ejendele fandtes hos Jens Olufsen, Søren Stougaard, Peder Thomassen Hiuler, Præsten Hr Mikkel Lerche og Hr. Møller i Hagenstrup Mølle. Et hængeskab var givet til afdødes stedsøn smeden i Hvorslev.

NN

Hun var gift (1) med Christen Pedersen Ostenfeld

Hun var gift (2) Med Niels Andersen Rugkræmmer  * mellem 1623 og 1683,  † 1725 i Hammershøj sogn

Da NN dør, gifter Niels Andersen Rugkræmmer sig med Kirsten Jensdatter

Niels Andersen Rugkræmmer i Hammershøj 21/ 11 1725
Enke: Kirsten Jensdatter
LV: Niels Christensen i Hammershøj hans børn af 1. ægteskab
Peder Nielsen 40 år havde gården i fæste
Anne Nielsdatter gift med Jens Bach i Houlbjerg
Børn af dette ægteskab:
Jens Nielsen 30 år
Maren Nielsdatter 32 år
Opl. Peder Nielsen var trolovet med Anders Pedersens datter i Hammershøj

I dette ægteskab er der flg. børn

Maren Nielsdatter * ca 1693 i Hammershøj sogn
 
Hun er gift med Christen Hansen

Jens Nielsen Rugkræmmer * ca 1694 i Hammershøj sogn, † august 1766 i Hammershøj sogn

Han blev gift (1) 10 aug 1724 i Hammershøj med Maren Mortensdatter
 
Han blev gift (2) 13 sep 1757 i Hammershøj med Maren Jacobsdatter

5. august 1724 var Jens Nielsen Rugkræmmer livværge for Maren Mortensdatter ved hendes mand, Axel Pedersens skifte i Hammershøj. Han ægtede Maren Mortensdatter og overtog fæstet efter Axel Pedersen. (1900 godsskifter)  
Torsdag den 10. august 1724 trolovede Jens Nielsen Rugkræmmer sig med Salig Axel Pedersens enke, Maren Mortensdatter i Hammershøj.  
19. Trinit 1724 blev Jens Nielsen og Maren Mortensdatter viede i Hammershøj 
 
1924 Jens Nielsen Rugkræmmer overtog, ca. 30 år gl., fæstet efter sin hustru, Maren Mortensdatters afdøde mand, Axel Pedersen, der døde i 1724. 
 
Maren Mortensdatter var ca. 40 år gl., da de blev gift og Jens Nielsen Rugkræmmer blev stedfar til 5 børn: Maren Axeldatter 14 år, Morten Axelsen 7 år, Kirsten Axelsdatter 6 år, Bodil Axelsdatter 4 år og Giertrud Axelsdatter 8 uger gammel.
Jens og Maren lever sammen i 32 år, indtil Maren Mortensdatter døde 1756, 73 år gammel. Ved skiftet efter Maren Mortensdatter ses det, at Jens Nielsen og Maren ikke har fået nogen fælles børn og endvidere, at de fem børn af Marens første ægteskab alle er bosat i Hammershøj eller nærmeste omegn.
 
Jens Nielsen, ca. 60 år gammel, gifter sig året efter Maren Mortensdattes død med den knap 30-årige Maren Jacobsdatter. 18. marts 1757 blev Jens Rugkræmmer og Maren Jacobsdatter i Hammershøj trolovede.  
13. september 1757 blev Jens Rugkræmmer og Maren Jacobsdatter viede i Hammershøj  
 
3. september 1766 blev Jens Nielsen Rugkræmmer begravet i Hammershøj, 72 aar gammel.

Skifte nr. 359 Jens Nielsen i Hammershøj. 22. september 1766, F. 338a. 
Enke: Maren Jakobsdatter. Livværge: Axel Nielsen i Hammershøj. Børn: Jakob Jensen - 8 aar. Niels Jensen - 2 aar. Maren Jensdatter - 7 aar. Formynder: Enkens morbror Peder Eskesen i Kvorning.  
Med sin unge kone, Maren Jakobsdatter fik Jens Nielsen tre børn: Jakob, Maren og Niels.

En ganske anden udlægning af denne familie er at faderen er:

936 Peder Andersen

Fæster i Hammershøj hos Dr. Christen Ostenfeld i Viborg.

Hauch-Fausbøll lader Christen Pedersen Ostenfeld være uægteskabelig søn af en Peder Ostenfeld i Viborg.

En sammenligning af et skifte for Anne Nielsdatter Bach (10/8 1748, H & M, Hagsholm nr. 68) med et skifte for Niels Andersen Rugkræmmer i Hammershøj (21/11 1725, H & M Ulstrup mm nr. 52) giver tvivl om denne forklaring. 

Navne og data for (936-37) er fundet ved at gå tilbage i amtsregnskaberne for Niels Andersen  Rugkræmmers gård. Christen Pedersen Ostenfeld kan f.eks. blot være opkaldt efter principalen!

Børn: se skifte efter Anne Nielsdatter Bach.

Død ca. 1681 i Hammershøj.

Gift med

937  Maren Christensdatter

Gift (2) med Niels Andersen Rugkræmmer; børn se skiftet efter denne

Død ca. 1691/92.

Børn

ii 468 Christen Pedersen Ostenfeldt * ca. 1669, † 1741 i Kvorning sogn
Begravet i Kvorning 11/9 1741

Gift ca. 1698 med Maren Larsdatter/ Lauritsdatter

Hammershøj kirke

1018. Jens Nielsen
Foged på Holbækgård 

Han blev gift med NN.

Børn uden for ægteskab:
Foged på Holbækgaard, udlagt som barnefader 1691 i Vellev

509. i Sidsel Jensdatter, * 5 juli 1691 i Vellev sogn, † jul 1770 i Enslev, Vellev sogn begravet 15 jul 1770 i Vellev. 

Hun blev gift med Laurids Pedersen, gift 9 aug 1711 i Vellev.

Børn i ægteskab med NN

ii Christen Jensen, * o 1694 i  Enslev, Vellev sogn, † 1752 i Enslev, Vellev sogn. 

Han blev gift med Karen Andersdatter

Der blev skiftet efter ham 26/5 1752. Af skiftet fremgår:    
Trolovet fæstemø: Karen Andersdatter.
Lavværge: hendes far Anders
Christensen i Vellev.
Arvinger: søskendebørn:
Simon Jensen, ladefoged ved Aldrup
Niels Clausen, tjener på Bidstrup
Christen Sort i Vellev [g.m. Maren Jensdatter]
Laurits Pedersen i Enslev. Død og efterladt:
Jens Lauritsen i Tostrup
Jens Lauritsen i Houlberg
Christen Lauritsen i Enslev
Peder Lauritsen i Enslev
Rasmus Lauritsen i Enslev
Peder Thomasen i Houlberg
Niels Thomasen i Houlberg
Afdødes trolovede, Karen Andersdatter blev ved gården.
(Hagsholm gods skifteprotokol 1741-72, folio 105).

iii Maren Jensdatter, * o 1708 i Enslev, Vellev sogn, † 1764 i Enslev, Vellev sogn, begravet 19 maj 1764 i Vellev. 

Hun blev gift med Christen Jensen Sort.

Der blev skiftet efter ægteparret 17/11 1764.
Heraf fremgår:
Børn:
Jens Christensen, 21 år, har fæstet gården
Jens Christensen, 18 år
Søren Christensen, 15 år
Niels Christensen, 9 år
Margrethe Christensdatter, 24 år
Kirsten Christensdatter, 22 år
Maren Jensdatters uægte søn Søren Sørensen, 30 år.
Formynder: Mads Andersen i Vellev.
(Hagsholm gods skifteprotokol 1741-72, folio 764b).

1019. Bodil Christensdatter * o 1653   † marts 1738 i Enslev sogn, Vellev sogn,
Begravet 3 april 1738 i Vellev

Holbækgård

1232. Jesper Nielsen, * i Serup sogn.   
Omtalt i årbogen "Fra Viborg Amt 1972". ejd. nr. 1 i artiklen - den senere Serup matr. nr. 1 i 1688-matriklen - og senere endnu i 1844-matr har den nr. 8.
 
  Børn:

 616. i Niels Jespersen, * 1580, † 1657.

Så skal der findes spor fra fortiden. Her er jeg på landsarkivet i Viborg

1652 Anders Pedersen  *  ca. 1551 i Borum sogn † feb 1631 i Borum sogn

Han blev gift (1) med Maren Pedersdatter

Han blev gift (2) med Barbara Nielsdatter

Han blev gift (3) med Boel Lauridsdatter

Han var selvejerbonde i Borum og herredsfoged i Framlev herred efter faderen Peder Pedersen. Som  herredsfoged var han skattefri. Hertil kom, at han havde fæstet kronens andel af Borum  kirkes tiende, ligesom han for at holde Kannike møllebro havde indtægten af Las Foghs gård i Borum. Kort efter at han var tiltrådt som herredsfoged blev han overfaldet på tinget - en sag, som landsretten i Nørrejylland efterfølgende måtte tage sig af. 

Efter  konernes død gav han en alterkalk og alterstager til Borum Kirke. Han var velhavende, men Chr. IV's krige gjorde et vist indhug i formuen

Han bliver nævnt i et åbent brev 15 nov 1579, da han efter at have fæstet kronens part af korntienden af Borum sogn for en årlig afgift af 18 ørtug korn, men han havde klaget over, at denne afgift var for høj, han får så bevillingen på indtil videre af nøjes med at svare 4 ørt. rug, 4 ørt. byg og ørt. havre deraf. 

