 |
|
|
 |
|
Introduktion til slægtsforskning
Jeg fik dette smukke digt forærende af min grankusine Åse med fælles aner i min mors slægt, min slægtsforskerven og gode nabo.
Jeg vælger at lade digtet tale for sig selv.
I al sin enkelthed er den en pris til alle, der higer og søger i kirkebøger.
Guldkornene
Vi higer og søger
i kirkebøger
og gransker nøje
med spejdende øje
de gotiske skrifter
i vores jagt efter
dem, hvorfra vi stammer,
med lidt held vi rammer
en agtet forfader,
når vi deri blader.
Flest var dog de fæster,
der slæbte som bæster,
og ikke blev sparet
men jævnligt blev narret
med skatter så store
på ho'der og jorder,
samt afgift på skifter
og alle bedrifter.
Mirakler de gjorde
på små stykker jorde,
de aftægtsfolk skulle
forsørge til fulde,
og fik børn på stribe,
så det kunne knibe,
at brødføde alle.
Lidt guldkorn kan falde
til os fra de lister
med fattigregister,
samt fra politiet,
skønt ingen kan li' et,
ja selv godsarkiver
et godt indblik giver
i livet på landet.
I byer blandt andet
man af borgerbreve
mer' viden kan hæve,
i laugsbøger finder
man mænd ja og kvinder
med handel og håndværk,
et digert og stort værk.
Matrikler og skøder
bekræfter, hvor rødder
fra slægten fik føden,
som brødet og grøden.
Hvem ønsker de dage,
når man ser tilbage?
Tænk, sikkerhedsnettet
blev først rigtigt flettet,
så vidt, jeg kan skønne.
da vi var helt grønne!
Så lær af historien,
men glem alt om glorien,
lad jer ej bedrage
om go' gamle dage,
og tro alt var bedre
for vore forfædre.
Vor tid er nok stresset,
før var mange presset
og sled meget mere
end vi fantaserer,
med sangen på læben
tog de deres slæben.
Af dem kan vi lære:
Lad vær' at begære
alt det ma'trielle,
du må blot undgælde,
nej husk, nyd dog livet,
mens det er dig givet.
Skrevet af Kasara/Karin Saxtorff-Rasmussen
Guldhornene
Guldhornene
I Danmark findes fem almindelige statsarkiver, nemlig Rigsarkivet i København og de fire landsarkvier København (dækkende Sjælland og de sydlige øer), Odense (for Fyn mv), Viborg (omfattende Nørrejylland ned til Kongeåen) og Åbenrå (dækkende Sønderjylland).
I Rigsarkivet opbevares centraladministrationens arkiver (kongebreve, kancellikorresponcdance, folketællinger etc.) medens landsarkiverne rummer de lokale embeders akter (kirkebøger, godsarkiver, domsprotokoller mmv.)
Første gang, man står på et landarkiv, kan man med forundring konstatere, at denne store meget flotte bygning rummer kilometervis af boghylder fyldt med håndskrevne bøger og protokoller prentet med gotisk, en skrift der kan forekomme nutidsmennesker meget ulæseligt.
I tilsutning til arkivet findes der en stor læsesal, hvor man møder ligesindede, der sidder koncentreret bøjet over bøger og andre arkivalier for at finde spor fra fortiden.
Størstedelen af tiden på arkivet kan ofte gå med at lede og søge i forskellige dokumenter og bøger, og man kan måske ikke altid finde det, man leder efter, men glæden, når det endelig lykkes at finde et svar, bærer lønnen i sig selv.
Kulgepen, papir eller bærbar computer er naturlige redskaber, ligeledes digitalkameraet samt en lup til hjælp, når vanskeligt læselige passager skal studeres næmere.
En god portion tålmodighed og brænden for formålet er heller ikke at foragte.
Her er jeg i landsarkivet i Viborg - leder videre
Her er jeg i landsarkivet i Viborg - leder videre
Kirkebøgerne er slægtforskerens vigtigste kilde.
I dag findes de fleste kirkebøger online på
http://www.arkivalieronline.dk/
, men de er også at finde på landsarkiverne, hvor de nyere kirkebøger efter ca. 1920 også kan lånes til gennemsyn. Hvis kirkebogen er fra tiden efter 1953, må man op til skranken og allernådigst få lov at se i den under ex. fødsler, hvis det er det, man leder efter.
I hvert af Danmarks ca. 1300 sogne har præsterne igennem tiden indført oplysninger om sognets beboere så som fødsel, dåb, konfirmation, vielse, død og begravelse.
I nogle af kirkebøgerne er der også af og tilgangslister for nogle af årene, de fortæller hvor byens nye indbyggere er kommet fra, eller hvilken by nogle er rejst til. De er medvirkende til, at man mange gange via til og afgangslisten kan følge den ane, man har focus på.
Kirkebogsføringen blev påbudt ved lov i 1646, og i nogle tilfælde på den jyske halvø, kan sognet endda fremvise tidligere førte og til vore dage bevarede kirkebøger, hvoraf den ældste er fra 1573 og stammer fra Hjortkjær sogn i Sønderjylland.