Den 9 april 1587 bliver han beskikket til herredsfoged: 

Anders Pedersen udi Borum fick Kongl Mayts breff, at eftersom [han] er beskikket, at være wores herredsfoget udi Framløff herrit [Framlev herred], och der offuer på hans næring forsømmes, Thill med er boendeis på en alfar wey imellem Skanderborg og Dronningborg, och møget besøges af kongl Maits folck ther imellem skikkes. Thi må og skall hand wære och bliffue frij och forskånet, for hvis skyld echt arbeide och anden thynge och besueringer, ther bør at gange, aff thend gård hand sammesteds iboer, xx och udi thend stund hand er udi samme bestilling, och ad gratium, och schal hand holde samme gård ved god heffdt, och bygning som de sig bør Cum insubitione solita. 

Den 15 juli samme år forfaldt der en drastisk episode på Framlev herredsting, idet "stormægtigste højbårne fyrstes, konning Frederik II`s alles vor nådige herres herredsfoged" Anders Pedersen blev overfaldet af Søren Michelsen Skræder og hans søn Michel Sørensen, så at herredsfogeden tinget " med overvold er fratrængt". Søren Skræder, der havde brugt mange uskællige ord, holdt en fork i den højre hånd, og den anden mod herredsfogedens bryst, og havde stukket forken i ham, hvís ikke en mand ved navn Søren Jensen havde stået så nær og fik fat i forken, idet han sagde " Hvor er det fat, vil du slå fogeden ihjel?". Endvidere bad han, at herredsmændene skulle "drages til minde", hvorledes det gik til. Søren Skræder drog nu sin kniv og ville have sødt den i Søren jensen, men blev overmandet. Idet de stod og tumlede med Søren Skræder, kom han søn Michel Særensen til med dragen "Degen" ( kårde) og ville havde hugget, havde ikke Peder Rasmussen i Lading taget den fra ham.Så fik de halet Michel udenfor tinget. Søren Skræder bandede og lod ilde, truede og sagde, at havde han syv timers rum og tid, da skulle grue de børn, i vuggen lå, og der skulle dåne nogen, både Søren Jensen, Anders Pedersen og flere med, de skulle få tusinde pokker. Endelig fik de ham overmandet og ført bort. Næste tingdag beklædtes retten af Jacob Ovesen i herredsfogedens sted. Han dømte både skrædderen og sønnen til at have deres liv forbrudt- De mødte begge på tinget og var nu anderledes spage, de begærede at måtte blive benådet. Dommen kom ved landstinget til at lyde på, at da Søren Michelsen Skræder havde forgrebet sig på "alle vores nådigste herres Højsæde", burde han derfor stande til rette og være i kongens nåde og unåde.

Hafnia 22 maj 1592. Anders Pedersen fik forledningsbrev på afgiften af kronens part af kortienden af Borum sogn kvit og frit. Da han af lensmanden på Skanderborg havde fået pålæg om at holde Kannikemølle bro (mellem Århus og Rye) i stand, fik han samme år frihed for gæstgiveri, ægt og arbejde af sin gård.

1593 Anders Pedersen, herredsfoged udi El herred, fik skrivning på den gård han iboer xx han er herredsfoged Ex.  Wi Christian ex g a v, efterdi at denne brevskriver Anders Pedersen udi Borup etc. Dato?

28 aug. 1600: Anders Pedersen i Borum, fick breff på en gård udi forne Borum liggendes qvitt och fri, for hand årligen skal holde Cannike Mølle bro.

Wi Christian etc. G a w, at eftersom thende brefschriver Anders Pedersen i Borum, herritzfoged udi Framløf herred, er af lensmanden på vort slot Skanderborg, befalendes och pålagt, årligen att schall holde en bro ferdig och ved magt, kaldes Cannicke Mølle bro. Thi haffuer wi nådig bevilget och tilladt, och nu med thette obne breff bevilge och tillade, at fornte Anders Pedersen for hans umage och besværing, må nye och beholde een gård liggendes udi fornte Borum, som Lauritz Heug? iboede, och hand nu self udi brug och svarer? hefter?, qwitt och fri for giesterie, egt och arbeide, dog schal hand fremad holde samme broe ved godt heft och magt. Actum Silkeborg 28 august 1600.

1604: Herredsfoged Anders Pedersen og hustru Barbara Nielsdatter, Borum, skænker en flot udskåret prædikestol til Borum Kirke. Herpå står " Anno 1604 lod Anders Piersen y Borym herris fogit y Framløf herrit med sin kiere Hustru Barbra Nielsdatter Orettte dene predickstoel åaa deris egen bekostning oc gaff den thil Borum Kiercke." Sammen med sin anden hustru forærede han kirken 2 lysestager med indskrift "Anno 1614. Den 28. Julii hafver Anders Pedersen i Borum med sin hustru Buold Lavridsdater gifvet dise tvende Lyvse Stager thel Borum Kiercke.". 

Også en del andet inventar er gaver fra den velstående gårdejer i Bækgården i Borum. Teksten på prædikestolen er en af de ældst bevarede i sognet.

I 1609 var han forlover ved Ekse Brochs fæstemål på en gård, og endelig vurderede han 1623 Borum skov og synes da endnu at have været herredsfoged.

Børn i 1 ægteskab:

i Peder Andersen  * i Borum sogn,  † i Skæring Munkegård, Egå sogn

Han var gift (1) med Maren Willumsdatter

(hun havde været gift (1) med Søren Olufsen

Han var gift (2) med Else Poulsdatter

Han var først delefoged og senere herredsfoged i Øster Lisbjerg herred.

Han nævnes som delefoged i lensregnskaberme 1616 - 31, et hever han har haft allerede ca. 1612/ 13, for da fæstede han Skæring Munkegård efter den tidligere delefoged: " Peder Andersen af Munkegård i Skæring, som Søren Olufsen afdøde, penge 200 dlr. okser 2". En formue på den tid. 

Gjern herreds tingbøger 1662 - 81. Søren Madsen på Ovstrup et skøde. Jesper Olufsen i Borum på egne og alle sine søskendes vegne Jørgen Eriksen i Vadsted med fuldmagt af Tomas Christensen, borger i Århus, Kirsten Pedersdatter, sl Peder Vinters, sst og Jon Knudsen i Tovstrup på egne vegne solgte til Søren Madsen og hans hustru (blank) den lod, Jesper Olufsen og søskende var tilfaldet efter sl Jesper Pedersen, som boede og døde i Ovstrup, i den selvejergård i Klintrup, sl Jens Bertelsen påboede, og lod i skovskifter i Sorring mark Nørskov og et hus i Klintrup, som er den 10.part, og det, som arveligt er tilfaldet Kirsten Pedersdatter efter sl Jesper Pedersen samt Tomas Christensen anpart deri, og Jon Knudsens anpart, som han har købt af Peder Andersen i Borum. 

I Egå kirke er der en gravsten over Maren Willumsdatter og hendes 2 mænd.  Den store figursten er mørkefød, og den ældste del af indskriften som er fra begyndelsen af 1600 tallet, er så slidt, at hele navnet på hendes første mand ikke længere kan læses. Hans navn kendes derfor kun fra lensregnskaberne 1612/ 13, da hendes anden mand Peder Andersen fæstede Skæring Munkegård efter Søren Olufsens død. 

Indskriften lyder: HER VNDER LIGGER BEGRA  -- SØREN --GARD OC DØDE DEN 2 JUNI AAR 1612. HER UNDER LIGGER BEGRAFVEN ERLIG OC GVDFRYCTLIG QVINDE MAREN WELLUMSDATER FØD I HADERSLEV OC BODE I SKIERING MONCKEGAARD SOM DØDE 6 MARTI 1650 HINDIS ALDER 74 AAR. HER VNDER LIGGER BEGRAFVEN ERLIG MAND PEDER ANDERSØN FØD I BORUM SOM OC BODE I SKIERING MIONCKEGAARD - DØDE DEN - ANNO 16- HANS ALDER - AAR 

ii 826 Peder Andersen  * Borum sogn, † ca 1656 i Fregerslev, Hørning sogn

Han blev gift med Anne Olufsdatter

iii Karen Andersdatter  *  i Borum sogn

Hun blev gift med Rasmus Rasmussen

i 1651 boende Fensten, Gosmer sogn

1651 solgte Jens Lauritsen borger i Århus med fuldmagt fra Rasmus Rasmussen i Fensten på sin hustrus Karen Andersdatters vegne og ligeledes med fuldmagt fra Peder Andersen i Fregerslev deres lodder i godset i Farre, somd e havde arvet efter Jesper Pedersen. 

iv Christen Andersen    * i Borum sogn,  † 1631 Borum sogn

Christen Andersen betalte i 1629/ 30 24 dlr. for en halv gård i Skovby, som Christen Jensen lod sig afminde. Allerede året efter fæstede Erik Olufsen en halv forfalden gård samme sted, som Christen Andersen afstod. Det gjorde han antagelig for at overtage den ene af faderens selvejergårde i Borum.

Den 19 marts 1631 meddelte kongen i et åbent brev, at han var beskikket til herredsfoged i Framlev herred indtil videre og så længe, han er i den bestilling, i hvilket han besværets meget, tilmed da han bor på en adelfar vej imellem Skanderborg og Dronningborg slotte og besøges meget af kongens tjenere, som sendes derimellem, forskånes for al skyld, ægt,, arbejde og anden slig tyngde af den gård, han beboer. Han skal holde gårdenv ed god hævd.

Samme år betalte Christoffer Pedersen i Århus 6 rdl. i husbondhold af en selvejergård i Borum, som Christen Andersen fradøde. Christoffer Pedersen, som var blevet gift med hans søster, indgik kontrakt med de øvrige arvinger, da han på skiftet efter Anders Pedersen påtog sig arv og gæld efter både Anders Pedersen og Christen Andersen, og da det var hans søskende,d er arvede ham,har han ikke haft livsarvinger. 

v Maren Andersdatter  *  i Borum sogn,   † jul 1658 i Århus sogn

Begravet i Vor Frue kirke 15 juli 1658

Hun var gift med Laurits Jacobsen Møller

Han var ejer af Århus mølle

Kort før Jylland blev besat af svenskerne  betalte Laurits Jacobsen i Århus mølle 200 elr. i stedsemål, for at hans hustru Maren Andersdatter, om hun overlevede ham, i hendes livstid eller et af deres børn kunne få møllen i fæste.

Børn i 2 ægteskab

vi Sidsel Andersdatter  * eft 1604 i Borum sogn, †  i Elev sogn

Hun blev gift med Jens Poulsen i Elev

Sidsel Andersdatters arv efter Jesper Pedersen blev solgt i 1650.  " Christoffer Pedersen med fuldmagt af Jens Poulsen Erøløf på hans hustru Sidsel Andersdatters vegne". 

vii Maren Andersdatter     *  eft 1604 i Borum sogn

Hun blev gift med Christoffer Pedersen Bagge

Han blev 1611 student i Giessen, fra 1613 borger i Århus, 1635 kæmner, fra 1641 borger i Skanderborg.

Gift 2. gang 22-08-1613 i Århus med Lene Willumsdatter Worm

1665: Lauritz Christophersen at være Bircheschrif [birkeskriver]. til Skanderborg Birche ting, oc schrifwer [skriver] udj Hierumsløfshehret [Hjelmslev herred].

F3tius G a w. at eftersom Christopher Pedersen Bagge tingschriver [tingskriver] till Skanderborg Bircheting [birketing] oc Hierumsløff Herredtz Ting, samme bestillinger formedelst alderdomb oc Suaghed hafver afstaaed, da hafde Wi, Naadig beuilget oc forordnet, Saa oc hermed beuilger oc forordner Lauritz Christophersen bemte bestillinger at nyde  oc betiene, oc schal hand være Os oc wort kongl arfwehuus huld oc troe, woris oc dessen gafn oc beste søge, winde oc ramme, Skade oc forderff af yderste magt, efne oc formue hindre, forekomme oc afwerge, oc ellers som en oprigtig Bircheschrifver eigner oc wel anståer, Sig tilbørligen at schiche oc forholde efter den Eed, hand os derpå giort oc aflagt hafver, såfremt hand samme bestilling acter at nyde, oc under straff som wedbør. Thi forbyde Wj etc. mutatis mutandis. Hafnia 30 Juni 1666

1653  Maren Pedersdatter  * i Foldby sogn,  † feb 1604 i Borum sogn

http://kkermit.dis-danmark.dk/jyske%201572-1613.htm

Framlev herred

1656 Niels Pallesen

Han var gift med XX

16. november 1606 fik Niels Pallesen i Herst, herredsfoged i Vester Lisbjerg herred, livsbrev på en kronens ejendom kaldet Harildmark under Århusgård, som Carl Bryske til Nørgård embedsmand på Århusgård på kronens vegne har bortfæstet til ham. Dog må han ikke befatte sig med den til ejendommen liggende skov. Han skal årlig i rette tid svare sædvanlig afgift til lensmanden på Århusgård, såfremt han ikke vil have dette brev forbudt, og 1607 ses det i jordbogsregnskabet at “Niels Pallesen haver fri for han er herredsfoged”. Da den slags fritagelser for afgift ikke altid bliver opnået samtidig med udnævnelsen, kan han være blevet herredsfoged nogle år forinden 

 Viborg Landstings Dombøger 1616-1664, 10/4 1619.(123)

Peder Nielsen i Skårupgård på sine egne og hans medbrødres vegne med en opsættelse af landstinget 27/2 sidst forleden havde stævnet Niels Pallesen i Herst herredsfoged i Vester Lisbjerg herred for en sandemandsed og tov, hans far Palle Ibsen i Herst har udstedt til førnævnte ting onsdagen næst for Vorfrue dag visitationis 1556. sammeledes havde stævnet de sandemænd, som da var i førnævnte herred deres arvinger som er Tomas Olufsen i Spørring i sin far Oluf Jensens sted Søren Sørensen i Trige i sin far Søren Jensens sted Søren Nielsen sst i sin far Niels Todbjerg i Pannerup hans sted Peder Sørensen i Lisbjerg i Peder Jensen ? sst hans sted Christen Jensen i Lisbjerg i Jens Lauridsen i Ølsted hans sted Søren Ibsen i Jep Frandsens sted i Elev Jens Mikkelsen i Grundfør i Jens Sørensen sst hans sted for en sandemandsed og tov, de gjort har imellem Elev og Trige mark. derefter blev afsagt, så efterdi i samme sandemandsbrev ikke navnlig benævnes hvem sandemændene har været, der samme ed gjort har, så deraf kunne forfares om de eller deres arvinger kunne være stævnet, og ikke heller bevises, at førnævnte mænd, hvis arvinger nu her stævnet er, samme tov skulle have gjort, da vidste dommerne ikke på førnævnte ed at dømme.

Herst Bye: - Gl. Hartkorn - Ny Hartkorn 1688

Marselis herlighed 

1 Ib Pallesen selvejer 6-3-0-2 4-6-3-2

-2 Jacob Pallesen 11-4-2-0 15-4-3-2½

Baron Marselis 

3 Søren Nielsen den ældre 4-6-0-0 7-7-2-2

4 Jens Pedersen selvejer 10-0-2-0 9-3-2-2

5 Søren Andersen og Lars Christensen selvejer 4-5-0-0 7-7-3-2½

6 Søren Andersen Snedker og Poul Jespersen selvejer 8-4-0-0 6-5-2-1

7 Søren Nielsen den yngre selvejer 8-4-0-0 7-2-1-1

Degnbolet 

Niels Degn udi Trige 0-0-2-0

En jord som hyrden af bymændene er forundt at bruge 0-0-0-2

Endnu en jord som samtlige bymænd tilhører 0-0-1-2

Gadehuse:

Herredsfogeden Niels Pallesen:

1 Mads Nielsen Haver ingen sædeland

2 Olluf Jonsen -

Søren Andersen og Poul Jespersen

3 Rasmus Sørensen Ingen sædeland

Ib Pallesen 

4 Kirsten Rasmusdatter -

Jens Pedersen: 

5 Maren Pedersdatter 

Børn:

828 Palle Nielsen 

Han var gift med XX

herredsfoged V. Lisbjerg / Birkedommer sst., birkefoged i Herbst

1657 XX

Vester Lisbjerg herred

1662 Niels Jensen  * 1554,  † 1638 i Skjoldelev sogn

død ca. 74 år gl. begravet i Lading 

Han blev gift med Margrethe Pedersdatter

De var selvejere i Skjoldelev, hvor det af jordebogen ses at Niels Jensen er nævnt på den samme gård som før var beboet af Jens Mikkelsen. 

Børn:

831 Apelone Nielsdatter   * 1594 i Skjoldelev sogn, † 1664  i Fajstrup, Lading sogn

Hun blev gift 1623 med Anders Mikkelsen Bonde

1663 Margrethe Pedersdatter * 1572 i Skjoldelev sogn, † 1654 i Lading sogn

Landsbyplan af Skjoldelev by 1806, det indtegnede X angiver den nedbrudte kirkes belgggenhed

1808 Mads Christensen † 1621/ 22 i Enslev, Vellev sogn

Han var gift med XX 

Han var fæster i Enslev.
 Sønnen Jens Madsen overtager fæstet (ifølge lensregnskaberne for Dronningborg len, afskrevet af Bjarne Nørgaard Pedersen

Børn
904 Jens Madsen † 1654/57

Gift med NN

1809 NN

Enslev Kirke

3304 Peder Pedersen    † 1609 i Borum sogn

Han var gift (1) med X

Han var gift (2) med Maren/ Marine Andersdatter

1573 Peder Pedersen i Bordum [Borum] herredsfoged i Framlev herred, fik stadfæstelse på et mageskifte, som han giorde med capitlet udi Århus Domkirke.

Wi Friderich etc giøre alle vitterligt, at Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, haver nu for os berettet, at et brev som os elskelig hæderlige capitel udi Århus Domkirke udgivet haver, om et mageskifte han haver giort med dennem. Stadfæstes af kongen. Dronningborg den wwj may anno MDLPPIII.

Herredsfoged Peder Pedersen er blandt slægtsinteresserede med forfædre i det østjyske område, en ikke helt ukendt person. 

Der har tidligere været skrevet om ham og nogle af hans efterkommere, og en nøje gennemlæsning af tingbøger og andet bevaret materiale om selveje i Østjylland viser, at han må regnes for at være den ældst kendte person i en stor og vidt forgrenet slægt.

 Årsagen til at det har været muligt at finde en lang række informationer, fra en tid længe inden kirkebøgerne er bevaret, er tildelingen, samt salget af, adskillige arvelodder efter Johanne Grøn og Jesper Pedersens jordegods. Godset havde Johanne Grøn arvet, og som hun og hendes mand havde købt i 1626, var selvejergods i Farre, som hendes første mand Sejer Andersens forfædre havde ejet og stredes om i det mindste siden 1525. 

Efter Jesper Pedersens død blev godset lovbudt og solgt af hans arvinger, så disse er nævnt i tre skøder dateret d. 5. oktober 1650, 25. januar 1651 og 4. december 1652. Skøderne var udstedt til Christen Pedersen i Farre, som købte deres arveparter.