I de ældste tider førtes kirkebogen kun i et` eksemplar, der som regel opbevaredes i præstegården.
Krige, plyndringer, brand og manglende omtanke for disse arkivaliers betydning resulterede i mange tilfælde i, at kirkebøgerne desværre er gået tabt.
Normalt er kirkebøgerne bevaret tilbage til ca. midten af 1700 tallet og alene i Nørrejylland findes 50 sogne, hvor alle kirkebøger er gået tabt før 1814, det år hvor der blev påbudt dobbelt kirkebogsføring i samtlige sogne.
Dette samt den omstændighed, at mange af de ældst bevarede kirkebøger er mangelfulde, skrevet med en næsten ulæselig skrift eller slet ikke er blevet ført, er ting, der vanskeliggør slægtsforskerens arbejde meget.
Kirkebog
Kirkebog
Folketællingerne fra 1787, 1801, 1840 og 1845 er udmærkede hjælpekilder, hvis kirkebogen svigter. Især forketællingen fra 1845 er af stor betydning, da det af den fremgår, hvor folk er født.
Folketællingerne findes på
http://www.arkivalieronline.dk/
og på
http://www.ddd.dda.dk/kiplink1.htm
.
Ofte må man som slægtsforsker tjekke begge steder, da ikke alle sognes folketællinger er renskrevne på ddd.da, og der ind i mellem er fejlfortolkninger af navne.
Folketælling på nettet
Folketælling på nettet
Fæsteprotokollerne er af stor betydning for forståelsen for vore forfædres liv, idet den altovervejende del af landbefolkningen i tiden frem til omkring 1800 var fæstere under en eller anden herregård.
Disse protokoller indeholder fæstebrevene, som er dokumenter, udfærdiget hver gang godset bortfæstede en af sine ejendomme.
.
Desværre er det ikke altid, at arkivalierne fra det gods, som ens forfædre har været fæste på, eksisterer. De er ofte gået tabt enten helt eller delvist.
I fæsteprotokoller indskrev man de personer, der fæstede godsets ejendomme.
Her kan du finde oplysninger som:
Den tidligere fæsters navn.
Den nye fæsters navn.
Hartkornets størrelse.
Vurdering af ejendommen, for eksempel om den var "brøstfældig" eller "ved magt", og hvor mange dyr og redskaber fæsteren fik med.
Fæsteprotokollerne findes i godsarkiver og amtstuearkiver på det landsarkiv, som dækker området, hvor godset lå og er mange steder bevaret fra første del af 1700 tallet
Man kan søge efter nogle af dem via
http://www.daisy.sa.dk/GListe.asp
, der er Statens Arkivers samlinger.
Private mennesker der interesserer sig for slægtsforskning har lagt noge fæstebreve på nettet, her kan bla. nævnes.
http://www.kkermit.dk/
Et typisk fæstebrev
Et typisk fæstebrev
Skifteprotokoller omhandler skifte- og arvegang og fortæller os, hvad folk har efterladt sig ved deres død, samt på hvilken måde efterladenskaberne fordeles arvingerne imellem.
I et skifte vil afdødes børn således være nævnt, det kan give anledning til bevis på et slægtsskab, som ellers ikke påg rund af manglende kirkebøger kan bevises.
Skifteprotokollerne er at finde i de enkelte juristdiktioners arkiver, i godsarkiverne og i de gejstlige arkiver, alt afhængig af hvilken kategori de pågældende pesoner har tilhørt.
Skifterne findes på landsarkvierne, men nogle af dem kan også findes på såvel lokalhistoriske arkiver eller på nettet i forkortet udgave
Eksempler på skifter på nettet:
http://www.brejl.dk/
Skifter fra Skanderborg Århus, Viborg m.fl. Amter
Et skifte fra Aldrup skovhus
Et skifte fra Aldrup skovhus
Juristprotokoller fortæller os, hvis vore forfædre har været indblandet i retssager, medens jordebøger og matrilklerne giver oplysninger om de enkelte gårdes størrelse, om ejer og fæsteforhold
Eksempel på juristprotokol
Eksempel på juristprotokol
Trykte og digitale kilder
Trykte kilder omfatter tidligere trykte anetavler og stamtavler, historiske årbøger, købstadshistorier, sogne og egnsbeskrivelser mv.
I min slægtsforskning har jeg været heldig at finde forskning om noget af slægten via både slægtsbøger og sognebeskrivelser samt via nettet.
Dette har bevirket at jeg er kommet nemmere om ved noget, men samtidig har jeg måttet kontrollere de forskellige oplysninger for at være helt sikker.
Jeg har været heldig at finde spor af slægten og dermed flere aner via andre slægtsforskeres hjemmesider, og jeg har været en flittig bruger af
http://www.google.dk/
, selv om det skal tilføjes, at der er mange fejlhints.
Efterhånden lærte jeg at søge mere målrettet, og har jeg været heldig, har der ofte været henvisninger til andre hjemmesider på den hjemmeside, jeg fandt frem til.