Alle selvejerbønder i det Skanderborgske rytterdistrikt skulle bevise deres retsmæssige adkomst til deres ejendom, og i den forbindelse fremviste Jesper Olufsen et mageskiftebrev, som Frederik den Anden havde konfirmeret den 16. maj 1570. 

Mageskiftet havde fundet sted imellem Århus Domkapitel og velfornuftige mand Peder Pedersen i Borum, herredsfoged i Framlev herred, som måtte bekomme, nyde og beholde til magelæg noget nærmere angivet af Århus kapitels gods, jord og ejendom i Borup. 

Den pågældende jord lå vest for Peder Pedersens mølle, altså Borum Mølle, og et af jordstykkerne kaldtes mølledammen, så det var jord der havde en mere bekvem beliggenhed for Peder Pedersen end for Århus hospital. Jesper Olufsen kunne desuden fremlægge endnu et dokument, et "livsbrev"  fra Frederik den Anden, der gav Peder Pedersen og hans daværende kone Maren Andersdatter, retten til den pågældende jord. 

Dog skulle der gives "landgilde og afgift", som var tre ørte korn til Borum kirke, et brændsvin til Skanderborg slot, desuden skulle han passe og pleje to hofmands heste og to jægerheste tillige. Brevet var skrevet på Skanderborg Slot den 25. marts 1560 og var signeret af kongen.

 Det lader ikke til at jorden, på det grundlag, blev godkendt som selveje. Men en interessant ting her er at vi kan læse af teksten ("og hans hustru Maren Andersdatter som han nu haver"), at Peder Pedersen havde giftet sig flere gange.

Navnet på hans tidligere hustru er ukendt, og at hun, som nogen mener, skulle have været den tidligere herredsfoged Laurits Nielsens datter, findes der ikke bevis for.

 Den 9. november 1578 udsendte kongen endnu et åbent brev, så Peder Pedersen, der nu i 31 år har været herredsfoged i Framlev herred, uden at nyde nogen forskånsel på landgilde, således som en del andre herredsfogeder nyde, og fremdeles er villig til at sidde herredsting, så længe han kan for alderdom og skrøbelighed, tillige med sin hustru for livstid fritages for gæsteri, ægt og arbejde af deres gård. 

I 1551 måtte Peder Pedersen give møde på Dronningborg på mandag efter skt. Lucie virgins dag (14. december) til kongens retterting, i en sag omkring til såning af noget jord. Peder Pedersen skulle øjensynligt have tilladt at en Laurits Nielsen tilsåede noget jord, som en Bendict Jensen mente retterligt tilhørte ham. Peder Pedersen frikendes dog, da han ingen uret havde gjort Bendict Jenses.

I 1570 fik han sammen med 3 andre herredsfogeder brev om, at undersøge bøndernes tilliggender i Jeksen, Gandrup og Løve i anledningen af en klage over at være sat i for høj landgilde, og 1571 beordredes han sammen med andre herredsfogeder til at møde i Emborg for at taktere klosterets jorder, som kongen ville fæste bort til bønder. 

To år efter fik han stadfæste på et af domkapitlet i Århus til ham udgivet mageskiftebrev, og i 1578 blev han, der i 31 år havde været herredsfoged i Framlev herred uden at nyde nogen forskånsel på sin landgilde og fremdeles var villig til at sidde i herredsting, så længe han kan for alderdom og skrøbelighed, tillige med sin hustru fritaget for gæsteri, ægt og arbejde af deres gård. 

I 1581 skulle han efter kongelig befaling tilligemed 11 andre mænd taksere nogle gårde i herredet, der var sat i for høj landgilde. To år efter fik han af kongen eftergivet den afgift, han da skulle svare af kronens korntiender af Borum sogn.

 I 1584 bevilgede kongen at Maren, Peder Pedersens hustru i Borum må, såfremt hun overlever sin mand, i et års tid efter dennes død oppebære afgiften af kronens korntiende af Borum sogn kvit og frit. 

Det ses af lenregnskaberne at Peder Pedersen dør i 1609, og at Maren fritages for at betale til kronen. Hun fremgår af regnskaberne helt indtil 1623/24, så hun overlever sin mand med adskillige år.

Børn i 1 ægteskab:

i Laurids Pedersen Borum  * 1543 i Borum sogn,  † 6 aug 1602 i Århus

Han var gift med præsteenke Maren Pedersdatter. Hendes første mand var magister Peder Hermansen.

Han kom som den ældste søn til at gå den studerede vej. Han tog navn efter sin fødeby og brugte, når han skrev latin, navnet Bordingius, fordi han derved fik navn tilfælles med en dengang i den lærde verden berømt slægt, hvis stamfar dr. Jacob Bording fra Antwerpen, døde 1560 som professor i medicin og kgl. livlæge. I tidens løb blev da Borum ombyttet med Bording.

Han blev student fra Århus latinskole, han blev baccalaureus 1572 i Rostock, og han tog magistergraden 3 september 1673 i Wittenberg. I maj 1574 søgte han stilling i Århus, stærkt anbefalet af universitetet i en skrivelse til biskoppen i Århus. Der var først tale om stillingen som skolemester, det vil sige rektor ved katedralskolen. Domkapitlet skal have svaret, at dertil kunne han ikke antages, fordi skolemesterstillingen allerede var besat. Det svar har man åbenbart ikke været tilfreds med i København, for den 9 december samme år fik biskoppen og kapitlet i Århus brev fra kongen. "Da mester Laurits Borum i lang tid skal have studeret både i København og udenlands og er duelig til at tjene både i skolen og kirken, hvorfor også de højlærde i København særligt hhave anbefalet ham til at blive skolemester i Århus,, skulle de beskikke ham hertil med den til skolemesterembedet henlagte underholdning, da den nuværende skolemester er ved forsørget med kanikkedømmer, vikarier og andet."

Laurids Borum blev så lektor, da stillingen blev ledig i 1578. Det var en af de højeste embeder ved domkirken.. Stillingen var oprindelig blevet indført efter reformationen og blev varetaget af en præst, der, som særlig teologisk kyndig, skulle undervise stiftets præster i den rette lære.

Blandt gamle dokumenter fra Århus rådstuearkiv er et kongeligt originalskøde. :"at efterdi vi forfare, at sognepræsterne udi vor købstad Århus, så og læsemester og skolemester der sammesteds have ingen vis gård og residens, som de kunde bo og have deres værelser udi, og der dog udi vor kære herre faders tid salig og højlovlig ihukommelse er gjort den forordning, at sognepræsterne med kannikkedømmer skulle være forsørget, der på det at fornævnte sognpræster, læsemester og skolemeter og deres efterkommere må have visse gårde, som de kunde påbo, have vi af vor synderlig gunst og nåde undt og tilladt".

ii Niels Pedersen  * Borum sogn,  †  1616 i Århus

Begravet i "Vor Frue kirke". 

Han var gift (1) med Anne Jacobsdatter

Han var gift (2) med Kirsten Lauridsdatter

Han var gift (3) med Karen Jørgensdatter

I 1582 forligtes Niels Pedersen på sin søster Anne Pedersdatters vegne med Harlev bymænd om noget jord på Lillering mark, som var tilliggende Framlev Bundgård.

Han var 1584 rådmand i Århus, senere borgmester og høvedsmand for borgervæbningen.

Som mange andre byer havde Århus en borgervagt og en borgervæbning. Der skulle være bevaret en mønstringsrulle fra 1588, og på det tidspunkt var borgmester Niels Pedersen høvedsmand. Rullen omfattede i alt 383 mand, hvoraf de 70 bedst rustede var udstyret med harnisk, lange spyd og slagsværd. Blandt dem var også den anden borgmester Jørgen Sommerfeld og ni rådmænd, næstkommanderende hed Knud Olufsen. Det omtalte harnisk bestod af to lårskinner, et for- og et bagstykke, en stormhue og to handsker, og slagsværdet var så stort og tungt, at det måtte føres med begge hænder. 

Borgmester Niels Pedersen blev i 1608 af byrådet og 24 mænd sammen med Oluf Rasmussen valgt til at repræsentere Århus ved Prins Christians hyldning.

Niels Pedersen var som sagt gift tre gange, og på epitafiet i "Vor Frue kirke" ser man ham som en ældre herre med fire voksne sønner og to drenge og modsat dem de tre hustruer og fire voksne døtre. Foran dem ligger fire svøbelsesbørn, børn der er døde som ganske små, af de øvrige ti børn kender man nu kun de tre sønner samt de tre døtre. Bag personerne ses en fremstilling af hyrdernes tilbedelse. Maleriet er indsat i en stor rigt udskåret og stafferet ramme. Epitafiet er fra omkring 1616, desværre mangler teksten, der må formodes at have siddet i det nu tomme topfelt. Den ovenstående fordeling af Niels Pedersens børn på to ægteskaber bygger på deres fornavne med hensyntagen til gammel opkaldeskik. En fordeling der bekræftes af en senere arvestrid om, hvem der var berettiget til at tage arv efter Kirsten Lauritsdatters søster Mette Lauritsdatter, som var gift med borgmester Søren Jensen Frost.

iii Anne Pedersdatter  * før 1550 i Borum sogn,  † 27 nov 1630 i Kalbygård, Låsby sogn

Hun var gift med Jon Andersen Delefoged på Kalbygård

I en strid om rjrndomsretten til en gård  Tovstrup i1669 fik ejerne, der da havde købt gården, tinglæst nogle gamle adkomster angående et mageskifte, som havde fundet sted mellem Jon Andersen og kronen. Det gamle tingsvidne var dateret 30 januar 1581. "bemelder i blandt andet, på fornævnte ting stod Peder Knudsen i Tovstrup for tings dom og bekendte, at det stykke jord, som kaldtes Vetholm, engjorden, som vender mod østen for Jon Andersens mølle og mølledam, som lå til den skovmølle til hans gård, der har han velligen undt og samtykt at må bruges til Jon Andersens mølle, fra en bøg stående øst op fra mølledammen ved den nordre side af skellet ved en gammel hulvej, til en hul eg stående ved den søndre side af skellet, og har her imod bekommet til sin gård igen til magelav et stykke jord og skov afJon Andersen, som ligger i hans skovsmål, til sin bondegård i Tovstrup, som er fra engkæret og vester til 3 sten" .