I det hele taget skal man bare fortsætte sin søgning, så længe man orker og har kræfter til at fortsætte. Der vil til stadighed dukke nyt op, eller man får kontakt til andre slægtsforskere, der har samme aner som en selv, og derved kan udveksle "anelister".
De enkelte specielle kilder fra nettet er der henvisninger til i min slægtsforskning under de enkelte anetavler
Fra "Af Hvorslev Gjernings historie"
Fra "Af Hvorslev Gjernings historie"
Slægtsforskning på internettet
Du kan finde mange oplysninger på nettet, også hvis du vil vide lidt mere om dine forfædre. Jeg har her samlet en række links, som gør det nemmere for dig at finde information og din slægt.
De fleste kender sine forældre, bedsteforældre, og måske oldeforældre, men det kan være ganske spændende at gå endnu længere tilbage og finde ud af, hvorfra ens slægt stammer. Måske finder man frem til, at du er i familie med berømte, adelige eller historiske personer.
Før internettet var det en besværlig affære at finde oplysninger om familiens slægt, det indebar ofte, at man måtte skaffe sig adgang til gamle kirkebøger.
Kirkebøgerne er da stadig et oplagt sted at starte slægtsforskningen, men i dag kan man læse i mange af kirkebøgerne via nettet.
Statens arkiver har digitaliseret kirkebøger fra hele landet og lagt dem online.
For at komme godt i gang med siden, anbefaler jeg, at man læser lidt under menupunktet vejledninger.
Digitaliseringen startede i 2002 og der arbejdes stadig på det, derfor er det endnu ikke alle kirkebøger som er blevet digitaliseret endnu.
http://www.arkivalieronline.dk/
Alle kirkebøger for hele landet er nu tilgængeligegjort i det omfang, bøgerne er udskrevet omkring 1925.
Kirkebøgerne er centrale i slægtsforskningen. Kirkebøgerne giver oplysninger om forældre, ægtefæller og børn. Der står om forældrene var gift eller om der er tale om en 'ungkarl' eller et 'fruentimmer'.
Helt op i 1800-tallet blev kirkebøgerne skrevet med gotisk håndskrift.
Kirkebøgerne findes på nettet og de nyeste finder du på lokal- og landsarkiverne i Sønderborg, Aabenraa, Viborg, Odense og København og på Erhvervsarkivet i Århus.
Statens arkiver står også bag Dansk Demografisk Database. Her kan man søge oplysninger fra forskellige kilder, siden er specielt velegnet hvis man har lidt information om de personer man søger i forvejen.
http://www.ddd.dda.dk
Søg ex. efter personer i indtastede folketællinger.
Folketællingerne er en god informationskilde, hvis man vil undersøge sine forfædre. I folketællingerne kan man få oplysninger om adresse, navn, køn, alder, ægteskabelig stilling, husstandsstilling m.v. Fra 1845 er der ligeledes oplysninger om fødested.
Nu er det selvfølgelig meget godt at have nogle steder at søge information, men det er ikke lige så nemt som at søge efter diverse websider på Google, det kræver faktisk lidt information om hvor man skal starte og hvordan man søger.
Her har hjemmesiden
http://www.landsarkivetkbh.dk/
genealogi/
en god håndbog i slægtsforskning.
Her kan man lære om kilder, metoder og arkiver. Siden er lavet af DR og Landsarkivet, og derfor kan man også møde familierne fra DR´s programmer om slægtsforskning.
Har man brug for mere hjælp så kan det måske findes på siden
www.anetavlen.dk
, der er et forum, hvor man kan møde andre slægtsforskere.
DIS-Danmark er en forening som har skabt et forum for databehandling i slægtsforskning, personal- og lokalhistorie.
De har deres egen side, der er værd at besøge, hvis man vil videre med slægtsforskningen.
http://www.slaegtogdata.dk/
Her kan du søge og tilbyde hjælp til opslag på arkiver og i bøger og opslagsværker. Ligeledes kan du bede om hjælp, hvis du ikke forstår det gotiske skrift, mangler hjælp til opslag eller når du skal søge familie i udlandet.
En anden webside, som helt klart også er et besøg værd, er
www.genealogi.dk
, hvor man finder en masse gode artikler om slægtsforskning.
Når man har fået indsamlet nok information, kan man lave sig et stamtræ, og her tilbyder websiden
www.geni.com
en løsning, hvor man kan logge sig ind, og oprette en anetavle og dele oplysninger med andre.
http://www.sognetraef.dk
SogneTræf giver dig mulighed for at finde andre slægtsforskere og lokalhistorikere, der interesserer sig for de samme sogne, som du selv gør
http://www.dk-gravsten.dk/
Her kan du søge efter slægtninges gravsteder på en kirkegård
http://www.familysearch.org/eng/default.asp
I Mormonkirkens genealogiske personbaser, kan man søge på personer
http://www.lklundin.dk/gedcomp/index.php
sætter slægtsforskere med interesse i de samme personer i kontakt med hinanden
|
|
 |
|
|
|