På tinget blev i 1669 fremlagt endnu et dokument, et pergamentbrev også fra 1591, som viser hvilken ejendom Jon Andersen fik tilskødet. "For tings dom stod forstandig mand Sejer Lauritsen i Voldby og Sejer Answeawn i Putrup, som var fornævnte Jon Andersen hans lovhævds lovhøringe, hvilke fornævnte to dannemænd her lyderlig i dag for tingsdom vidnede og kundgjorde, at de nu idag hos var i Tovstrup i den gård, Las Jonsen iboer, der hørte og så de, det Jon Andersen gav en lov og gjorde en lovhævd selv tolvte med jordengens bønder og bondesønner, gildemænd, som var Rasmus Lauritsen i Sorring,  Svend Knudsen, Laurids Andersen ibid, Rasmus Hvas i Tovstrup, Peder jensen i Flensted, Jens Madsen i Holmstol, Niels Simonsen i Mollerup, øren Nielsen ibid, Anders Pedersen i Borum, Søren jensen i Storring og Peder Frandsen i Galten. "

Det vil sige, at han havde 2 vidner til at bekræfte, at 12 selvejerbønder sammen med ham havde været med til at fastlægge det nye skel, og at det var ske til Lovtidedag", altså rettidigt, eftersom han på 3 forudgående ting til gengæld havde lovbudt en "hans jordegen bondegård i Tovstrup, som Rasmus Jonsen iboede", med al den tilliggende, 3 fulde otting jord over al Tolvtrup skov og mark, vådt og tørt intet undtagen i nogen måder, fra ham og hans hustru Anne Pedersdatter og deres sande arvinger til evindelig ejendom."

Børn i 2 ægteskab

iv Anne Pedersdatter  * Borum sogn,  † 1635 i Skovsrodsgård, Tulstrup sogn

Hun var gift med Jens Bertelsen i Skovrodsgård, Tulstrup sogn

Gården nævnes første gang i 1554, da Jens Bertelsen blev udnævnt til delefoged for Skanderborg slot i Gjern herred. Delefogeden var en kongelig embedsmand i 1500- og 1600-tallet, som varetog kongens interesser på tinge og førte tilsyn med kongens bønder. Han havde også politimyndighed.

Jens Bertelsen fik 27 nov. livsbrev på gården. Det betød, at han var fri for landgilde, arbejde, gæsteri og andre tyngende forpligtelser, hvilket også gjaldt hans efterlevende hustru.

Tulstrup kirkes klokke hænger i en stabel ude på den aflange, næsten rektangulære kirkegård, der omgiver hele kirken. Indskriften på klokken fortæller bl.a., at den er støbt i 1652 af en klokkestøber i Odense, og skænket kirken af to af dens kirkeværger. Indskriften lyder: »ANNO 1652 HAVER JENS BERTELSEN OC LAVERS BERTELSEN KIERCKEVERDER LADE STØBE DENNE KLOCKE PAA KIERCKENS BEKAASTNING GVD TIL ERRE OC OS TIL GAFV SAA STØBER VI DIG I JESV NAFN«.

v 1652 Anders Pedersen  *  ca. 1551 i Borum sogn † feb 1631 i Borum sogn

Han blev gift (1) med Maren Pedersdatter

Han blev gift (2) med Barbara Nielsdatter

Han blev gift (3) med Boel Lauridsdatter

vi Peder Pedersen  * i Borum sogn,  † 5 nov 1652 i Århus

Han var gift med Maren Lauritsdatter

Han var byfoged i Århus ml. 1606 og 1609 og er antageligt derefter blevet købmand, han var rådmand ml. 1624 og 1626, og han var borgmester i Århus i 1636 - 39 samt i 1649.

Ægteparret døde nkort tid efter hinanden. Den 21 dec. 1652 blev der holdt skifte, og han har været en velhavende mand, men selvom han efterlod sig fast ejendom, var der også megen gæld. "Den gård og ejendom, salig Peder Pedersen iboede, med et fuldt gårdsavl og markjord, somd ertil udi alle Århus vange liggende" blev vurderet til 660 sldl. "Dernæst syv bider, liggende her i Århus i Møllestien mellem Niels Bondesens have og den liden gyde, vurderet for 300 sldl", dog med en tilføjelse " er agtet 20 dlr. ringere, eftersom de ej for et fuldt syn kunne udlægges". Skiftet et sluttet ned et udlæg til kreditorerne og med lodkastning mellem arvingerne om, hvad de skulle have af det, der blev til overs. 

vii Oluf Pedersen    * 1570 i Borum sogn,  † 1650 i Borum sogn

Han var selvejerbonde og herredsfoged i Framlev Herred

Han var gift med Karen Sejersdatter, datter af ridefogeden på Oustrupgård og herredsfoged i Gern herred Sejer Andersen Bonde og Johanne Eriksdatter Grøn. 

Hun var  altså sønnedatter af herredsfoged Anders Bonde. Dette viser det umulige i, at Maren Andersdatter også skulle være datter af ham.

Tingbog 1598 Borum, Framlev Herred, Århus Amt  

Borum Oluf Pedersen for en kvinde han havde med at gøre. 2 dlr.

viii Jesper Pedersen  * 1571 i Borum sogn, † 1655 i Oustrupgård, Røgen sogn

Han blev gift senest 1599 med Johanne Eriksdatter Grøn som var svigermor til hans bror Oluf Pedersen.

Hun var enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gjern herred.  

Ourstrupgård blev efter Jesper Pedersens tid kaldet "Herredsfogedgården".

Ved den senere opgørelsen af arven efter ham og Johanne Grøn kan man se, hvad de ejede og en del om familieforholdene efter herredsfoged Peder Pedersen i Borum.

Se nærmere om Herredsfoged Jesper Pedersen i afsnittet herunder.

3305 Maren/ Marine Andersdatter    †  ca 1624 i Borum sogn  

Det vides ikke, hvornår Peder Pedersens - antagelig første - kone døde, og han blev gift  med Maren (Marine) Andersdatter, men det kan med sikkerhed fastslås, at hun ikke var  datter af herredsfogeden i Gern herred Anders Bonde på Oustrupgård i Røgind sogn,  som visse kilder anfører (S. Leth Danielsen).

Oustrupvej 75, Røgen ”Oustruplund” Udstykket fra Oustrupgård i 1857

Herredsfoged Jesper Pedersen i Oustrupgaard 1599 - 1651 får stor betydning for slægten og dens udredning.

Jesper Pedersens kone, Johanne Eriksdatter Grøn var som sagt enke efter Sejer Andersen Bonde, der havde været kronens ridefoged i Gern herred. 

1604 blev Jesper Pedersen fritaget for landgilde mv. sålænge han var herredsfoged, og 4 år efter nedsættelsen af afgiiften af kronens korntiendepart af Sporup sogn.

22. april 1608 blev han, så længe han var herredsfoged, fritaget for afgifter af kronens andel af Sporup sogns korntiende, som han da havde fæstet.

Det var almindelig brugt at fæste kronens tiende ud til en enkelt person, enten på egne eller på et helt sogns vegne, hvilket var til fordel for alle parter, idet kronen så var sikker på en fast afgift, mens fæsteindehaveren kunne have fordel af kontrakten, når høsten var stor, idet der var tale om kronens del et af hvert tiende høstet neg. Bøndere indgik tilsyneladende også en kontrakt med Jesper Pedersen om levering af en nærmere fastsat mængde, hvilket også var almindeligt, for så slap man for besværet med at tælle negene på marken.

De dårlige høstår efter kejserkrigen kan have været årsag til, at der opstod strid mellem bønderne og Jesper Pedersen om tiendebetalingen. De må have klaget deres nød til kongen, for i 1634 fik lensmændene både i Silkeborg og Skanderborg len besked om hos begge parter at forhøre sig om, hvordan det forholdt sig, og i givet tilfælde at tilholde Jesper Pedersen at lade sig nøje med den del, som med rimelighed tilkom ham, eller lade kornet tælle på marken efter loven. 

Når brevet blev sendt til to lensmænd, var det fordi Jesper Pedersen, foruden den ovenfor nævnte tiende, også havde fæstet den tilsvarende tiende af Røgen sogn.

l639/40 løste Søren Jensen i Dallerup husbondhold for en halv selvejergård sst., og Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen husbondhold af en selvejergård i Røgen. Begge disse gårde tilhørte Jesper Pedersen. Da tre bønder på engang skulle betale husbondhold, må det være, fordi Jesper Pedersen netop det år havde erhvervet gårdene, måske som arv efter Johanne Grøn, hvis dødsår man ikke kender.

Året efter fæstede han to små stykker jord på Klintrup mark, som lå til Røgen kirke. Fæste på sådanne stykker jord blev ledigt, når fæsteren døde, også ægtefæller måtte søge en ny fæstekontrakt, så Johanne Grøn kan have fået dem i fæste efter sin første mand Sejer Andersens død, og før hun blev gift med  Jesper Pedersen.

Som allerede nævnt er det salget af arveloddeme efter Jesper Pedersen, som røber, hvem hans søskende var, og hvilket bondegods der var tale om, blandt andet den del af Sejerslægtens gods i Farre, som han og Johanne Grøn havde købt og fået skøde på i 1626.

Kongetiende 1617-18. Stedsmål af kongens anpart korntiende.  Den 3. november er oppebåret af Jesper Pedersen i Oustrup til stedsmål af K.M.s anpart korntiende af Røgen sogn, som ham er stedt og fæstet hans livstid og skylder 7 ørter korn er 7 dlr.

Hads herred 1633-34. Stedsmål.  Laurits Sørensen sst. af noget jord i Åkær mark, Jesper Pedersen i brug havde og fradøde. 4 dlr.

Gern Herred 1639-40. Stedsmål.  Søren Jensen i Dallerup til husbondhold af ½ selvejergård sst., Jesper Pedersen i Oustrup tilhører. 5 dlr.

Mikkel Pedersen og Jørgen Jensen i Røgen til husbondhold af 1 selvejer bondegård sst., forskrevne Jesper Pedersen tilhører. 1 dlr. 1 okse

Gern herred 1640-41. Stedsmål.  Jesper Pedersen i Oustrup af 2 små stykker jord på Klintrup mark, og under den ene ager på Oustrup agerende, hvor i kan sås 3 skæpper byg, skal deraf årlig give til Røgen kirke, hvor samme jord tilligger 1½ skæppe byg. 1 dlr.

Det har ikke været et øde eller forfaldent bondehjem, Jesper Pedersen drog ind til, og selv er han næppe kommet tomhændet til Oustrupgaard; det er derfor ikke sandsynligt, at udbetaling af arv til hustruens tre børn af 1.ste ægteskab har forvoldt noget dagligt afsavn for ægteparret, især da arven i hovedsagen bliver jordegods, der tidligere havde tilhørt Sejer Bonde som selveje. Desuden er Jesper Pedersen vel som andre fogder fritaget for at svare en del af de på gården hvilende afgifter, og paa de af Sejer Bonde fornylig opførte bygninger har han næppe haft store udgifter.

I lenets Jordebog for 1603-04 er gårdens skyldangivet at være 3 ørte Rug, 3 ørte Byg, 3 ørte Havre,½ Fdg. smør, 1 svin, 6 hofheste, 4 jægerheste og 3 Skl. af et hus i Toustrup. I stedet for smørafgiften af stadsgårdjorden, der er omtalt i regnskab af 1573, er her fastslået, hvor mange heste, der skal holdes på gården. -- Endnu på dette tidspunkt nævnes Jesper Pedersen som "Landbo-Bonde" (Fæstebonde), men inden udløbet af året 1604 er han andet steds nævnt som herredsfoged over Gjern Herred, et hverv, som han røgter i henved et halvt hundrede år.

Det var på den tid almindeligt, at Kronens tiende bortfæstedes til stedkendte, ansete mænd, en ordning, der som regel bragte størst fordel for sidstnævnte part. Det falder således i Jesper Pedersens lod at overtage fæstet af Sporup Sogns Kongetiende mod en årlig ydelse af 5 ørte rug, 5 ørte byg, 1½ ørte 5 Skp. havre og 7½ Skp. gryn, og i stadfæstelsesbrevet af 19. april 1608 sikrer kongen ham fæstet for livstid. Mærkeligt nok giver kongen ham få dage eller afslag i fæsteafgiften. I kgl. åbent brev af s. å. er havre- og grynydelsen strøget, og Jesper Pedersen slipper med kun at betale de 10 ørte korn årlig, vist i dobbelt forstand en "Kongehandel" for herredsfogden.

Ud over skematiske optegnelser i jordbøgerne er intet nævneværdigt fundet om Oustrupgaard før 24. April 1622. Nævnte dato får gården besøg af tre af rigets fornemme adelsmænd: Rigsråd Eske Brock til Gl. Estrup, Lensmand over Dronningborg Len, Rigsmarsk Jørgen Skeel til Sostrup og Knud Gyldenstjerne til Tim og Lyngbygaard, Lensmand på Hald. Adelsmændene var på rejse og kendte måske fra rejser eller jagtudflugter med den unge konge Jesper Pedersens navn fra hjemmet i Borum, der ikke var ukendt med at tage mod fornemt besøg; eller måske de havde kendt Sejer Bonde og hørt om "Slottet" og om de "gode Lossementer og Staldrum" i Oustrupgaard og har derfor valgt sig dette sted som opholdssted og natteherberg under rejsen. 

Det er nok muligt, at Jesper Pedersen har følt det som en ære at modtage så fornemme gæster, og sandsynligvis har han under besøget været iført kisteklæderne og har i lighed med adelsmændene ikke manglet pibekraven om halsen eller Degen (Kaarde) ved siden (se billedet på ligstenen), og selv om Eske Brock ikke ved den lejlighed har anbragt noget kryds ved dagbogens dato, hvad han ellers havde for skik, når han fik sig en god rus sammen med kongen, så har dog nok herredsfogden og hans gæster efter datids skik kortet dagens sidste timer ved at drikke en skål øl eller et bæger med hverandre, forinden de begav sig til ro i Oustrupgaards lune alkover. 

Nogen betaling for opholdet har Jesper Pedersen vist ikke ønsket at modtage og er sikkert heller ikke blevet betaling tilbudt, men i Eske Brocks dagbog anføres, at adelsmændene forinden afrejsen "overrakte kvinden en pengegave". 

Om kvinden, der her omtales, er Johanne Grøn er uvist; måske er hun allerede død på det tidspunkt (1616), da Ligstenen i Røgen Kirke bekostes, og Jesper Pedersen gift anden gang og da måske med den Karen Pedersdatter, om hvem det i Sognejordebogen af 1661 hedder: "Karen Pedersdatter, som forrige år boede i Oustrup og nu har i fæste noget jord til Røgen Kirke liggende". Det ligger nær at antage, at det er hende, der har skænket prædikestol til Røgen Kirke, da stolen bærer navnebogstaverne K. P. D.

Skønt den efterfølgende tid med Christian IV.s krige er rig på begivenheder, der var skæbsnesvangre såvel for land og folk som også for befolkningen i Gjern og omliggende herreder, er Jesper Pedersens navn kun truffet enkelte gange og da uden at være knyttet til sager af nævneværdig betydning. Først efter Wrangels plyndringer under krigen 1643-45 dukker den gamle herredsfoged "frem aa Da’r" og skal da sammen med ridefogden fra Silkeborg syne krigsskaden i herredets hårdest hjemsøgte Sogne: Linaa, Skanderup og Sporup. Og endelig nævnes han 1651 som den, der skal betale »een part 6 ørte havre ög i Rdlr" som andel i den afgift, der under navn af plovhavre el. hospitalhavre fra gammel tid var pålagt herredet at yde til Aarhus Hospital.

Jesper Pedersen er nu en gammel mand, og efter omtrent i et halvt hundrede år at have beklædt stillingen som herredsfoged bliver han ca. 1650 afløst af Henrik Lauridsen, der efter at have tjent slotsfogden Henrik Spend i Skanderborg har overtaget fæstet af en gårdpart i Kalbygaard, og ret længe derefter har det næppe varet, før døden har ramt den gamle herredsfoged.

I Røgen kirke ligger den smukke gravsten over Johanne Eriksdatter Grøn og hendes 2 ægtemænd med portrætfigurer og denne indskrift:

" Her er begrafvet erlig mand Seier Andersen i Qvtrvp, fvrdom ridefogit til Skanderborig som i en cristelige tro afskildis fra denne iammerdal den 6 septembris aar 1598, med sin kiere høstrv, erlig oc gudsfrøgtig quinde Jahan Grøn, som døde den - aar . Her hos hviler sig hinsidis anden hosbvnd erlig mand Iesper Pedersen fød i Borvm fordvm herritzfogit i Giern Herrit so døde - aar - oc lod hand bekoste oc vdhugge denne stien 1616, Gvd gifve dennom alle en ærefvld opstandelse amen"

De 2 sidste dødsår er ikke udfyldt, men det vides, at Jesper Pedersen døde ca 1655. Han efterlod sig ingen børn.

Blandt dem, der tager arv efter Jesper Pedersen, er børn og børnebørn af hans søskende i Borum samt Anders Jonsen i Vissingkloster, der formentlig er søn af Jesper Pedersens søster Anne Pedersdatter, tidligere gift med afdøde Jon Andersen af Kalbygaard. 

Det arvede gods omfatter bl. a. jord og skov i Bjarup og Volstrup, skovskifter i Sorring Nørskov (Haverballe. Holm-Ris m. m.). Part i en gård i Klintrup med et gadehus s. St., part i en gård i Røgen og et hus i Toustrup.

Gennem en længere årrække i tiden efter 1661 er parter af nævnte arv og de til denne arveberettige personer ofte omtalt i Gjern og Framlev Herreders tinghøger, og da arven især tilfalder medlemmer af det gamle fogeddynasti i Borum, der tæller mange medlemmer, og da tillige en del af disse omtrent på samme tid tager arv efter tidligere omtalte Karen Sejersdatter, hvis arv fra Oustrupgaard endnu er i slægtens eje, giver tingbøgerne interessante oplysninger om de to gamle slægter i Oustrup og Borum; men til gengæld volder det adskillige vanskeligheder at holde de to grupper af arvtagere ud fra hverandre.

Med herredsfoged Jesper Pedersens død er en hundredårig periode af gårdens historie afsluttet; et nyt afsnit begynder og finder omtrent hundrede år senere sin afslutning ved ryttergodsets salg 1767.

Gravsten i Røgen kirke over herredsfoged Jesper Pedersen, hans hustru Johanne Grøn og hendes første ægtemand, ridefoged på Skanderborg Sejer Andersen i Oustrup

Han var selvejer og herredsfoged i Vester Lisbjerg Herred

Han var gift med XX

Børn 

1656 Niels Pallesen

Han var gift med XX

I en strid om skellet mellem Elsted og Skårupgårds mark i 1666, blev to tingsvidner fra 1625 fremlagt, det ene var udstedt på Øster Lisbjerg ting, det andet fra Vester Lisbjerg ting. Sidst- nævnte indeholdt en afskrift af et tingsvidne om et sandemandstoug, som havde fundet sted 90 år før: “Palle Ibsen i Herst herredsfoged i Lisbjerg herreds beskibelse, Anders Tomsen sammesteds, Oluf Jensen sammesteds og Niels Folby sammesteds, Niels Jensen i Trige, Rasmus Groersen sammesteds, Peder Pedersen i Lisbjerg klarligen med gud efter guds byrd 1535 onsdag næst efter pinsedag var skikket for os Jesper Nielsen i Elsted, han lovlig æsket og fik et tingsvidne af otte dannemænd etcetera. Hvilke vidnede og kundgjorde inden alle fire stokke på fornævnte ting, sandemænd i Lisbjerg herreds beskibelse de kundgjorde deres toug og sandemands ed, ligesom de gjorde markskel imellem Elsted mark og Skårup mark. Item først på tre bundne sten, som ligger imllem Elsted mark og Kvottrup mark og Skårupgårds mark, som har været holdt for ret markskel af arilds tid”, og det gamle tingsvidne fortsætter med opremsning af skelmærkerne på hele sandemændenes vandring langs skellet. 

I 1619 blev der ført sag om et andet markskel, hvor skellet mellem Trige og Elev mark på lignende måde var blevet fastlagt i 1556. Den sag blev sendt til Viborg landsting, og de personer som havde afgjort sagen i 1556 skulle derfor stævnes, men da de alle var døde, blev deres arvinger stævnet i deres sted: 

“Peder Nielsen i Skårupgård på sine egne og hans medbrødres vegne med en opsættelse af landstinget 27. februar sidst forleden havde stævnet Niels Pallesen i Herst herredsfoged i Vester Lisbjerg herred for en sandemandsed og tov, hans far Palle Ibsen i Herst har udstedt til førnævnte ting onsdagen næst for Vor frue dag visitationis 1556 (1. juli). 

Sammeledes havde de stævnet de sandemænd, som da var i førnævnte herred deres arvinger som er Tomas Olufsen i Spørring i sin far Oluf Jensens sted, Søren Sørensen i Trige i sin far Søren Jensens sted, Søren Nielsen sst i sin far Niels Todbjerg i Panderup hans sted, Peder Sørensen i Lisbjerg i Peder Jensen ? sst hans sted, Christen Jensen i Lisbjerg i Jens Lauridsen i Ølsted hans sted, Søren Ibsen i Jep Frandsens sted i Elev, Jens Mikkelsen i Grundfør i Jens Sørensen sst hans sted for en sandemandsed og tov, de gjort har imellem Elev og Trige mark. Derefter blev afsagt, så efterdi i samme sandemandsbrev ikke navnlig benævnes hvem sandemændene har været, der samme ed gjort har, så deraf kunne forfares om de eller deres arvinger kunne være stævnet, og ikke heller bevises, at førnævnte mænd, hvis arvinger nu her stævnet er, samme tov skulle have gjort, da vidste dommerne ikke på førnævnte ed at dømme

3313 XX

Vester Lisbjerg herred

3324 Jens Mikkelsen   * før 1535,  † eft. 1580 i Skjoldelev, Lading sogn

Han var selvejer gårdmand i Skjoldelev

Gjern Herreds tingbog 8. maj 1680:

Laurids Andersen Bonde i Sorring lod læse et landstingsbrev, dateret 17/3 1582, angående samfrændeskifte 20/9 1580 i Ovstrup efter sl Anders Bonde og Barbara Gødesdatter, mellem deres børn Sejer Andersen, Laurids Andersen og Niels Knudsen i Havreballe på hustru Margrete Andersdatters vegne. samfrænderne var Anders Bonde i Spettrup, Jens Grøn i Hoved, Jørgen Mogensen i Sael, Anders Mogensen i Farre, Jens Mikkelsen i Skjoldelev, Anders Knudsen i Vengegård, Erik Pedersen i Farre, Jens Jonsen i Overgård, Søren Lauridsen i Mollerup, Iver Lauridsen i Sorring, Rasmus Lauridsen sst og Mogens Andersen i Farre.

1662 Niels Jensen  * 1554,  † 1638 i Skjoldelev, Lading sogn

Han blev gift med Margrethe Pedersdatter

3325 XX

Skjoldelev udgjorde indtil reformationstiden et selvstændigt sogn med egen kirke. Kirken betalte skat ved landehjælpen 1524 og måtte aflevere en klokke 1528-29 (jfr. ndf.); ydelsen af kirkelam og kirkehavre opregnes endnu i jordebogen 1544 og sognet nævnes 1531. Kort herefter må kirken være nedbrudt til grunden og sognet lagt til Lading, der sammen med Sabro og Fårup sogne i tiden inden 1591 var omdannet til ét pastorat, hvis præst indtil 1910 boede i Skjoldelev præstegård. Kirken, hvis fundamenter blev fremdraget i 1926, har ligget på en lav banke sydvest for præstegården, på den nuværende parcel.

Thorning sogn fortjener at få lidt af sin historie med i anetavlen.
Mange af min mors forfædre er født, har levet og døde i Thorning sogn.

Følgende er et sammendrag fra A. Ravnholds bøger om Thorning sogn

Gennem tiden er der fundet en del oltidssager og mange gravhøje i Thorning sogn, hvilket fortæller, at der har været en livlig trafik og bosættelse i sognet lige fra oldtiden.
Går vi frem til omkring år 1000, ses det, at Thorning sogn ligger på den vej, hvor datidens rejse og krigerliv foregik. Gennem sognet vestlige del kom den gamle adelvej eller hærvejen, den rejserute der forbandt Jyllands hovedstad Viborg med landets sydlige egne og ned gennem Europa til Rom.
I 1659 kom en pestepedimi, der bortdrev størsteparten af mennesker og dyr, udover dette var der en invasion af mus og andet utøj samt tørke.
De bønder, der var tilbage, indsendte bønskrifter om lempelse i landgilde og andre udgifter.
Om Thorning by lød det: "Her er alle øde ock forarmit, kan intet gifve".
Afgifterne skulle betales til Frederik den tredie, da også kongen og staten var i nød. Bønderne måtte sætte deres jord i pant, andet havde de ikke.

Forfatteren Goldsmidt fortæller i et sagn om, hvordan Thorning kirke er blevet til. Sagnet omtales i visen om Thule Vognsen og Svend Graa.

"Fru Mette lader sig en guldstol gøre
lader den i Lunds kirke indføre.
Fru Mette ganger i guldstol at staa,
Hr. Svend Graa giver hende spot derpå."

Fru Mette var Hr. Thules hustru, og da han ville hævne denne spot, kom han og Svend op og slås i Ungstrup (Lund) kirke med det resultat, at de begge blev dræbt. Siden den tid spøgte der i Ungstrup kirke 2 røde hunde, der blev ved med at løbe op og ned af kirkegulvet, indtil de kom i kamp.
Derfor blev kirken brudt ned, og Thorning kirke blev i stedet opført der, hvor et par lam løsladt en aften forud, blev fundet næste morgen.

Kirken er opført i katolsk tid, der fandtes oprindelig to indgange, en på nordsiden og en på sydsiden. De er begge tilmurede nu. Indgangen er i stedet nu mod vest gennem tårnet.  I korets sydside er indsat en dør.

Skolevæsnet i Thorning sogn blev på den tid ordnet med en fundats dateret Palstrup d. 20. juli 1745 med kgl. konfirmation af 7. januar 1746.
Den 20. april 1740 blev der givet tilladelse til, at enhver propritær (godsejer) måtte bestemme skolevæsnets ordning for sin egn.
Thornings eneste godsejer var dengang Hr. Janus Friedenreick til Palstrup og Kjærsholm. Godsejeren var en forstående og velvillig mand, der indså betydningen af, at der fandtes en skoleordning, hvorved hele sognets børneflok kunne modtage en efter tidens forhold og tankegang god og forsvarlig undervisning. Godsejeren har ikke undtaget sig selv og efterkommere for anseelig, årlig udgift til sognets 5 skolebetjente.
Der skulle i sognet være 2 skoler, en i Thorning, kaldet degneskolen og en biskole i Ungstrup by. I Karup var der en omløbende skoleholder.

Degneboligen, der blev opført i Thorning, bestod af 3 huse, indhus, lade og tørvehus. Det første var på 9 bindinger, i den nordre ende var en fæ (køer)- og fårestald på 5 bindinger. I søndre ende var skolestuen i 3 bindinger.
Degnens løn var ialt 6 td. rug. For skoleholdet fik han 3 td. byg og i penge 13 mark og 12 skilling, dertil ofret ved højtider, som blev sat til 6 rdl., samt fri brændsel fra byens hede. Til Sct. Hansdag fik han en ost og til påske 10 æg.

Ungstrup embedets indtægter bestod af:
Fra Palstrup årligt: Rug 1 td. 6 skp. 3 fdk. byg 1 td. 6 skp. 3 fdk.
Fra Aunsbjerg: Rug 1 skp. 1 fdk. byg 1 skp. 1 fdk.
Fra Thorning kirkeby fik degnen desuden 4 mark i penge, fra Ungstrup og Vattrup byer 3 mark, fra Kjærsholm Mølle: byg 1 td. 5 skp. 3 fdk., samt af husfolkene 2 mark og 4 skl.
Endvidere fra Ungstrup og Vattrup 26 ldp. hø, 26 ldp. rughalm og 26 ldp. havre, ialt 78 ldp. foder. Dertil fri græsning til en ko og 6 får.

En fortegnelse, over det herren til Palstrup og Kjærsholm havde lader skolerne i Thorning og Ungstrup forsyne med, giver et indblik i datidens skole og undervisningsforhold.

"En kakkelovn, et langbord af fyr, 3 fyrrebænke, en hylde.
Dertil kom undervisningsmateriale: En bibel, en bibelske kjerne, Hyberners bibelske historie, 6 nye testamenter, 6 Pontoppidans forklaringer, 6 Rambachs Større Mål, 6 Lutheri Catheri Cathekismo, 6 A.B.C. bøger, 2 Rambachs håndbøger og en Cathekismus-Anatomi."

De nærmest boende gik i skole fra det 7. til det 18. år, men selv ind i det 19. århundrede var der ikke ualmindeligt, at børnene i Thorning sogn ikke kom i skole før det 12. eller 13. år.

Religionsbrydninger har der også været i Thorning som i andre steder i landet. Der var en grundtvigsk og en indremissionsk lejr, men den første rummede dog flertallet, da der i en længere periode havde været grundtvigske præster.
Det kunne derfor heller ikke undgås, at der kom uro i gemytterne, da der kom en indremissionsk præst til Thorning, Pastor Nielsen, som i flere år havde virket som præst på Færøerne. Han var helt ukendt med de stærke grundtvigske strømninger, som her og andre steder havde præget sig dybt i en stor del af menneskenes sind. Samtidig var han af den gammeldags opfattelse af, at præsten var en ophøjet hyrde for den umyndige "fåreflok".
Det er forståeligt, at der netop i Thorning måtte komme til stridigheder mellem den opvakte og måske noget stridige befolkning og præsten, der betragtede sig selv som den ovenfra beskikkede, der nok skulle vide og bestemme og beherske sognefolkets tankegang. 
Sognebeboerne blev skilt i sympati og antiparti for den nye præst, og hos de grundtvigske opstod hurtigt tanken om, at de måtte benytte sig af retten til sognebåndsopløsning, hvilket fandt sted i 1885.
Pastor Nielsens ophold i Thorning varede i 8 år. Efter ham kom pastor Immanuel Kristian Ryge Jensen, som huskes som en meget afholdt mand.

Selvfølgelig må man heller ikke glemme St. St. Blicher.
Blicher fik i 1819 embede i som præst i Thorning og Lysgård sogne.
Den 20. oktober flyttede han ind i præstegården i Thorning med Ernestine og deres seks børn.
Blicher arbejdede her til 1824, hvorefter han fik embede i Spentrup ved Randers.
 
Efter sin teologiske embedseksamen havde Blicher 1810 fået embede som adjunkt ved Randers Lærde Skole. Imidlertid forsømte han sit arbejde her, og rejste i 1811 til Randlev, hvor hans far have været præst siden 1795.
Blicher blev her præstegårdsforpagter. I de otte år familien boede i Randlev oparbejdede Blicher en betydelig gæld, men han håbede med præsteembedet i Thorning-Lysgård på en bedring i familiens økonomiske situation.

Thorning ligger ca. 10 km. fra Hald Sø og kun 5-6 km. fra Vium, hvor Blicher voksede op. Så Blicher oplevede det som godt at få arbejde i dette område. Økonomien blev dog aldrig god, og allerede i 1824 tiltrådte han præsteembede i Spentrup ved Randers, der var bedre lønnet.
I de 6 år Blicher boede her skrev han flere noveller, skuespil og digte. Blandt andet "En landsbydegns dagbog" er blevet til her. Senere noveller er formentlig inspireret af oplevelser fra tiden her og fortællinger, han har hørt.

Den mest kendte novelle med reference til Thorning er nok "Præsten i Thorning", der er Blichers frie gendigtning af en virkelig begivenhed.
Præsten Erik Sørensen i Torning slog i 1606 på åben gade i Viborg en adelsmand ihjel. Navnet Sandberg havde Blicher fra en inskription i Torning kirke..

På kirkegården ved Thorning kirke kan man se gravstederne for Mads Doss, kendt fra Blichers sang om Mads Doss

http://www.arkivalieronline.dk/
Find dine aner. Du skal oprette brugerprofil og have et password, temmelig enkelt at lave. Alle kirkebøger for hele landet er nu tilgængeligegjort i det omfang, bøgerne er udskrevet omkring 1925.

Kirkebøgerne er centrale i slægtsforskningen. Kirkebøgerne giver oplysninger om forældre, ægtefæller og børn. Der står om forældrene var gift eller om der er tale om en 'ungkarl' eller et 'fruentimmer'.
Helt op i 1800-tallet blev kirkebøgerne skrevet med gotisk håndskrift,
Kirkebøgerne findes på  nettet og de nyeste finder du på lokal- og landsarkiverne i Sønderborg, Aabenraa, Viborg, Odense og København og på Erhvervsarkivet i Århus.

http://www.ddd.dda.dk   
Søg efter personer i indtastede folketællinger.

Folketællingerne er en god informationskilde, hvis man vil undersøge sine forfædre. I folketællingerne kan man få oplysninger om adresse, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, husstandsstilling m.v. Fra 1845 er der ligeledes oplysninger om fødested.

http://www.dis-danmark.dk
Her kan du søge og tilbyde hjælp til opslag på arkiver og i bøger og opslagsværker. Ligeledes kan du bede om hjælp, hvis du ikke forstår det gotiske skrift, mangler hjælp til opslag eller når du skal søge familie i udlandet. 

http://www.sognetraef.dk   
SogneTræf giver dig mulighed for at finde andre slægtsforskere og lokalhistorikere der interesserer sig for de samme sogne som du selv gør

http://www.dk-gravsten.dk/  
Her kan du søge efter slægtninges gravsteder på en kirkegård

http://www.familysearch.org/eng/default.asp
Mormonkirkens genealogiske personbaser, hvor du kan søge på personer, 
søgning i 1 mia. personer på verdensplan

http://www.lklundin.dk/gedcomp/index.php sætter slægtsforskere med interesse i de samme personer i kontakt med hinanden

Andre kilder:
http://familienbach.com/stamtra/

http://www.brejl.dk/gjern.html

 

Mine bedsteforældres gravsten fra Gjerning kirkegård fundet på www.dk-gravsten.dk

Peter Nielsen:  Fra Hinge Sogns Fortid

Anker Vestergård:  Af Hvorslev - Gjernings historie

Inge Hørdum og Vera Munkholm:  1900 Godsskifter fra Bjerringbro-Hvorslev-egnen 1715-1815

L. Frederiksen:  Historiske optegnelser over Houlbjerg – Granslev

Alfred Abrahamsen:  Blade af Vellev sogns historie

F. Holm:  Fra Vellev sogn

Danske gårde bind 3

En slægt fra Thorning sogn:  Jens Chr. Hansens og dennes hustru samt efterkommere.  Nordisk slægtsforskning Skals

En slægt Mikkelsen fra Serup sogn (Hids herred)  Nordisk slægtsforskning Skals

Slægten Gadegård en slægtsbog.  Nordisk slægtsforskning Skals

Herredsfogedslægten I og II:  Kirstin Nørgaard Pedersen

Jens Peder Skou:  Det står skrevet, (1998),

Chr. Heilskov:  En gammel herredsfogedslægt fra Borum, Østjysk Hjemstavn 1944, bd.21 s. 75-152,

S. Leth Danielsen:  Oustrupgård og dens beboere gennem 400 år. Århus Stifts årbog 1938, bd. 31, s. 1-67).

Div. årbøger fra Viborg amt

http://www.blicheregnensmuseum.dk :  Om E Thueninghus

http://www.brejl.dk :  Skifter fra Skanderborg Århus, Viborg m.fl. Amter 

http://www.kkermit.dk/frisenborg-3.htm :  Skifter Skanderborg Ryttergods

http://www.dis-danmark.dk/kort/kort.htm   sogne-, herreds- og amtskort

http://www.vortsognshistorie.dk/  Om gårde og husmandssteder

http://peterbach.dk/hag.htm:  Om fæstebønderne på Hagsholm 

http://minjyskeslaegt.dk/:  Anesammenfald

http://www.vivif.dk/013.pdf :  Uth sogns kirkebog oversat fra Gotisk

Hvorslev lokalarkiv:  Materiale og oplysninger om fæstere på Aldrup Skovhus, fæstebreve og skifter for samme

Hvorslev kirkegård:  familie og anegravstene

4 generationer af kvinder med samme smykke. Min oldemor Birthe Marie Nielsen, mor Kirsten Marie Møller, min mor Petra Birtha Nielsen og jeg Kirsten Marie Nielsen

Jeg har haft en fantastisk støtte og hjælp i min søgning.

Specielt skal der rettes en stor tak til følgende personer i uprioriteret rækkefølge. Uden deres hjælp var jeg ikke kommet så langt.

Thorbjørn Bertelsen
Grethe Thisted
Åse Fihl
Hans Gadegaard
Ole Munk
Ole Dalsgård
Hanne B. Stegemuller
Jørgen Andersen
Preben Justesen
Jens Rotne
Peter Bach
Svend Aage Mikkelsen
Svend Haakon Jensen
Birgit Juul Kristensen
Vagn Christensen
Frivillige medarbejdere på Hvorslev Lokalarkiv

E Thueninghus i Thorning bygget af mine forfædre

Her er der link til fotos af min mors aner

https://goo.gl/photos/2Qd4gLkqYq1cdsLx5